Jordskredsvalget

By Alfred_Bogason
  • Period: to

    Marshall-planen implementeres.

    Programmet stimulerede Danmarks økonomiske genopbygning og industriudvikling, og bidrog til øget statslig økonomisk planlægning. Dette lagde grunden for velfærdsstatens udbygning, som senere førte til stigende skattetryk og offentlige udgifter, der blev en central årsag til utilfredsheden op til Jordskredsvalget.

  • Amerikanisering af dansk kultur intensiveres.

    Kulturelle strømninger fra USA, især inden for populærkultur og forbrug, skabte en ny forbrugerkultur og ændrede værdier. Denne udvikling af et mere materialistisk og individualistisk samfund stod i kontrast til traditionelle politiske idealer og bidrog til en generel frustration med det etablerede system - gælder efter 1945

  • Folkepensionen indføres.

    Indførelsen af folkepensionen som en universel og rettighedsbaseret ydelse var et gennembrud for velfærdsstaten. Dette initiativ medførte en markant stigning i offentlige udgifter og skattetryk, som blev et hovedpunkt for kritik fra protestpartier som Fremskridtspartiet, der vandt frem ved Jordskredsvalget.

  • Socialistisk Folkeparti (SF) dannes.

    Dannelsen af SF markerede det første store brud med det traditionelle firepartisystem, hvilket indvarslede den politiske fragmentering og ustabilitet, der kulminerede ved Jordskredsvalget i 1973.

  • (1960'erne) Perioden med økonomisk højkonjunktur og velfærdsstatens udbygning.

    Danmark oplevede hidtil uset økonomisk vækst, som muliggjorde en massiv udvidelse af velfærdsstaten. Samtidig førte velstanden til en øget "magelighed" og fokus på materielle goder, hvilket udvandede traditionelle politiske idealer. Da de økonomiske tider ændrede sig, bidrog dette til en voksende frustration i befolkningen.

  • Omsætningsafgift (oms) på 9% indføres.

    Dette var en tidlig form for indirekte beskatning for at finansiere den voksende offentlige sektor. Den bidrog til en gradvis stigende skattebyrde, som senere blev en kilde til folkelig utilfredshed.

  • Moms på 10% indføres.

    Indførelsen af moms medførte en markant øgning af skattetrykket. Dette blev et centralt kritikpunkt for protestpartierne, der mobiliserede mod den voksende velfærdsstat og skattebyrden.

  • CPR-nummer indføres.

    CPR-systemet øgede statens administrative kontrol og viden om borgerne. Dette bidrog til en opfattelse af øget bureaukrati og indgriben fra en ekspanderende stat, som var en medvirkende årsag til utilfredsheden i 1973.

  • Kommunalreformen gennemføres.

    Antallet af kommuner blev reduceret for at effektivisere velfærdsstaten. Reformen var en stor administrativ opgave, der sled på regeringen og bidrog til en opfattelse af en fjern og kompleks offentlig sektor.

  • Kildeskat indføres.

    Skatten blev nu trukket direkte fra lønnen, hvilket gjorde skattebyrden mere synlig og umiddelbar for borgerne. Dette forstærkede utilfredsheden med skattesystemet og var en primær årsag til Mogens Glistrups Fremskridtspartis fremgang.

  • Kristeligt Folkeparti dannes.

    Partiet opstod som en reaktion på liberaliseringen af pornografi og abortlovgivning. Dets dannelse understregede yderligere fragmenteringen af det politiske landskab og vælgernes søgen efter alternativer til de traditionelle partier.

  • Fremskridtspartiet dannes.

    Partiet blev stiftet på en direkte og skarp kritik af skatter og offentlige udgifter. Dets budskab ramte en nerve hos mange vælgere og gjorde partiet til en nøgleaktør i Jordskredsvalget, hvor det blev Folketingets næststørste parti.

  • Folkeafstemning om EF-medlemskab.

    Selvom Danmark stemte ja til EF, skabte debatten forud for afstemningen dyb splittelse og fremhævede bekymringer om national suverænitet. Denne underliggende spænding bidrog til en generel utilfredshed med traditionelle politikeres prioriteringer og var en faktor i den senere protest mod "Christiansborgpolitikken".

  • Anker Jørgensen overtager statsministerposten fra Jens Otto Krag.

    Krags uventede afgang efter EF-afstemningen førte til et skifte i ledelse. Jørgensens første ministerium var præget af stigende økonomiske udfordringer (inflation, betalingsbalanceunderskud) og intern splittelse i Socialdemokratiet, hvilket bidrog til en opfattelse af politisk ustabilitet og ineffektivitet, som kulminerede i valgkaldet.

  • Oliekrisen rammer Danmark.

    Den umiddelbare udløser af en dyb økonomisk krise med stigende inflation og arbejdsløshed. Krisen afslørede velfærdsstatens sårbarhed og forstærkede den folkelige frustration over politikerne, der manglede løsninger.

  • Erhard Jakobsen forlader Socialdemokratiet og danner Centrum-Demokraterne.

    Dette brud, især pga. uenighed om boligbeskatning, var den direkte udløser af Jordskredsvalget. Jakobsens udtræden skabte et ustabilt parlamentarisk grundlag for Anker Jørgensens regering, hvilket tvang ham til at udskrive valg. Det var et symbol på de etablerede partiers interne splittelse og utilstrækkelighed.

  • Jordskredsvalget finder sted.

    Valget var kulminationen på årtiers økonomiske, sociale og politiske forandringer, der resulterede i et historisk vælgerskred, en markant fragmentering af Folketinget (dobbelt så mange partier) og en dyb mistillid til det etablerede politiske system.

  • Poul Hartling (Venstre) danner regering.

    Efter Jordskredsvalget, hvor Venstre blev det største borgerlige parti, dannede Poul Hartling en smal mindretalsregering udelukkende baseret på Venstres 22 mandater. Dette var en historisk svag regeringskonstellation, der var tvunget til at søge bred opbakning på tværs af et stærkt fragmenteret Folketing. Regeringen tiltrådte midt under Oliekrisen.

  • Skattereform med indkomstskattelettelser indføres.

    Under Hartlings regering blev en skattereform vedtaget, som indebar indkomstskattelettelser på 7 mia. kr. Formålet var at stimulere økonomien, men finansieringen blev udskudt, hvilket i praksis gjorde den "ufinansieret". Dette forværrede statsbudgettet og betalingsbalancen, da de lovede besparelser ikke blev realiseret i en tid med dyb krise.

  • Februarforliget indgås under Hartlings regering.

    Dette økonomiske forlig blev indgået med Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne (CD) og Kristeligt Folkeparti (KrF). Det havde til formål at dæmpe inflation og forbrug som følge af Oliekrisen og omfattede tvungen opsparing og forhøjelse af selskabsskatten. Forliget var et udtryk for Hartlings regerings behov for bred parlamentarisk opbakning i et fragmenteret Folketing for at håndtere den økonomiske krise.

  • St. Bededagsforliget indgås under Hartlings regering.

    Dette forlig blev indgået med Konservative, CD, KrF og Fremskridtspartiet. Det indeholdt skattelettelser og afgiftsforhøjelser på en række forbrugsvarer for at øge statsindtægter og forbedre betalingsbalancen. Forliget udløste protester fra fagbevægelsen, og selvom det bidrog til at forbedre betalingsbalancen, kunne det ikke vende den negative økonomiske udvikling, der var præget af Oliekrisen.

  • Hartling fremlægger "Helhedsplan '75".

    Hartling fremlagde en omfattende økonomisk kriseplan, der bl.a. foreslog en midlertidig suspension af dyrtidsordningen og tvungen forlængelse af overenskomster. Da planen ikke fik flertal i Folketinget, valgte Hartling at udskrive valg, hvilket direkte førte til hans regerings fald.

  • Poul Hartling udskriver valg.

    Som en konsekvens af manglende flertal for Helhedsplanen udskrev Hartling valg. Selvom Venstre gik markant frem ved valget, skete det på bekostning af andre borgerlige partier, hvilket fastholdt den parlamentariske ustabilitet.

  • Anker Jørgensen danner sin anden socialdemokratiske mindretalsregering (Anker Jørgensen II).

    Efter Hartlings fald og forgæves forsøg på at danne en bredere regering, overtog Anker Jørgensen igen statsministerposten. Denne regering, ligesom den foregående, var en mindretalsregering og måtte søge brede forlig hen over midten for at navigere i den vedvarende økonomiske krise og det fragmenterede politiske landskab, der var opstået efter Jordskredsvalget.

  • Septemberforliget indgås.

    For at stimulere økonomien i kølvandet på Oliekrisen indgik regeringen et forlig med Radikale Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti (senere også Venstre). Forliget indebar bl.a. en midlertidig momsnedsættelse og erhvervsfremmende tiltag. Selvom det stimulerede vækst, forværrede det også betalingsbalancen og statsfinanserne, hvilket understregede den svære balancegang i en krisetid.

  • Augustforliget indgås.

    Da den økonomiske krise fortsatte, anerkendte regeringen behovet for yderligere stramninger. Forliget, indgået med Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti, CD og Konservative, inkluderede finanspolitiske stramninger (besparelser og afgiftsforhøjelser) og indkomstpolitiske tiltag (begrænsede lønstigninger og delvis indefrysning af dyrtidsportioner til ATP). Regeringen opgav samtidig tankerne om Økonomisk Demokrati (ØD).

  • Anker Jørgensen udskriver valg.

    Anker Jørgensen udskrev valg, hvilket resulterede i, at Socialdemokratiet gik frem til 65 mandater ved valget den 5. februar 1977, og regeringen fortsatte. Dette styrkede Socialdemokratiets forhandlingsposition og gjorde det muligt at fortsætte forligspolitikken.

  • Endnu et Augustforlig indgås.

    Krisen fortsatte, og underskuddet på betalingsbalancen og statsgælden steg. Forliget, denne gang med Venstre, Konservative og Radikale Venstre, indebar yderligere moms- og afgiftsforhøjelser samt besparelser. Forliget indeholdt også beskæftigelsestiltag og erhvervsfremme samt højere ydelser til udsatte grupper. ØD-planerne blev igen opgivet.

  • Regeringen udvides til SV-regering (Socialdemokratiet og Venstre).

    Anker Jørgensens socialdemokratiske mindretalsregering blev afløst af en SV-regering, som var det første fredstidsforsøg på en regering hen over midten. Årsagen var et ønske om at skabe en mere stabil regeringskonstellation og muliggøre en mere langsigtet økonomisk politik, der kunne opnå opbakning fra både arbejderbevægelsen og arbejdsgiverne i en fortsat krisetid. Denne regeringsdannelse var dog meget omstridt internt i både Venstre og Socialdemokratiet.

  • SV-regeringen ophører.

    SV-regeringen varede i knap 14 måneder. (Kilderne giver ikke yderligere detaljer om årsagen til ophøret, men nævner, at modstanden fra fagbevægelsen var en "møllesten om halsen på Anker Jørgensen" ).