-
-
-
-
Den første puniske krig mellem 264 og 241 f.Kr. blev udløst af Karthagos ekspansion på Sicilien. Det så romerne som en trussel mod Rom og deres dominans på den italiske halvø. Krigen blev mest udkæmpet på havet og endte med, at Rom vandt Sicilien, Sardinien, Korsika og de Baleariske Øer fra Karthago. Herefter havde Karthago kun besiddelser i Nordafrika og på den iberiske halvø.
-
Den anden puniske krig varede fra 218 til 201 f.Kr.. Forinden havde Karthagos med general Hannibal ekspanderet kraftigt på den iberiske halvø. Krigen er mest berømt for Hannibals togt over Alperne med elefanter og hans sejre over romerne 218-216 f.Kr., især slaget ved Cannae 216 f.Kr.. Krigen endte dog med Roms sejr, der fratog Kartago alle besiddelser pånær landområdet omkring selve byen i Nordafrika.
-
Den tredje puniske krig mellem 149 og 146 f.Kr. var en lang belejring af Karthago og endte med byens fuldstændige ødelæggelse.
-
For at skaffe tilstrækkeligt med tropper mod Kimbrerne, som han slog afgørende i 101. f.Kr., indførte han en reform af hærens rekruttering, idet han hvervede soldater blandt de besiddelsesløse borgere mod løfte om del i byttet, aflønning og en pensionering i form af jord efter endt tjeneste. Hermed blev soldaterne afhængige af feltherren. De blev i praksis hans klienter og kunne bruges til at støtte hans politiske ambitioner. Denne løsning på rekruttering fik vidtrækkende betydning for senrepub.
-
Gaius Julius Cæsar, der levede fra 100-44 f.Kr., er den mest berømte af alle romerske herskere. Han erobrede mere land end nogen anden romer. Han forvandlede republikken til et kejserrige - men var ude af stand til at forebygge snigmordet på sig selv.
Se mere : http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Romerriget/Romerriget_til_ca._27_f.Kr./Gajus_Julius_Cæsar -
Cæsars adoptivsøn, der levede fra 63 f.Kr. til 14 e.Kr. https://historienet.dk/civilisationer/romerriget/kejser-augustus-loej-sig-til-magten-i-rom
-
-
-
-
-
Denne forordning tjente sikkert flere formål (se s. 68). Denne begivenhed markerer den sene kejsertids begyndelse.
-
-
Og gør hermed kristendommen til den officielle religion i Romerriget.
-
I skarp konkurrence med andre kulter, der også trængte frem i kejsertiden, fik kristendommen stadig flere tilhængere. Det skyldes at lighedsbudskabet appellerede til de lavere sociale lag og andre undertrykte grupper.
De kristne blev inden denne begivenhed forfulgt, men med meget forskellig intensitet alt efter statens og de lokale samfunds sociale og økonomiske forhold. -
Tidligere havde der været et fire-kejser system, men i året 312 e.Kr var der kun to kejsere, og i 324 e.Kr. tog den ene, Konstantin I, magten over hele riget. Efter ham var der almindeligvis to kejsere ad gangen.
-
Antallet af senatorer stiger
-
Efter midten af 300-tallet blev de ikke-kristne tilhængere udsat for forfølgelser.
-
De to dele er Det Vestromerske Rige (hovedstad i Rom) og Det Østromerske Rige (hovedstad i Byranz - i dag Istanbul).
-
Goterkongen etablerede efterfølgende et uafhængigt rige i Sydgallien og Spanien.
-
Romerne slog i samarbejde med germanske stammer hunnerne i Nordvest-Gallien.
-
-
Den romerske centralmagt i Ravenna i Norditalien kunne ikke forhindre rigets opløsning i stammestater, og i 476 e.Kr blev den sidste vestromerske kejser afsat af germanerhøvdingen Odovaker.
-
Se "Etruskerne" på Onenote.
-
I 1453 erobrede de muslimske tyrkere Konstantinopel og gjorde ende på et kejserrige, der havde bestået i over 1100 år.