-
Hitler får regeringsmagten
Hitler får regeringsmagten i Tyskland og etablere et nazistisk diktatur. -
Det internationalistiske arbejderklassepartis dagsorden
Deres dagsorden var "Danmark for folket", her satte de det danske folk og fæderlandskærlighed på programmet. Det sås som et forsøg, på at styrke det nationale sammenhold. -
Ikke angrebspagt mellem Danmark og Nazityskland
Man ville undgå kritiske artikler om Tyskland fra Danmaks side. -
Besættelsen.
Tyskland angreb over land, samt tyske tropper blev landsat i København og tyske bombemaskiner fløj ind over København. Tilsidst overgav den danske regering sig, og indvilligede i at samarbejde med besættelses magten. -
Ministerlisten tilpasses besættelses magten
Erik Scavenius blev igen valgt som udenrigsminister, og var dermed den minster, som skulle varetage frobindelsen mellem Tyskland og Danmark. -
Følger af det Tyske angreb mod Sovjetunionen
De danske myndigheder gik med til at internere ca 100 kommunister. (grundlovsstridigt)
Danmark underskrev antikominterenpagten, det vil sige at Danmark var blevet en del af Tysklands krig mod Sovjetunionen.
Oprettelse af frikorps Danmark: Danske frivillige, som skulle kæmpe mod kommunismen på østfronten. -
Vilhelm Buhl's udtagelse
Indblanding i sabotage vil sige at handle mod sit fædreland, hvilket han mener er meget forkert. -
Fødselsdagshilsen til Christian 10.
Kong Christian den 10. bevarere den 26. september en fødselsdagshilsen fra Hitler, hvilket blev opfattet som en fornærmelse, og gav anledning til en større diplomatisk krise mellem Danmark og Tyskland. Endnu en gang måtte Danmark bøje sig for en række tyske krav. -
National valg
Ved besættelses magtenstilladelse afholdes et folketingsvalg, i håbet om at nazisterne ville få fremgang i Danmark, samt at vise at forholdene i Danmark var normale. -
Danmark skifter side
Regerings sammenbrud gjorde at danmark fremtrådte som et besat land, hvilket medførte at de skiftede side i krigen og fik mulighed for at blive anerkendt som en af de allierede nationer der havde været med i kampen mod tyskland. -
Samarbejdspolitikens sammenbrud.
Dette skete på baggrund af en strejke i Esbjerg og uroligheder i Odense centrum, som var rettet mod besættelses magten, danske myndigheder, politikere, arbejdsgivere, som var gået med til de tyske vilkår. -
Danmarks frihedsråd
Modstandsbevægelsen dannede Danmarks frihedsråd, og der kom nu gang i våbennedkasninter, og antallet af sabatage aktioner mod jernbaner og farbrikker steg. Samtidig bestættelsesmagtens modforholdsregler i form af henrettelser, internering af folk i koncentrationslejre. -
Folkestrejke
Dette var den mest vellykkede organisering af jødernes flugt til Sverige. -
Fejl bombardement af den Franskeskoe
-
Slutningen på besættelsen
Tyskerne overgiver sig, og det lykkeds nogenlund i samarbejde med frihedsrådet osv. at tøje de stærke kræfter og følelser der var på spil. -
Parlamentarisk kommission
De konkluderede at de ikke var grundlag for drage nogle politkkere til ansvar for svigt eller for samarbejdspolitikken den 9. april.
Dette gjorde man på baggrund af, at det var så lang tid siden krigen havde været at forholdene var normaliseret.