-
Nappleonskrigene
Ved napoleonskrigene blev en stærk europæisk faktor. 1804-1815 -
Slesvigs fremtidige placering
Det hele eksploderede i 1840' erne med spørgsmålet om Slesvigs fremtidige placering.
Det var Slesvig med den gamle danske forsvarsvold, Dannevirke, der var stridspunktet.
Nationalitetskonflikten blev optrappet i 1840'erne. Hidtil havde tysk været hovedsproget, men nu insisterede det danske mindre tal i Slesvig på at tale dansk i stænderforsamlingen. -
Borgerkrigen 1848-51
Borgerkrigen 1848-51
Indenfor Helstatens rammer var de danske udsiger gode, fordi statshæren var større, bedre organiseret og bedre udrustet end oprørshæren
Oprørerne fik hurtigt støtte fra et stort antal tyske frivillige og fra Preussen, og så var den militære situation vendt på hovedet. Nu var Danmark stillet op mod 30.000 ekstra tyske soldater mod den danske hær på ca. 10.000 vi blev besejret i slaget ved Slesvig d. 23 april 1848 og derefter trukket tilbage til Fyn, mens de tyske tripper rykk -
Borgerkrigens ende
Efter 1848-51 blev Danmark af stormagterne tvunget til at fortsætte med Helstaten - den løsning som hverken slesvig-holstenere eller danskere ønskede. Dermed var der lagt op til endnu en krig.
Danskerne besejrede tyskerne ved Fredericia 6.juli 1849 og det afsluttende slag på Isted Hede. Begejstringen i Danmark var stor. Man havde besejret tyskerne.
Historierne om de danske soldaters tapperhed gav imidlertid danskerne en helt urealistisk forestilling om den danske hærs styrke. -
November forfatningen
I november 1863 vedtoges derfor en fællesforfatning for Danmark og Slesvig - den såkaldte november forfatning) Beslutningen byggede tilsyneladende på en skæbnesvanger fejlvurdering af både den internationale situation og den danske militære styrke og forsvarsevne.
Gennem den ensidige danske krænkelse af stormagtsaftalerne om Slesvig-Holsten fra 1851-52 havde Danmark en skidt sag. Hverken England, Frankrig eller Rusland havde forståelse for det danske brud på aftalerne. -
Preussen truer
Danmark valgte ikke at opfylde ultimatummet fra Preussen om omgående - indenfor 48 timer at trække november forfatningen tilbage, og Preussen kunne nu starte en militæraktion med nogle gode argumenter: Beskyttelse af de undertrykte tyskere i Slesvig-Holsten og det danske aftalebrud.
Danmark var i en stærkt euforisk national stemning og havde en stor tillid til den tapre danske hær og forsvarsværket, Dannevirke, som havde beskyttet sydgrænsen i en 1000-årsperiode. derfer ikke bange for atgåikrig -
Preusserne kommer 1864 - Danmark Taber
1864 - Danmark havde en sikker tabersag, men det vidste befolkningen ikke, og krigen startede derfor med et nationalt chok. Og de blev nødt til, at trække sig fra Dannevirke til det endnu ringere beskyttede og vedligeholdte Dybbøl-skanser. -
Eftermælet
1864 -traumet. Nederlaget i 1864 efterlod Danmark i chok. Den tidligere så store stat var endnu engang skrumpet og var nu for alvor blevet en til europæisk lilleputstat, hvis eksistens var overladt til naboernes nåde. Nederlaget havde ifølge historikere og haft positive virkninger. Tabet af det økonomisk højere udviklede Holsten og Hamborgs reducerede indflydelse havde nemlig gavnet væksten i byerhvervene, udbygningen af infrastruktur, Esbjergs vækst m.m.
