-
Under ledelse af Osman 1., den første sultan og grundlæggeren af
riget, trængte tyrkiske nomader ind på byzantinsk område i den
nordvestlige del af Anatolien. Her dannedes ca. år 1300 en islamisk
stat, der udmærkede sig ved at føre hellig krig og ved at erobre
stadig nye områder på Balkan, ved Middelhavet, i Centraleuropa og i
Anatolien. -
I 1354 krydsede osmanners hær Dardanellerstrædet, og i løbet af få år fik de gennem erobninger af Gallipoli og Adrianopel etableret et brohoved til resten af Europa
-
Da en ny sultan, Mehmet 2., kom på tronen i 1451, begyndte mere
end 100 års fremgang for osmannerne. Særlig vigtig var erobringen
af Konstantinopel i 1453. Byen blev senere kaldt Istanbul og blev
rigets hovedstad. Den symbolske værdi var stor, fordi sultanen
dermed blev den stærkeste leder i hele den muslimske verden. -
I 1516 vandt osmannerne over Mamlukhæren i Aleppo, og senere blev Cairo også erobret. Yderligere i 1534-1554 vandt Osmannerne store sejre i Bagdad, Basra og Bahrain
-
Efter erobringen af Golfen, så fortsatte osmannerne med deres ekspansion og i 1551-1570 eroderede de Trippoli, Djerba, Malta og Cypern.
-
I 1600-tallet lykkedes det osmannerne at erobre det irakiske område øst for for Eufrat floden fra de persiske safavider, som til gengæld satte sig fast i Kaukasusområdet
-
I 1683 gjorde osmannerne de deres sidste forgæves forsøg på at belejre Wien, men de tvunget på flugt
-
Den franske revolution havde en stor betydning for det osmanniske rige, netop fordi at franskmændene satte sit aftryk i Algeriet etc.
-
Osmanerne koncentrerede sig mest om Anatoliens naboer, der var en stor trussel for osmannerne, og derfor opgav de Egypten til briterne i 1882
-
Der brød to store slag i Balkan, og derfor måtte osmannerne trække sig tilbage fra Europa i 1913
-
I 1918 har osmanerne officelt tabt. Alle tidligere territorier som osmanerne besad har opnået deres egen suverænitet og deres egne stater i mellemøsten
-
I 1924 brød Atatürk endegyldigt med århundreders osmannisk tradition gennem afskaffelsen af kalifatet, og til sin død søgte han at gennemføre en omfattende sekularisering af samfundet. Således afskaffede Atatürk i 1928 islam som statsreligion, og samtidig blev det arabiske alfabet erstattet med det latinske; i 1934 fik kvinderne valgret.
