-
Den første reklame opstod for ca. 1640 år siden. Reklamen kom frem i København, da de lokale håndværksmestre satte skilte op ved deres værksteder for at lokke kunder til. Skiltene var udsmykket med kunst for at fange mulige kunders opmærksomhed og interesse.
-
De første trykte reklamer der fandtes i Danmark, var reklamer i tysksprogede aviser. Efter de trykte reklamer kunne man se rubrikannoncer, som kom frem i de københavnske aviser.
Et eksempel på en af annoncerne, er annoncen fra en parykmager i en avis fra d. 4. februar 1746 hvor der står:
"..Killian Drubin, Paruqveur-Fabriqveur giør....bekiendt, at Paruqve.. leveres udi Kiöbenhavn."
Sproget i eksemplet er meget højtidligt, og de første annoncer var da også rettet mod de mest velhavende. -
Reklamens succes spreder sig i 1840'erne til større velstand og bydannelse. Den indgår i aviser og magasiner som overlevelse for forretninger og fabrikker, og egentlige annonce- og reklamebureauer opstår. Der bliver reklameret for alt - fra tobak til forlystelser.
-
Det danske marked begynder at reklamere for beklædning og næringsmidler som mad og drikke. Ligeså reklameres der om enkle apparater som kan hjælpe til i hjemmet.
-
Fakta om Storm P.De første reklamefilm kommer til verden. Storm P. tegner en række reklamefilm for De Danske Spritfabrikker. Reklamerne blev bygget på den måde Storm P. fik tingene til at forvandle sig.
-
Fra 1930'erne til 1940'erne bliver de tegnede reklamefilm erstattet af reklammefilm med datidens store skuespiller som Ove Sprogøe (Snevit - Vaskepulver) og Liva Weel (OMA - Stegemargarine). Det højtidelige sprog bliver skiftet ud med humor, og der bliver forsket i reklamens virkemidler ved at se på, hvordan forbrugerens pyske og adfærd hænger sammen.
-
I de trykte reklamer begynder kan der nu ses en logisk forklaring af produktet. Forklaringen af produktets evne er med til at tilfredsstille forbrugeren, og der bliver derudover vist tegninger og billeder af produktet, som viser gode resultater efter brug.
Kønsrollerne er stadig tydelige: Manden er den arbejdende, mens kvinden primært vises frem som mor og husmor. Reklamer for amerikanske mærkevarer dukker op. -
Farve og handling begynder nu at optræde i billederne. Modellen bliver yngre og den seksuelle frigørelse vises ved, at der flirtes med kameraet, så modellen har øjenkontakt med modtageren. Den klassiske ydmyge husmor er helt yt - den seksuelle side af kvinderne vises frem!
-
Den økomomiske krise og omkostningerne ved den teknologiske udvikling (forurening og arbejdsløshed) begynder at vise sig. Familierne, og deres tryghed, er nu i centrum, og reklamens produkt fremhæves ved, at det skal sikre forbrugeren menneskelig nærhed og give en enkel livsførsel. Den rene natur og fritid indgår i reklamerne som forbrugslykke.
Produkter bliver vist frem i film. F.eks. Tuborg i Olsenbanden-filmene. -
Arbejdsløshed, skilsmisser,kropsbevidshed og forbrugslån er det store i 1980'erne, og det ses på reklamerne. Især kropsbevidstheden med workout er nøglen i jagten på ungdommens kropsideal, og TV-reklamer bliver et fænomen i Danmark. De bliver mere og mere udbredt via TV3 og TV2.
-
Politik er det der fylder i forbrugerens liv, og det samme gør kritik omkring produkterne. De trykte reklamer fokuserer på miljøhensyn, økologi og dyrevelfærd, og bringer information om det gennem produkterne. Varenes egensksber forstærkes gennem internationale navne som Futur, Sensitive, Colour, Super, Active osv.
Reklame via internetten bliver et fænomen, og slogans som "Because you're worth it" kommer for alvor frem. Skjult reklame (produkter som bliver vist i bl.a. film) kommer mere frem. -
Varene sælges ikke længere på information om produktet, men i stedet på folks drømme om familie, lykke og rigdom. Alle reklamevirksomhederne kæmper om forbrugerens opmærksomhed, og alle kneb tages i brug - ikke mindst gennem slogans og seksuelle/pornosymboler. Produkter sælges også med fokus på den enkelste forbrugers lykke og på forbrugerens medansvar for miljøet (eks. mindre CO2). Nogle reklamer viser ikke engang produktet, men kun et buskab.
-
De grænser der før fandtes i reklameverdenen bliver nedbrudt. Ingenting er længere så personligt, at det ikke må fremstilles i en reklamme. F.eks. bliver der vist produkter mod diarre, analkløe, manglende rejsning m.m. De rammer, en reklame engang skulle holdes indenfor, eksisterer ikke længere.
