-
Germanerne vandrede, for 2.500 år siden, fra Sydvestasien til Nordeuropa. De slog sig ned i både Danmark, Nordtyskland og Sydsverige, og grundet at folket begyndte at sprede sig, blev det dansk germanske sprog forandret; det blev påvirket at mange forskellige faktorer, hvilket dermed gjorde at sproget forandrede sig. Selvom sproget forandrede sig, var det dog stadig til at forstå for de fleste.
-
før år 0 havde de imidlertid spredt sig langt mod syd og også længere mod nord
sproget blev mere forskelligt. -
Germanerne vandrede, for 2.500 år siden, fra Sydvestasien til Nordeuropa. De slog sig ned i både Danmark, Nordtyskland og Sydsverige, og grundet at folket begyndte at sprede sig, blev det dansk germanske sprog forandret; det blev påvirket at mange forskellige faktorer, hvilket dermed gjorde at sproget forandrede sig. Selvom sproget forandrede sig, var det dog stadig til at forstå for de fleste.
-
i løbet af vikingetiden begyndte dansk og svensk at ændre sig, og norsk blev holdt fast.
-
I løbet af 900-1050 tallet, fik det skandinaviske sprog efterhængt artikel fx land-et blev lavet om til the land-das land.
-
Slutningen af vikingetiden (omkring år 1050): der kom det såkaldte "monoftongering", der ændrede dansk og svensk. Det betød at en dobbeltlyd (tvelyd) blev til en enkeltlyd. De gamle tvelyde ei, au og ey, blev til e eller ø/ö på dansk og svensk.
-
i slutningen ændrede dansk og svensk sig. dette er kaldt monoftongering. det betyder dobbeltlyd. det betæd de gamle tvelyde ei,au og ey blev til e eller øå.
i løbet af 1200 tallet begyndte dansk at fremstå som et særligt sprog og forskelligt fra svensk. i stedet for p,t og k begyndte at bruge b,d og g. fx hedder en bog på svensk og norsk bok og i danmark bog. dette kaldes også at vi har lavet det om til runde ord.
også vokal lydende a,i og u blev lavet om til e.
som kassa til kasse. -
i 1364 fik svenskerne en nedertysk konge albrekt af mecklenburg. med ham fulgte hans mænd i form af: adelige, embedsmædn og soldater.
-
Danmark, Norge og Sverige blev forenet i Kalmarunionen, så de 3 lande havde fælles rige, men Kalmarunionen fik ikke større betydning for sproget, og der blev ikke gjort forsøg på at gøre dansk til et fælles sprog
-
I 1500-tallet kom bogstavet å ind i det svenske sprog
-
Det stockholmske blodbad i år 1520, udløste et oprør i Sverige. Og i år 1523 blev Gustav Vasa kronet til konge af Sverige, og her, blev 200 års strid mellem Danmark-Norge og Sverige påbegyndt.
-
Sverige trådte ud af Kalmarunionen, som førte til en svensk udvikling af sproget, og norsk blev udsat for en dansk påvirkning. Hvis Kalmarunionen ikke var blevet opløst, ville sprogene i de skandinaviske lande, have haft samme skriftsprog
-
I år 1541 blev Sveriges bibeloversættelse udgivet; her kunne man se at den indeholdt nogle tydelige ikke-danske træk - flere af disse træk var nedertyske.
Denne oversættekse fik stor betydning for etableringen af et ensartet svensk skriftsprog, men det var dog ført i 1906, at Sverige fik et helt standardiseret skriftsprog. -
Midt i 1700-tallet begyndte danske sprogfolk at kritisere fremmedordene, som vi har fra fransk, græsk og latin, og derfor fik vi de såkaldte afløsningsord for nogle af fremmedordene
-
I begyndelsen af 1800-tallet tilføjede videnskabsmanden H. C. Ørsted visse nye ord til det danske sprog; nogle af disse ord var: ilt (oxygen), brint (hydrogen) og vægtfylde. Sveriges sprog blev derimod "renset" af forfatteren Victor Rydberg, som i 1800-tallet gik i kamp mod de tyske låneord.
Han formåede at få indført diverse afløsningsord såsom dryfta, dödsbo, flertal, säregen og särtryck - nogle af de mange afløsningsord var faktisk direkte inspireret af dansk. -
I 1800-tallet begyndte man at forsvenske de franske låneord
-
Fra år 1839 voksede bevægelsen "skandinavisterne" frem, dog først blandt danske studerende fra Københavns- og Lunds universiteter.
Denne bevægelse fik en vis politisk betydning under krigene om Slesvig-Holsten (1848-50 og 1864).
Denne bevægelse fik endvidere også betydning for oprettelsen af den skandinaviske møntunion i år 1873, samt for afholdelsen af det første nordiske retskrivningsmøde i Stockholm 1869. -
Her fandt det første retskrivningsmøde sted i Stockholm, hvor man vedtog at arbejde for at de skandinaviske sprog, fik et mere ensartet præg. Det kunne bl.a. gøres ved at indføre bolle-å i både dansk og norsk
-
Det var i dette år, at Sverige fik et helt standardiseret skriftsprog. denne reform moderniserede den svenske retskrivning, ulempen hertil var dog at det svenske sprog veg endnu længere væk fra det danske.
-
Å´et kom ind i det norske sprog
-
I år 1948 blev å'et indført i Danmark, og blev tidligere hen indført i Sverige i 1917.