-
Det var første århundrede efter romerrigets sammenbrud.
De fleste af disse folkevandringsfolk kom fra det nuværende Østeuropa. -
Disse folk anses i dag for grundstammen i store dele af den engelsktalende verden.
De stammer med sikkerhed fra den nordlige del af Holsten og den sydlige del af Slesvig.
De har slået sig ned i England, engang mellem 200 og 700 e.kf.
De er kommet i flere bølger, og er muligvis oprindeligt hidkaldt af romerske statholdere med henblik på, at holde lokalbefolkningen nede. -
Angelsakserne grundlagde flere af disse kongeriger i England, da romerne trak sig ud i 300-tallet, dog fik de ikke lov til at bevare magten.
-
I 700-tallet kom en ny invasion, da erobrere fra Norge og Danmark, slog sig ned i England som bønder.
-
I 900 - 1000 tallet, kom egentlige erobringsforsøg, hvor danske konger (Svend Tveskæg og Knud den Store) blev konger i landet.
-
Kristendommen var en anden såkaldt normaliserende faktor. I slutningen af 900-tallet, blev den første kristne kirke i Danmark bygget. Harald Blåtand skrev på sin mindesten i Jelling, at han havde gjort danskerne kristne, også selvom det sikkert var en overdrivelse.
-
Omkring år 1000 var kontinentet (Europa) præget af svage regenter, magter som trak sig tilbage og riger i opløsning.
Dette førte til muligheder for effektive, bevæbnede bandet såsom vikingerne. -
Den militære organisering ændrede sig i 1000-tallet. Stigbøjlen muliggjorde udviklingen af middelalderens såkaldte kampvogne - Rytterne til hest i panser og plade, som kæmpede med lanse, skjold og sværd. Disse såkaldte ridderhære var dyre, med de var bestemt også effektive.
-
I 1066 forsøgte en norsk konge at overtage den engelske trone, men han blev slået.
Samme år som dette, skete blev England erobret af en invasionsstyrke fra Normandiet, som bestod af efterkommere af vikinger, som i det foregående århundrede havde fået Normandiet som len af den franske konge. -
Da normannerne i 1066eroberede magten i England, begyndte de opbygningen af en stærk, samlet engelsk stat, i modsætning til de mange små kongeriger, som vikingerne havde haft let ved at slå.
Efter dette, hører man ikke mere til vikingerne, og fra 1066 regner man altså med, at Skandinavien glider ind i den almindelige europæiske historie. Middelalderen kommer til Skandinavien. -
I slutningen af 1100-tallet, blev Danmark inddraget i striden mellem pave og kejser, om retten til at udnævne bisper.
I Danmark blussede denne strid op med mellemrum i mere end 150år, men endte til sidst med at kongen i 1302 i praksis fik retten til at udnævne disse biskopper. -
De fleste af de kendte danske landsbykirker, blev bygget i 1100-tallet, og det må betyde, at den nye religion har haft en solid base i landet, ellers havde det næppe været en mulighed, at samle alle de midler til dette omfattende byggeri.
-
Fra midten af 1100-tallet, kom militær organisationen til Danmark, og senere til de andre Skandinaviske lande, hvilket altså betød, at skellet mellem overklasse og underklasse blev tydligere. De er altså det her med, at adelen opkrævede skatter af bønder og borgere og stillede til gengæld den her militære ydelse til rådighed, for kongerne. Udover dette, kunne de opretholde orden i lokalsamfundet, og beskytte de indbyggere mod overgreb, fra nabofyrster.
-
I Østeuropa, mener man, at svenskerne forsatte deres handels- og plyndringstogter lige indtil midt i 1200-tallet.