-
Kristendommen erstattede hedenskaben, altså den gamle asatro
-
Hermed var der skabt grundlag for, at et middelalderligt feudalsamfund kunne erstatte det oldnordiske slægtssamfund
-
Saxos danmarkshistorie var skrevet som viser / digte
Gesta Danorum, Danernes bedrifter -
Visen er delt op i 32 strofer, med hver 4 vers. Den fortæller lineært om historien om Ebbe, men omkvædet fortæller noget om den nære fremtiden (flashforward) Omkvædet nævner "så mangen sti vild" hvilket kan give et indtryk at Ebbes "vilde" eller "forkerte" valg.
-
Fortalt tid: Visen starter med Ebbes far, man når også at høre om hans mange bedrifter, så derfor regner vi med at fortællingen varer over mange år.
Historisk tid: Visen foregår sandsynligvis ens med samtiden. Det vides dog ikke præcis hvornår den er fra, men det er omkring 1200-tallet hvor visen er nedskrevet. -
Fortællingen foregår i Thy. Man får hurtigt indtrykket af at farens fødes rig og kåd
-
3.personsfortæller. Fortæller benytter sprog af høj og saglig stil. Det giver en følelse af højtidelighed og vigtighed. Da folkviserne i denne tid blev fortalt til den højest stillede del af befolkningen, har dette nok også en effekt på sproget, altså højt sprog til folk af høj byrd. Alle skal kunne fortælle historien om Ebbe, så derfor er sproget måske neutralt, så ingen udelukkes
-
Dog kendes alderen af disse viser ikke, så det er kun et gæt ud fra samtiden at de er herfra
-
Fra det 16. århundrede finder man viser i flere peosibøger
-
Skillingsviserne er nedskrevne viser, som blev solgt på markeder og på gaden. Viserne solgte godt og billigt, da man nu kunne trykke i stort omfang. Derfor var det billigere at fremstille viserne.
-
Teksterne er præget af en høj stil med f.eks. symmetri og avanceret metrik*. Blandt barokdigtningens vigtigste virkemidler er antiteser* og vanitassymboler*, der har det til fælles, at de minder læseren om, at det jordiske liv blot er en forgængelig tilstand, der efter døden udfrier mennesket til et evigt liv i himlen.
-
Det danske rige blev blev samlet under én konge, den enevældige
-
Digterne ville skabe en ny form for litteratur, som ikke er folkelig, men med forbillede i den - primært latinske - klassiske digtning. De vil skabe kunstdigtning; således bliver det de lærde som bærer litteraturen. Digtningen er koblet til to centrale institutioner: kirken og enevælden. Selv en litteratur som var i opposition, som f.eks. den udbredte satiriske digtning, brugte uvilkårligt også magtapparatets logik. Barokdigtningen er en 'ukritisk' litteratur i vor tids forstand.
-
I baroktekster er intet underforstået eller skjult. Den barokke litteratur er altid forbundet med lejligheder eller under bestilling. Teksterne er ikke autonome - men tilknyttet samfundsforhold. Altså direkte sociale. Der er i barokken ingen tilbøjeligheder til det unikke, ligesom geni-dyrkelsen i romantikken. Forfatteren træder væk fra sin digtning, han skriver til situationen og ikke for at skabe individualitet - hverken digterens ellers værkets.
-
De tre grundlæggende teser i vor nutidige litteraturopfattelse, som stammer fra romantikken, er:
i) autonomi
ii) subjektet
iii) mennesket er frit
Baroklitteraturen virker ikke under disse teser - andre logikker skal i brug for at forstå barokteksterne. Vi må operere med tre elementer i baroktekster:
1. Æstetik - den klassiske digtning.
2. Teologi - den protestantiske kirke.
3. Magt - enevælden. Barokkens stil er altså helt modsat af romantikken -
Barokkens holdning til natur var at det skulle ændres til kultur, altså det menneskeskabte. Her ses barokhaver som et godt eksempel, da man prøvede at "tæmme" naturen. Som nævnt i 'Litteraturkendetegn i Brokken III' var tiden helt modsat af romantikken, på den måde at man ikke så skønheden i den natur som var, men den man skabte. Altså der var en hvis status i at holde en barokhave...
-
Perioden rummer også en ret omfattende verdslig digtning, bl.a. hyrdedigtning, der i kontrast til lejlighedsdigtningen skildrer natur, følelser og erotik. Også kongedatteren Leonora Christinas (1621-1698) selvbiografi Jammers minde (1673), der bl.a. skildrer hendes ophold i fængslet Blåtårn, er blandt periodens centrale værker og ganske usædvanligt, fordi det er skrevet af en kvinde.
-
Rummer mange træk fra barokken. Bl.a et todelt verdensbillede som afspejles i kompositionen. Af Thomas Kingo Analyse: https://docs.google.com/document/d/1Tg2gr3IqNGav50KK-0PBBExXrwhbd5XYAgYPAsNi9c8/edit?usp=sharing
-
Efter de mange kriser, bl.a. bankerotten og bombardementet, havde befolkningen brug for at tænke på "de dejlige" ting ved danmark. Der blev altså fokuseret meget på det smukke og guddommelige i naturen, noget som ingen kunne tage fra os.
-
Flåden mistes og Danmark går i forbund med Napeleon
-
Denne del af romantikken fokuserede meget på den nationale følelse. Der blev bl.a. skrevet mange fædrelandssange i denne periode
-
i begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at indsamle de gamle folkeviser, da man i tiden var meget glad for de gamle viser
-
Statsbankerotten skaber stor fattighed hos folket
-
Norge mistes fra Danmark ved Kielerfredsaftalen
-
-
Via grundloven
-
-
Efter årene med samling af de danske folkeviser, blev den første samling udgivet
-
Forbilledet for det moderne gennembrud. Skabte grundlaget for de naturalistiske hovedtanker. Betragtes som bannerfører for de naturalistiske forfattere.
Opfordrede forfattere til at sætte samfundets problem i lys, gjorde op med romantikkens idealisme. -
Dk taber 1/3 af landeområdet til Tyskland
-
-
Gennemgribende industrialisering og urbanisering. Opståelsen af den nye arbejderklasse
-
De fleste forfattere i det moderne skrev med en impressionistisk stil. Bl.a. Herman Bang, Henrik Pontoppidan
-
Organisering andelsmejerier og slagterier af danske bønder. Samarbejdet gav en både kvalitativ og kvantitativ fremgang i landbrugets produktion. Omkring 1900 var smør og flæsk blevet den største eksportvare.
-
P.S. Krøyer
-
Folkene i huset var fokuseret på manden hele natten, så ingen opdagede at barnet, Ane Mette, døde.
Ane Mette skal graves op da der ikke er plads på kirkegården, det er dyrt at beholde gravpladsen, så derfor bliver der gjort plads til en rigere person.
Novellen er meget realistisk og passer til samtiden, også da kvinden er hovedpersonen i novellen, hvilket er et emne som kommer op i denne tid.
Miljøet er beskrevet usselt, ufrugtbart, knudret osv... -
Moderen gemmer Ane Mettes knogler ved kirkegårdsmuren, så det ikke bliver opdaget at barnet stadig ligger på kirkegården.
Novellen viser et dårligt billede af den kristne kirke.. Hvordan de fattiges vej og de riges vej beskrives.. En anden mand er blevet lagt i Ane Mettes grav.. Moderen bliver nødt til at "gemme" sin datters lig, da kirken ellers ville smide hende væk.. -
-
I 1866, via grundloven, blev priviligeret valgret til landstinget indført. Det vil sige at “overklassepartiet”, Højre, havde flertal i landstinget, mens Venstre, bøndernes parti, havde flertal i folketinget.
Fra 1870 - 1901 sad Højre på magten under statsministren Estrup. Venstres utilfredshed førte dog til en tilstand grænsende til borgerkrig, dette førte til systemskiftet, der medførte at ingen regering kan blive hvis den har et flertal i folketinget imod sig. -
Da størstedelen af socialdemokratiets vælgere var industriarbejdere, fik partiet en stor fremgang følgende af den nylige industrialisering. Opsving i bl.a. 1870’erne, 90’erne og 1900 førte altså partiet højere op i hierakiet. Fremgangen kan også ses ved skiftet af mandater. I 1884 havde socialdemokratiet to mandater mens de i 1901 havde 14 ud af 114
-
Den mest venstreorienterede gruppe brød ud af Venstre for at danne partiet Radikale Venstre. Deres mærkesager var social sikring af svage og antimilitarisme, som på mange punkter overlapper med socialdemokratiets meninger. Derfor kører de to partier et tæt samarbejde grundet deres tætte politiske holdninger.
-
Efter første verdenskrig var det ikke længere så populært at købe de mange skillingsviser
-
Den store depression og flere kriser dannede baggrund for den dårlige økonomi i perioden.
-
Grundet depressionen krakker Wall Street og USA's økonomi går under. Alle ville sælge deres aktier samtidig, og det var der ikke penge til.. øv øv
-
Valutacentralen (1932) oprettes – Det sørgede for at økonomien ikke gik helt under, men at den bare så en hvis nedgang. Valutacentralen kunne regulere import, så alt produktionen ikke blev stoppet i Danmark (grundet billige varer fra udlandet)
Valutacentralen skulle styrke den danske krone på det internationale marked. -
1933 – Overenskomstforhandlinger.
Arbejdsgiverne varslede nedslag, men kravet blev afvist.. Lockouts og strejker blev derfor forbudt i et år, så krisen kunne afværges.
Støtteordning for landmænd og arbejdsløse blev vedtaget.
