-
Det norske rigsråd ophæves, og Norge blev statsretligt lagt ind under Danmark og dermed under den fælles autoritet.
-
Christian d. 3 overtager tronstolen. Han vinder borgerkrigen og med reformationen styrkes hans kongemagt. Han sikrer sig kontakt med Norge.
-
Fra 1536 steg antallet af befolkningen i DK. Der blev lavet delinger af gårde til at bosættes af flere mennesker. - vest og midtjylland
I resten af landet blev der flere husmænd.
i 1666 er gårdmændene i flertal -
Der havde været kirkelige spørgsmpl og derfor betød hans sejr at der skulle ske kirkelige ændringer som kredsen omkring ham ønskede.
Hermed ville man sikre kontrol med det religiøse bevægelser i folket som ville kunne true kongemagten og samfundets politiske stabilitet -
Bisper fik skylden for borgerkrigen + blev besluttet at klostrerne skulle nedlægges og deres penge blev givet til staten.
Indføres Luthers teologi -
Den norkse adel var meget lille og mistede i 1536 den selvstændige status og blev en del af den danske adel
-
Den danske adel var fåtallig. Omkring 1540 var der et par tusinde personer mens i 1640 kun var omkring 1700 mennesker. LAngt færre end i andre europæiske lande
-
Hertugdømmerne deles mellem Christian 3. og hans to brødre, Hans den Ældre af Haderslev og Adolf af Gottorp. Hver hertug kunne selv bestemme de fleste forhold i sine områder, men en række større spørgsmål - bl.a. udenrigspolitik - skulle klares af de tre hertuger og adelen i fællesskab gennem den såkaldte fællesregering
-
Kongen dør. Han ældste søn Frederik d. 2 overtager. Frederik dør i 1588
-
Hans den Ældre af Haderslev døde uden arvinger 1580, så derefter var der kun to regerende hertuger: Den danske konge og hertugen af Gottorp.
-
Christian d. 4 er kun 10 år og derfor for ung til at være konge. Magten styres af 4 adelsmænd
-
Christian er klar til selv at tage magten.
Han havde fra 1593 styret hertugdømmerne. -
Bogtrykkerkunsten blev veletableret i 1600-tallet da saamlebøger og testamenter blev mere almindeligt.
-
Fra 1602 fik købmænd i København, Malmø og Helsingør eneret på handelen på Island, og fra 1619 oprettedes et egentligt kompagni efter den nye hollandske model som aktieselskab.
-
Danmark begyndte at få små kolonier. I 1620 nåede en dansk flåde Indien, hvor det lykkedes at etablere et støttepunkt ved den lille by Trankebar. I 1658 erobrede danske tropper et fort på Guldkysten i det nuværende Ghana, hvorved den danske koloni i Afrika var grundlagt.
-
Skulle stå for tekstilproduktion. Alle disse virksomheder havde dog svært ved at konkurrere med udlandet.
-
Det lykkedes at få en flåde til Indien og få etableret en dansk koloni, Trankebar, i 1620. Økonomisk blev kompagniet dog en fiasko. Først i 1700-tallet fik Danmark en væsentlig handel på Asien.
-
DK blev besat af fremmede tropper, der krævede kontributioner (skat) som er langt højere end hvad bønderne var vant til.
Deres økonomiske reserver blev opbrugt -
Christian dør og der var ingen tronfølger
-
Sverige var én af sejrherrerne, og som en del af sejrens pris beholdt svenskerne en række områder i Nordtyskland. Sverige stod dermed på begge sider af Danmark, og svenske tropper ville nu ikke bare kunne angribe i Skåne eller til søs, men også sydfra. Det betød, at både hertugdømmerne og Jylland nu var permanent udsatte. Samtidig var Sverige en stormagt med en mægtig hær, som man i virkeligheden kun havde råd til, når der var krig, idet tropperne så kunne forsørges ved udskrivning af hårde krig
-
Efter alle krigene i Jylland i 1620'erne + 1640'erne. Der blev tærget på reserverne, økonomi og derved kom økonomisk nedgang
-
Børnedødigheden var høj - også bland de velstilelde.
6 af Christian d. 4's 21 børn døde før de fylde tre år
Fra Flensborg til Horsens døde 1/3 af befolkningen -
I 1651 var der kun 6% selveje i DK. Førhen var det 10%
-
12 år efter Christian d. 3s død bliver Frederik d. 3 konge og indfører enevælden og dermed frigørelse fra håndfæstningen