-
Period: to
Den industrielle revolution
Kendetegnet ved denne periode er at virksomhederne begynder at bruge maskiner for at forøge produktiviteten og elektrificeringen breder sig også over Danmark.
Ved industri forstås anvendelsen af ”mekaniske” kraftkilder ved fremstillings- og forædlingsprocessen, og ved industrialisering forstås således overgangen til anvendelse af damp, gas, olie, elektricitet som kraftkilder. -
Period: to
Velfærdsstaten
-
Period: to
Folkepensionens udvikling
I 1891 blev den første danske lov om aldersoms understøttelse oprettet, men i 1957 blev der gennemført en ordning som indebar at de gamle ville modtage mindstelønnen som støtte fra det offentlige når de var 67 år. Dette er en af de vigtigste tiltag ind for velfærdstaten. -
sygekasseloven
Den 12. April i 1892, blev sygekasseloven oprettet, der skulle sikre hjælpe til de fattige og gamle i samfundet. Dette blev et grundlag for nogle af de kommende tiltag inde for velfærdstaten. -
septemberforliget
Er afslutningen på en storlockout samme år, hvor parterne bestående af arbejder og arbejdsgiver nu anderkender deres ret til at organisere sig–en overenskomst oprettes.
Denne indeholder dog en paragraf, som giver arbejdsgiveren ret til at lede og fordele arbejdet samt benytte den nødvendige arbejdskraft, hvilket gør det nemt at hyre og fyre medarbejdere.
For at skabe en sikkerhed for arbejderen dannes et socialt sikkerhedssystem. Dette system er en grundlæggende byggesten for velfærdsstaten. -
Økonomisk krise
Den økonomiske krise i 1931, var en følge på et gigantisk kursfald på Wall Street, som gjorde at banker i USA trak deres penge tilbage i Europa, og især Tyskland og England. Krisen tog fart, da landbrugsvarer faldt dramatisk på det engelske og tyske marked. Det gjorde at England og Tyskland importerede meget mindre landbrug fra Danmark, og det gjorde at de danske landmænd, havde alt for mange eksportvare. Dette gjorde at lprisen på landbrugets vare faldt drastisk.
Mens landmændenes indtjeninger -
Kanslergadeforliget
I 1929 udbrød den værste økonomiske krise i verden. Den begyndte i USA, og bredte sig derefter til Europa. Millioner blev arbejds- og hjemløse. Socialdemokraterne, det radikale venstre og venstre gik sammen og indførte visse reformer, der til sammen gav Velfærdsstaten. Disse reformer indeholdte blandt andet at der kom bestemte tidsperioder for overenskomster, kronens kurs blev sænket, arbejdsløse fik støtte fra staten i længere tid og landbrugets ejendomsskat blev sænket. -
Revalideringsloven
Revalideringsloven i 1960 skulle sørge for at hjælpe dem, der ikke kunne finde arbejde af helbredsmæssige eller andre grunde. 12 revalideringcentre skulle hjælpe dem i beskæftigelse med uddannelse, særlige hjælpemidler, genoptræning o.l. -
Jordskredsvalget
Ved Jordskredsvalget i 1973 kom flere partier pludseligt ind i Folketinget fx Fremskridtspartiet, hvilket gjorde at de større partier mistede en del af sin støtte.
Nu var der samtidig 10 partier i Folketinget i stedet for 5, hvilket medførte en ustabil politik efterfølgende, da der skulle mange partier til at opnå et flertal.
Baggrunden for valget var utilfredshed blandt vælgerne, som ikke længere var kernevælgere pga. udvikling i sociale klasser.
Til dette blev indkrævningen af skatter diskut -
Oliekrisen
Krigen mellem Israel og dets arabiske nabostater i oktober medførte at de arabiske stater reducerede verdens olietilgang. Den daværende danske regering iværksatte forholdsregler, hvilket skabte en økonomisk tilbagegang i den vestlige verden samt stor arbejdsløshed. -
Bistandsloven
Med den nye socialreform i 1976 blev en masse små love samlet i én stor nemlig bistandsloven. Denne medfører at samfundet skal tage fulgt ansvar for befolkningens ve og vel, men man skulle selv henvende sig.
Den bliver dog efterfølgende hindret i sin fulde udfoldelse af økonomiske begrænsninger i forbindelse med oliekrisen samt modstand fra Fremskridtspartiet.
