-
Period: to
Skønsprincippet
Det bærende princip bag den danske veldfærdsstat -
Socialreformerne - alderdomsstøttelse
Lov om alderdomsunderstøttelse – ret til offentlig støtte til folk over 60 år under visse betingelser.
- de gamle skal behandles værdigt – det er ikke de gamles egen skyld, at de er blevet gamle
- finansiers gennem skatter og afgifter -
Lov om sygekasser
Lov om sygekasser – sygekasserne skulle have offentlig støtte (+ medlemmerne betaler kontingent). Sociallovene i 1890’erne skulle dæmme op for socialismen. -
Radikale Venstre blev dannet
-
Loven om arbejdsløshedskasser
Loven om arbejdsløshedskasser: Kontingent + offentlig støtte. Man skal selv bidrage via en forsikringer, men staten går så ind og støtter. -
Period: to
Retsprincippet erstatter skønsprincippet
-
Alder renteloven
Det er en pensions lignede ting -
1930'erne
- økonomisk krise efter krakket på Wall Street i 1929
- Socialdemokratiet er blevet magtens parti i Danmark
- 1933: 43% arbejdsløshed
-
Socialreformerne
-
Kanslergadeforliget
Kanslergadeforliget – Steinckes socialreform:
- samler og systematiserer sociallovgivningen
- Det bliver en social borgerret at modtage sociale ydelser – ville afstigmatisere det at modtage sociale ydelser.
- [Retsprincippet] -
Period: to
Retsprincippet suppleres med med princippet om universelle ydelser
-
Slutningen 1950'erne
Slutningen af 1950’erne: Velfærdsstatens guldalder begynder -
Folkepensionen blev vedtaget
Folkepensionen blev vedtaget for alle danske boger over 67 år. -
Loven om folkepension
- Den moderne velfærdsstats gennembrud: Introducerer begrebet universalisme: Alle borgere uanset social status har ret til Folkepension.
- Det universelle princip: Danskerne accepterer de stigende skatter fordi alle kan se, at de modtager ydelser fra velfærdsstaten.
-
Period: to
Det går godt i Danmark
Det går godt i Danmark: Kvinderne kommer på arbejdsmarked, der bliver bygger parcelhuse altså økonomien her fantastisk. -
De glade 1960'er
1960’erne: Økonomisk højkonjunktur, socialt boligbyggeri, parcelhuse – stor ekspansion i de sociale systemer = voksende velfærdsstat. -
Det blev vedtaget en ny lov om offentligt forsorg
Førhen fik man frataget sin stemmeret, hvis man modtog fattighjælp. Denne nye lov skulle sikre borgernes rettigheder, på trods af modtagelse af de sociale ydelser. -
Offentlig sygsikring blev indført
-
Period: to
Økonomiske problemer
Økonomiske problemer og høj arbejdsløshed -
Oliekrise
oliekrise – massearbejdsløshed -> Bistandsloven kommer aldrig til at fungere som tiltænkt pga. den økonomiske krise + Politisk modstand mod velfærdsstaten (Fremskridtspartiet) -
Period: to
Velfærdsstats krisen
-
Bistandsloven
Det er et sikkerhedsnet, så arbejdsløse ikke skulle gå meget ned i indtægt. Man ser nu folk som en investering. Samfundet skulle tage det fulde ansvar for borgernes ve og vel – folk skulle lære at henvende sig på bistandskontoret, hvis de havde brug for hjælp
- det offentlige skal hjælp en med at oprette holde et normalt liv, hvis man blev ramt af en social begivenhed -
Period: to
Borgerlig regering under Schlütter
- frygt for at regeringen ville beskære velfærdsstaten, men regeringen ændrer ikke radikalt på velfærdsstaten – bryder hverken med skattefinansieringen eller det universelle princip
- De borgerlige politikere forstod, at velfærdsstaten var blevet en del af danskernes mentalitet – danskerne ønsker ikke at velfærdsstaten skal afvikles
-
Period: to
Socialdemokratiet overtager regeringsmagten
Socialdemokratiet overtager regeringsmagten
- ny velfærdstænkning, som griber tilbage: Kræv din ret og gør din pligt.
- 1998: Kommunerne kan fratage kontanthjælpen fra folk, der ikke ”efter evne udvikler og udnytter deres arbejdsevne” – ret og pligt bliver knyttet sammen -
Period: to
Borgerlig regering
-
skærer i kontanthjælpen til flygtninge (Starthjælp)