-
Det bærende princip bag den danske veldfærdsstat
-
Lov om alderdomsunderstøttelse – ret til offentlig støtte til folk over 60 år under visse betingelser.
- de gamle skal behandles værdigt – det er ikke de gamles egen skyld, at de er blevet gamle
- finansiers gennem skatter og afgifter -
Lov om sygekasser – sygekasserne skulle have offentlig støtte (+ medlemmerne betaler kontingent). Sociallovene i 1890’erne skulle dæmme op for socialismen.
-
-
Loven om arbejdsløshedskasser: Kontingent + offentlig støtte. Man skal selv bidrage via en forsikringer, men staten går så ind og støtter.
-
-
Det er en pensions lignede ting
-
- økonomisk krise efter krakket på Wall Street i 1929
- Socialdemokratiet er blevet magtens parti i Danmark
- 1933: 43% arbejdsløshed
-
-
Kanslergadeforliget – Steinckes socialreform:
- samler og systematiserer sociallovgivningen
- Det bliver en social borgerret at modtage sociale ydelser – ville afstigmatisere det at modtage sociale ydelser.
- [Retsprincippet] -
-
Slutningen af 1950’erne: Velfærdsstatens guldalder begynder
-
Folkepensionen blev vedtaget for alle danske boger over 67 år.
-
- Den moderne velfærdsstats gennembrud: Introducerer begrebet universalisme: Alle borgere uanset social status har ret til Folkepension.
- Det universelle princip: Danskerne accepterer de stigende skatter fordi alle kan se, at de modtager ydelser fra velfærdsstaten.
-
Det går godt i Danmark: Kvinderne kommer på arbejdsmarked, der bliver bygger parcelhuse altså økonomien her fantastisk.
-
1960’erne: Økonomisk højkonjunktur, socialt boligbyggeri, parcelhuse – stor ekspansion i de sociale systemer = voksende velfærdsstat.
-
Førhen fik man frataget sin stemmeret, hvis man modtog fattighjælp. Denne nye lov skulle sikre borgernes rettigheder, på trods af modtagelse af de sociale ydelser.
-
-
Økonomiske problemer og høj arbejdsløshed
-
oliekrise – massearbejdsløshed -> Bistandsloven kommer aldrig til at fungere som tiltænkt pga. den økonomiske krise + Politisk modstand mod velfærdsstaten (Fremskridtspartiet)
-
-
Det er et sikkerhedsnet, så arbejdsløse ikke skulle gå meget ned i indtægt. Man ser nu folk som en investering. Samfundet skulle tage det fulde ansvar for borgernes ve og vel – folk skulle lære at henvende sig på bistandskontoret, hvis de havde brug for hjælp
- det offentlige skal hjælp en med at oprette holde et normalt liv, hvis man blev ramt af en social begivenhed -
- frygt for at regeringen ville beskære velfærdsstaten, men regeringen ændrer ikke radikalt på velfærdsstaten – bryder hverken med skattefinansieringen eller det universelle princip
- De borgerlige politikere forstod, at velfærdsstaten var blevet en del af danskernes mentalitet – danskerne ønsker ikke at velfærdsstaten skal afvikles
-
Socialdemokratiet overtager regeringsmagten
- ny velfærdstænkning, som griber tilbage: Kræv din ret og gør din pligt.
- 1998: Kommunerne kan fratage kontanthjælpen fra folk, der ikke ”efter evne udvikler og udnytter deres arbejdsevne” – ret og pligt bliver knyttet sammen -
-