-
Folk der ikke kunne forsørge sig selv kunne ikke modtage offentlig hjælp under visse betingelser. Mistede stemmeret, retten til at gifte sig og flytte rundt i landet.
-
-
Første verdenskrig gennemførte skiftende borgerlig regeringer en række love på de klassiske socialpolitiske områder.
-
lov om alderdomsunderstøttelse – ret til offentlig støtte til folk over 60 år under visse betingelser.
- de gamle skal behandles værdigt – det er ikke de gamles egen skyld, at de er blevet gamle
- finansiers gennem skatter og afgifter -
En lov til værdigt trængende udenfor fattigvæsnet er blev fremhævet som grundsten i en særlig dansk velfærdsmodel, da centrale principper som skattefinancering og medborgerskab grundlægges her.
-
Første verdenskrig gennemførte skiftende borgerlig regeringer en række love på de klassiske socialpolitiske områder.
-
sygekasserne skulle have offentlig støtte (+ medlemmerne betaler kontingent)
Sociallovene i 1890’erne skulle dæmme op for socialismen. -
Første verdenskrig gennemførte skiftende borgerlig regeringer en række love på de klassiske socialpolitiske områder.
-
-
Første verdenskrig gennemførte skiftende borgerlig regeringer en række love på de klassiske socialpolitiske områder.
-
-
-
-
- økonomisk krise efter krakket på Wall Street i 1929
- Socialdemokratiet er blevet magtens parti i Danmark
- 1933: 43% arbejdsløshed
-
-
- samler og systematiserer sociallovgivningen
- Det bliver en social borgerret at modtage sociale ydelser – ville afstigmatisere det at modtage sociale ydelser.
- [Retsprincippet]
-
-
- Den moderne velfærdsstats gennembrud: Introducerer begrebet universalisme: Alle borgere uanset social status har ret til Folkepension.
- Det universelle princip: Danskerne accepterer de stigende skatter fordi alle kan se, at de modtager ydelser fra velfærdsstaten.
-
-
Økonomisk højkonjunktur, socialt boligbyggeri, parcelhuse – stor ekspansion i de sociale systemer = voksende velfærdsstat.
-
Økonomiske problemer og høj arbejdsløshed
-
massearbejdsløshed -> Bistandsloven kommer aldrig til at fungere som tiltænkt pga. den økonomiske krise + Politisk modstand mod velfærdsstaten (Fremskridtspartiet)
-
-
Samfundet skulle tage det fulde ansvar for borgernes ve og vel – folk skulle lære at henvende sig på bistandskontoret, hvis de havde brug for hjælp
- det offentlige skal hjælp en med at oprette holde et normalt liv, hvis man blev ramt af en social begivenhed -
- frygt for at regeringen ville beskære velfærdsstaten, men regeringen ændrer ikke radikalt på velfærdsstaten – bryder hverken med skattefinansieringen eller det universelle princip
- De borgerlige politikere forstod, at velfærdsstaten var blevet en del af danskernes mentalitet – danskerne ønsker ikke at velfærdsstaten skal afvikles
-
- ny velfærdstænkning, som griber tilbage: Kræv din ret og gør din pligt.
- 1998: Kommunerne kan fratage kontanthjælpen fra folk, der ikke ”efter evne udvikler og udnytter deres arbejdsevne” – ret og pligt bliver knyttet sammen
-
- 2002: skærer i kontanthjælpen til flygtninge (Starthjælp)
-
Udtrykket blev skabt efter, at kontanthjælpsmodtageren Carina den 28. november 2011 havde medvirket i et TV-indslag, hvor det kom frem, at hun havde omtrent samme rådighedsbeløb som en lavtlønnet lønmodtager. Dette udløste mange læserbreve med kritik af de sociale ydelsers størrelse og udformning. -
Der har været stor debat om, hvordan Robert har kunnet få kontanthjælp igennem 11 år, og debat om, hvorvidt det passer. -
Målet med kontanthjælpsreformen er, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Et af tiltagene indebærer, at kontanthjælp er afskaffet for personer mellem 25 og 29 år uden en uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp, som er en ydelse på niveau med SU.