Mellemkrigstid

  • Period: to

    Mellemkrigstid

    Overordnet kan man dele mellemkrigstiden op i 2 perioder:
    Første del som var fuld og optimisme som følge af slutningen på første verdenskrig, og anden del starter i 1929 efter det store krak, og verden var op til Anden Verdenskrig.
    Det var mest økonomiske kriser som prægede Danmark og Euorpa. Derfor har man stort fokus på statens sociale rolle i landet.
    Landbruget rammes især hårdt i Danmark, men det er stadig DK's største indtjeningskilde.
  • Period: to

    Teknologisk, moderne og kulturel udvikling.

    Der sker en stor teknologisk og kulturel udvikling.
    - Våbne oplever teknologien under 1.verdenskrig: - I 1. verdenskrig var der mange nye opfindelser, våben såsom tank maskingevær og giftgas
    - Hverdagen blev mere moderne for danskerne: flere biler fx. De nye kunststrømninger sivede ind i det danske kulturliv fra syd, og fra USA i vest skyllede massekulturen og jazzens improviserende rytmer ind over landets grænser. Kulturen skulle tage billedet fra alt det negative.
    - Transportnettet udvikles.
  • 1.verdskrig slutter. Økonomien er ikke i top

    1. verdenskrig slutter. Der er brugt mange ressourcer på det, hvilket krige altid gør. Det svækker økonomienm især i fx. tyskland
  • Mussolini

    Mussolini
    Mussolini stiftede 1919 fascistisk bevægelse. Paralleller til Nazismen, da begge ideologier er anti-semitistiske, Mussolini støttede derfor Hitler under Anden Verdenskrig.
  • Folkenes forbund oprettes

    Folkenes forbund oprettes
    folkenes forbund oprettes i Versailles traktaten(afsluttede 1. verdenskrig). Den havde fred som formål, men virkningen var ikke så stor(diktatornes storhedstid). Med i forbundet var:
    Inde
    ude
    UK USA
    Frankrig Tyskland
    Italien USSR
    Japan Italien (1935)
    Tyskland (1926-33) Japan (1935)
    USSR (1934)
    Så efter 1935 er der kun UK, Frankrig og USSR.
  • Versaillestraktaten

    Versaillestraktaten
    Formålet var fred og afslutning på krigen. Sejrherrene af Første Verdenskrig pålagde Tyskland af opgive meget af det land de havde erobret i forbindelse med WW1. Samtidig blev Tyskland pålagt ansvaret for krigen, og de skulle derfor betale krigsskadeerstatning. Et beløb blev til at starte med ikke fastlagt, men sejrherrene overtog til at starte med al tysk aktivitet i udlandet, jerbanesystemet i Tyskland samt den tyske flåde. I 1921 blev beløbet fastlagt til 132 mio. guldmark (503 mio dkk)
  • Danmark får Sønderjylland tilbage

    Danmark får Sønderjylland tilbage
    http://www.historiefaget.dk/index.php?eID=cliovideobox&mode=swf&url=http://www.historiefaget.dk/uploads/tx_clioflvplayer/danmarkskort_mellemkrigstiden.swf&options= Det gør de blandt andet pga Verseilles-traktaten. Tyskland skulle betale. I 1921 skal Tyskland betale 132 milliarder guldmark krigsskadeserstatning. Hvilket de ikke kan, så de mister land.
  • Tyskland i gæld

    Tyskland var forpligtet til at betale krigsskadeerstatning som Versailletraktaten havde pålagt dem.
    De måtte nu højst have 100.000 soldater, de måtte ikke have hverken kampvogne, ubude eller fly og den tyske flåde blev minimeret markant, til nu kun at bestå af 24 skibe.
    Frankrig, Storbritannien, Belgien + deres allierede var på den ene side, og Tyskland på den anden. Keynes og USA trak sig fra forhandlingerne, da de mente, at aftalen ville ruinere Tyskland
  • Første Socialdemokratiske regering; Stauning

    Første Socialdemokratiske regering; Stauning
    Viser nogeet om den bekymring man fik i befolkningen om dårlig økonomi, som resulterede i flere arbejdsløse, som havde brug for en stat til at forsørge sig.
    Indtil 1942, med undtagelse af 1926-1929, var der S regering
    - Danmark for folket:
    Perspektivet var at skaffe partiet over 50% af stemmerne, og det lykkedes faktisk at øge opbakningen fra 42,7% ved valget i 32 til 46,1% ved valget i 35,
  • Stalin 1928

    Stalin 1928
    Josef Stalin hersker som enerådig diktator i Sovjetunionen fra 1928-1953.
  • Wall street krak

    Wall street krak
    Krisen medførte en svær arbejdsløshed og udbredt social nød. Depressionernes årti starter
  • kanslergadeforliget/socialreformen.

    Blev lavet af 3 af de 4 gamle partier.
    Sætter for alvor gang i tankerne om en velfærdsstat.
    Der havde været økonomiske problemer siden 20'erne.
    I de første år i 30'erne steg arbejdsløsheden til over 30 %!
    - Der kom bedre forhold for landmændende
    - Socialreformen var en stor medfaktor til vores velfærdsstatsmodel, som den ser ud i dag. Mange flere kunne fx. få sociale ydelser. Det skulle vurderes objektivt og ikke subjektivt.
  • Hitler og fascisme/nazisme

    Hitler og fascisme/nazisme
    Hitler overtager magten i Tyskland. Tysk arbejderparti skifter i 1920 navn til NSDAP. I 1921 blev Hitler præsident for NSDAP.
  • Hitler bryder med Verseilles traktaten.

    Hitler bryder med traktaten, da han blandt andet forøgede flådens størrelse, og lavede et luftvåben.
    Året efter indfører Hitler værnepligt og opruster militæret, hvilket også var imod traktaten.
  • Lillebæltsbroen er færdig

    Lillebæltsbroen er færdig
    Viser at transportnettet blev moderniseret og udvidet.