middelalderen

Opbygning af kirke- og kongemagt

Period: Apr 13, 1050 to Apr 13, 1131

I denne periode blev bispedømmerne inddelt ud i landet. Kongen havde her en vigtig position. Tiden frem til 1065 var præget af hårde kampe mellem Norge og Danmark.
I denne tid blev domkirker også opført. i denne tid fik kongen monopol på at udstede mønter, og derved blev det ulovligt at handle med udelanske mønter.

byer grundlagt

Apr 20, 1050

udgang af vikingetiden, der var nutiden byer blevet til

Byen og Bybefolkning

Apr 20, 1050

De fleste indbyggere i byen, var daglejere og håndværkere. Fra slutningen af vikningetiden og frem til 1200-tallet spillede de danske købmænd en realativ stor rolle i forhold til Østersøhandlen, og den engelske kanal. Efter 1200-tallet overtog de tyske købmænd handlen, det var købmænd fra Østersøens syfkyst og lübeck.

Kultur og dagligliv

Apr 20, 1050

Kristendommens indflydelse, havde en stor betydning for alle menneskers liv. Den største begivenhed i den katolske kirkes historie, var det 4. laterankoncil i 1215. Der blev fast slået en masse vigtige ting, en af tingene var at de kristene skulle skifte deres synder for en pæst, mindst en gang om året og at ægteskabet var en sarksame, det vil sige det var indstiftet af gud.

afgifter

Apr 20, 1085

årlig afgift til kongen

Herremænd og bønder

Period: Apr 20, 1100 to Apr 20, 1250

Under højmiddelalderen var der et stærkt samarbejde mellem kongen, kirken og de verdslige stormænd. Stormændene afgav troskab til kongen, så de kunne gå i krig for ham, mens at kongen gav stormændene sold (løn), for deres tjeneste.
Herremændene skulle skaffe militærtudstyr til at kunne gå i krig med, og derfor havde de store godser, hvor at tjenestemænd drev godset.
Der var mange af disse, indtil omkring midten af 1200- tallet, hvor at de blev til mindre landbogårde.

Kongemagt og retsudvikling

Period: Apr 20, 1100 to Apr 20, 1199

I løbet af højmiddelalderen tiltog kongemagten og kirken sig gradvist mere magt over lovgivningen. Kongen var øverstbefalende i krig, og kirken fik deres kirkeret gennem retfærdighed. Kirken kunne også få drejet retsreglerne i en retning, som passede bedre til et middelalderligt magtsystem, som passede kirken bedst, fordi så kunne folk blive dømt ved domstole.

Borgerkrigsperioden

Period: Apr 13, 1131 to Apr 13, 1157

Drabet på Knud Lavard førte til en periode, der var præget af borgerkrig. Efter mordet, førte Knuds bror, Erik Emune, krig mod kong Niels om kongemagten. Det endte med at Erik Emune vandt krigen, da han vandt slaget ved Fotevik, hvor Kong Niels´ søn og de tre bisper faldt. Regeringstiden blev dog kort, da han døde i 1137

valdermarstiden

Period: Apr 20, 1157 to Apr 20, 1241

Tæt samarbejde mellem kongen og kirken, da Valdemar fik gjort Absolon til biskop i Roskilde.

danske købmænd

Apr 20, 1200

Fra slutningen af vikingetiden og frem til begyndelsen af 1200-tallet spillede danske købmænd en efter omstændighederne relativt betydelig rolle i Østersøhandelen med forbindelser også til området omkring Den Engelske Kanal.

samfundsystem

Apr 20, 1241

Det samfundssystem, som blev opbygget frem mod 1241, havde klare træk af det, som kaldes feudalisme.

Indre og ydre magtkampe 1241-1300

Apr 20, 1241

Kong Erik plovpenning fik en masse konfliktmuligheder i samfundssytemet. Hans brødre var ike tilfredse med de rettigheder de havde fået fra deres fyrstele, hvilket førte til krigeriske forvikling. Kong Erik endte med at blive dræbt, og hans bror Abel endte med at overtage tronen. Abel døde slev i krig, lidt efter han overtog tronen. Derefter kom den trejde bror Christoffer til magten.

Kirke og gejstligehed

Apr 20, 1250

I 1250 var der blevet bygget omkring 3000 sognekirker i landet. De blev alle sammen bygget med med sten, det var for det meste stormændene, og de rige der stod bag bygningen af de mange sognekirker. De fleste kirker havde en præst, som stod overordnet for kirken.

kongelige rettigheder

Apr 20, 1260

Kongens yngre brødre fik overladt en del af de kongelige rettigheder i deres fyrstelen, og på et ukendt tidspunkt i anden halvdel af 1200-tallet fik herremændene overladt de kongelige skatter af deres landboer (fæstebønder), ligesom de fik ret til at opkræve de mindre kongelige bøder af deres undergivne.

købsteder

Apr 20, 1300

omkring 1300 var der opstået ca. 80 nye købsteder

Kongemagtens opløsning

Period: Apr 20, 1300 to Apr 20, 1340

Økonomien blev meget presset, en masse udgifter fremfor indtægter gjorde, at hele riget i 1332 blev overdraget til kreditorer, og kongemagten var gået i fallit. Erik Menved forsøgte at kompensere ved at opkræve ekstra skatter fra bønderne. Det førte så til oprør i 1313. Som et næsten symbolsk udtryk for kongemagtens fallit standsede al produktion af mønter vest for Øresund, da mønterne havde mistet deres metal værdi. Danskerne måtte bruge udenlandske mønter.

Valdemar Atterdag og genopbygningen af koongemagten

Period: Apr 13, 1340 to Apr 13, 1375

Da Valdemar blev konge, ejede han 1/4 af Nordjylland. 20 år senere havde han bragt hele riget, også Fyn og Skåne tilbage under sin magt. Det store resultat han nåede 1340 - 1360, skyldes først og fremmest hans overordentlige statsmandsevner.
Han var udholdende og klogt beregnende, snild til at drage nytte af sine fjenders uenighed, hensynsløs i at forfølge sit mål med alle midler. Kirkens mænd, som havde lidt stor nød i opløsningstiden, støttede næsten altid Valdemar.

Senmiddeladeren 1340-1536

Apr 20, 1340

Den store vandskel mellem højmiddeladeren og senmiddeladeren udgøres af den stor pestepidemi også kaldt den sorte død, som ramte Europa 1347-1352 . Pestepidemien fik en stor betydning for den følgende samfundsudvikling.

KRISE I LANDET

Apr 20, 1349

Fra 1349 og frem blev Danmark ramt af gentagne pestepidemier. Dette medførte i første omgang en voldsom mangel på arbejdskraft til at holde produktionsapparatet i gang. Resultatet blev store omlægninger af driftssystemet på landet og store sociale forskydninger.

MARGRETE 1. OG KALMARUNIONEN

Period: Apr 20, 1376 to Apr 20, 1412

Valdemar Atterdags datter, Margrete 1., formåede i kamp mod det mecklenburgske fyrstehus at sætte sig på magten i alle tre nordiske riger. Afgørende for dette var formentlig, at stormændene i alle tre riger frygtede, at det mecklenburgske fyrstehus ville styre ved hjælp af mecklenburgske stormænd og dermed trænge de indfødte stormænd ud af deres vante positioner.

Erik af Pommern efter Magrete 1.s død

Period: Apr 20, 1412 to Apr 20, 1439

Efter Margrete 1.s død i 1412 kunne Erik af Pommern omsider regere selv. Hans største udfordringer blev krige med Holsten og hansestæder fulgt af et oprør i Sverige. Resultatet af disse blev, at han blev afsat som konge i 1439.
Erik videreførte Margretes stærkt centraliserede styre af Kalmarunionen. Han sikrede sig mest udbytte ved brug af danske og tyske lokaladministratorere.

byherre

Apr 20, 1417

Roskildebispen var byherre for kæbenhavn frem til 1417