-
-
-
Den første puniske krig mellem 264 og 241 f.Kr. blev udløst af Karthagos ekspansion på Sicilien. Det så romerne som en trussel mod Rom og deres dominans på den italiske halvø. Krigen blev mest udkæmpet på havet og endte med, at Rom vandt Sicilien, Sardinien, Korsika og de Baleariske Øer fra Karthago. Herefter havde Karthago kun besiddelser i Nordafrika og på den iberiske halvø.
-
Den anden puniske krig varede fra 218 til 201 f.Kr.. Forinden havde Karthagos med general Hannibal ekspanderet kraftigt på den iberiske halvø. Krigen er mest berømt for Hannibals togt over Alperne med elefanter og hans sejre over romerne 218-216 f.Kr., især slaget ved Cannae 216 f.Kr.. Krigen endte dog med Roms sejr, der fratog Kartago alle besiddelser pånær landområdet omkring selve byen i Nordafrika.
-
-
-
Denne forordning tjente sikkert flere formål (s.68) Denne begivenhed markerer den sene kejertids begyndelse
-
Og gør hermed kristendommen til den officielle religion i Romerriget.
-
I skarp konkurrence med andre kulter, der også trængte frem i kejsertiden, fik kristendommen stadig flere tilhængere. Det skyldes at lighedsbudskabet appellerede til de lavere sociale lag og andre undertrykte grupper.
De kristne blev inden denne begivenhed forfulgt, men med meget forskellig intensitet alt efter statens og de lokale samfunds sociale og økonomiske forhold. -
Tidligere havde der været et fire-kejser system, men i året 312 e.Kr var der kun to kejsere, og i 324 e.Kr. tog den ene, Konstantin I, magten over hele riget. Efter ham var der almindeligvis to kejsere ad gangen.
-
De to dele er Det vestromerske rige (hovedstad i Rom) og Det østromerske rige (hovedstad i Byranz - i deg istanbul)
-
-