-
-
-
-
-
DK: Enevælde, kamp for at afskaffe den inspiration ude fra 1830.
-
fredsaftale
DK mister norge -
Kongen frasiger sig enevælden.
Marts ministeriet. -
-
-
I 1870 organiserede bønderne sig i Venstre, som krævede folketingsparlamentarisme — altså at regeringen skulle have støtte i Folketinget.
Højre, støttet af kongen og Landstinget, fastholdt derimod, at kongen frit kunne udnævne regeringen.
Da Venstre blokerede finanslovene, svarede Estrup igen ved at regere gennem provisoriske love — midlertidige love udstedt uden Folketingets godkendelse.
Det betød i praksis, at Danmark i næsten 10 år blev regeret uden et parlamentarisk flertal -
Kulminationen kom i 1901, hvor kongen for første gang udnævnte en regering, der havde flertal i Folketinget: Venstrereformpartiets regering.
Dette markerede indførelsen af parlamentarismen i Danmark — en praksis, der siden har været grundlaget for dansk demokrati. -
Landstinget gik fra at være et konservativt bolværk til et mere folkeligt valgt kammer.
Valgretsreglerne blev ændret, så godsejernes dominans blev brudt.
Det blev et reelt parlamentarisk organ.
Fruentimmer (kvinder)
Folkehold (tjenestefolk)
Fattige (modtagere af fattighjælp)
Forbrydere (straffede)
Fjolser (psykisk syge/handicappede – dog med begrænsninger)
Valgretsalderen til Folketinget blev sat ned (dog ikke dramatisk), hvilket udvidede vælgerkorpset yderligere. -
følge forsiden af Social-Demokraten den 29. marts 1920 med den store overskrift “Kongen begaar Statskup” mente avisen, at Christian 10.s afskedigelse af Zahle-regeringen var et brud på parlamentarismen og dermed et angreb på demokratiet.
-
Ifølge Historie reagerede Socialdemokratiet og fagbevægelsen voldsomt og kaldte afskedigelsen et statskup. De truede med generalstrejke, hvis kongen ikke trak sin beslutning tilbage
-
Efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig skulle grænsen mellem Danmark og Tyskland fastlægges ved folkeafstemninger i Slesvig.
-Regeringen Zahle ønskede at følge afstemningsresultaterne: Nordslesvig til Danmark, Sydslesvig forblev tysk.
En stærk national bevægelse Flensborgbevægelsen krævede, at Danmark også skulle have Flensborg, selvom flertallet dér stemte for at forblive tysk.
Kongen, Christian 10., sympatiserede med Flensborgbevægelsen og var utilfreds med regeringens linje. -
Christian 10. fyrede Zahle, fordi:
han var uenig i regeringens håndtering af grænsespørgsmålet, især Flensborg
han ønskede et nyvalg, der kunne ændre flertallet
han blev påvirket af nationalistiske grupper og dele af oppositionen
Men fyringen var i strid med parlamentarismens princip, og derfor udløste den den såkaldte Påskekrise.