-
6 lande, Italien, Vesttyskland, Frankrig, Holland, Luxemburg og Belgien går sammen for at opstarte et samarbejde om kul og stål.
-
Formålet med traktaten, var at opnå en højere integration af mellemstaternes økonomier.
-
De 6 lande skriver under på romtraktaten og hermed fastlægger samarbejdes formelle rammer og samarbejdets institutioner samt de grundlæggende principper på samarbejdet fx de fire friheder. Fri bevægelighed overfor arbejdskraft, vare, kapitaler og tjenesteydelser.
-
Da man underskrev romtraktaten hed der EEC (european economic community), EURATOM (atomsamarbejde). I 1967 vælger man at samle kul og stål unionen, EEC og EURATOM og det bliver hermed til EF.
-
Danmark har folkeafstemning, om medlemskab i EF.
-
Danmark bliver medlem af EF, sammen med storbrittanien og Irland.
-
Ef udvider samarbejdet med Africa, Vestindien og stillehavet om samhandlen.
-
Grækenland bliver medlem af EF.
-
-
Man underskriver en ændring fra Romtraktaten, formålet var at indfører det indre marked. Danmark indtog det ved folkeafstemning.
-
Der kommer politiske omvældtninger i øst Europa, og det gør at de østeuropæiske lande gerne vil være en del af EF.
-
De østeuropæiske lande får deres sælvstændighed tilbage.
-
Her skiftes navnet EF til EU. Danmark sagde først nej til Maastricht traktaten, men sagde året efter ja.
-
(1. Unionsborgerskabet, 2. ØMU’ens tredje fase - euroen, 3. Forsvarsområdet, 4. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender).
-
Sverige, Østrig og Findland bliver medlem ad EU.
-
i 1997 ved regeringskonference i Amsterdam, Holland. Betragtes som en finjustering af Maastricht-traktaten. Der bliver endvidere vedtaget forskellige forslag, der skal lette overgangen til den tredje fase i ØMU’en, lige som der vedtages en resolution om vækst og beskæftigelse som baner vejen for, at man kan indlede udvidelsesprocessen med Øst- og Centraleuropa.
-
-
Et særligt topmøde i Det Europæiske Råd vedtager ”Lissabon-processen”, dvs. hensigts- erklæring om at styrke EU ́s økonomiske position. DK siger nej til at indføre euroen ved folkeafstemningen den 28. september 2000.
Nice-traktaten indgås ved regeringskonference i Nice, Frankrig. Hermed forsøger man at bane vejen for den kommende udvidelse af EU med 10-12 lande fra Central- og Østeuropa. -
Nice-traktaten underskrives den 26. februar 2001, men træder først i kraft efter at Irland stemmer ja - i anden omgang (2002). DK tiltræder Schengen-samarbejdet.
-
Den nye fælles mønt, euroen, bliver sat i omløb den 1.1. 2002 i 12 EU-lande: Finland, Irland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Tyskland, Østrig, Portugal, Spanien, Italien og Grækenland. Sverige og UK står ligesom DK udenfor,
-
Optagelse den 1. maj 2004 af de 10 nye EU-lande: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta. Magtkamp mellem parlament og kommission om udnævnelse af ny kommission - som parlamentet vinder. Den nye kommissionsformand bliver José Manuel Barroso, Portugal. Samme år bliver forfatningstraktaten underskrevet
-
Tænkepause fra 2005-2007. Forfatningstraktaten i krise, da to af EU’s grundlæggerlande, Frankrig og Holland, stemmer nej ved folkeafstemning. Afstemning i Storbritannien udskydes på ubestemt tid, mens den planlagte afstemning i DK aflyses. Tænkepause indledes.
-
-
EU opstarter igen. Rumænien og Bulgarien bliver medlemmer af EU.
Rom-traktaten har 50 års jubilæum den 25. marts 2007, hvilket markeres på et topmøde i Berlin, hvor EU’s 27 stats- og regeringschefer under tysk formandskab underskriver en erklæring om EU’s mål og værdier. -
Den 13. december 2007 underskriver stats- og regeringscheferne ved topmødet i Lissabon den såkaldte Lissabon-traktat. Denne gang vil man ikke sende traktaten til afstemning/godkendelse i fx Frankrig, Holland, Storbritannien og Danmark. Umiddel- bart er det kun Irland, der skal afholde folkeafstemning, før den nye Lissabon-traktat som ventet kan træde i kraft i januar 2009.
-
-
I Irland afvikles endnu en folkeafstemning om Lissabon-traktaten den 2. oktober 2009, med det længe ønskede ja til følge. Processen blev endelig afsluttet den 3. november 2009, hvor den tjekkiske præsident som den sidste af de 27 EU-lande skrev under på Lissabon-traktaten, således at traktaten kunne tråde i kraft den 1. december 2009.
-
I februar 2010 godkender Europaparlamentet den nye kommission, herunder den nye danske klimakommissær Connie Hedegaard. En umiddelbar vigtig opgave for den nye kommssion er at få styr på Grækenlands store budgetproblemer, der bl.a. har svækket euroen i forhold til amerikanske dollars. Udover Grækenland har også Irland, Spanien og Portugal store problemer med statens budget. Derfor blev der i oktober 2010 givet grønt lys for et arbejde der skal ende med en ændring af Lissabon-traktaten.
-
Fortsat budgetkrise i specielt Grækenland rokker ved euroens stabilitet og dermed hele det europæiske projekt. Kroatien bliver på topmødet den 9. december 2011 lovet medlemskab af EU som medlem nummer 28.
-
Danmarks nye statsminister Helle Thorning-Schmidt overtager EU-formandskabet fra 1. januar 2012. I januar stemmer Kroatien ja til optagelse i EU pr. 1. juli 2013. I februar aftales til oktober oprettelse af en europæisk stabilitetsmekanisme, ESM. Formålet er at støtte lande i euroområdet, når det er nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet. I marts måned giver Det Europæiske Råd Serbien kandidatstatus. På EU-topmødet sidst i juni aftales en ny ”Vækst- og beskæftigelsespagt” til 120 mia
-