-
Det var heromkring at de første aviser så dagens lys i Europa, og det var tilladt at belyse nogle af statens sager. Her blev der laves dagsaktuelle debatter om statsstyre og hverdagsliv. Dette skabte genren ”Essay”. Men avisen var mest fyldt med hoflivet og bedrifter fra de højre stillede (kongen mv.)
-
Redaktioner etableres, og presser blev betegnet som virksomheder. Kongen havde også eneret til at lave censur og lukke avisen, hvis han mente de blandede sig for meget i statsanliggender.
-
Her blev der slækket på den hårde censur af Trykkefirhedsforordningen.
-
Ytringsfrihed bliver real i pressen og med grundloven bliver det en menneskelig rettighed. Dog gælder det kun for mænd.
-
Aviserne blev inddelt efter samfundsklasser, og borgerne havde flere at vælge mellem.
-
Den moderne presse blev født, og Dagblade Politikens Chefredaktør gjorde nyheden og reportagen til Avisens særkende. Gennem årene i 1900-tallet blev novellelisten skabt, da journalister blev bedre til at skrive gennem sanserne.
-
Dokumentaren opstår i form af fastbillede-kameraet.
-
Nyheder gives nu også gennem radioer. Her gennem 'Statsradiofonien'. Men selve Radiomediet blev først etableret i 1965.
-
Ordet ”medie” kommer fra det latinske ’medium’, hvilket betyder mellemled (afsender/modtager). Ordet opstår af Jørn Lund i Januar 1991. Mediehistorien har fem kommunikationskulturer:
1. Mundtlig kultur
2. Skriftlig kultur
3. Trykt kultur
4. Audiovisuel kultur
5. Multimediekultur -
Tv-avisen opstår
-
Konceptet om pressefotoet opstår
-
Mediekulturen i dag består af en kultur, hvor den daglige kommunikation foregår gennem medierne. Det vil sige nyheder og ytringer kommer på de sociale medier, men også i 'gammeldags'-trykte aviser. Dog er de ved at 'udgå' og er i mindre grad populære.