-
Jan 1, 1050
Højmiddelalderen starter.
Da middelalderen startede omkring 1050 stoppede den store danske ekspansion også. I stedet for fortsat at gå ud i verden, plyndre og tage mere land, begyndte de at kigge mere indad og forsøgte at få styr på selve Danmark og skabe en medre udvikling og produktion. I højmiddelalderen havde Kongen og Kirken al magten. Værdslige stormænd og godsejere havde også lidt magt, men det var kun den magt de fik at kongen. Til gengæld for hans hjælp skulle de så agere hær hvis det var nødvendigt. -
Jan 2, 1050
Højmiddelalderen fortsat.
I højmiddelalderen begyndtes folkeviser og sagaer at blive skrevet ned. De er alle sammen blevet nedskrevet over 100 år efter selv historien startede. Historierne havde selvfølgelig ændret sig meget igennem de mange mundtlige overleveringer, der formede historien og nogengange var med til at gøre den lidt urealistisk og overnaturlig. Men det havde bare en god indflydelse på historien, da det gjorde dem mere spændende og de stadig fastholdte den samme morale. -
Nov 8, 1340
Senmiddelalderen starter.
Punktet der skilder højmiddeladeren og senmiddelalderen er da pesten spreder sig rundt i Europa og i Danrmark. Mange bønder døde som følge af pesten, og det gjorde at de overlevende bønder fik mere magt og bedre vilkår, da godsejerne nu blev nødt til at være godt ved dem, da de ikke ville have nok bønder, hvis de flyttede væk eller strejkede. I 1439 ændrede magtfordelingen sig, da rigsrådet blev dannet og de krævede mere magt i landet. Rigsrådet bestod af de rigeste gejstlige og adelige godsejer -
Aug 11, 1536
Adelsvælden starter.
Adelsvælden startede i 1536 efter reformationen slog igennem i Danmark og varede helt indtil 1660 hvor enevælden startede i Danmark. Man kalder det adelsvælden, da det var en periode hvor adelen havde meget politisk og økonomisk magt. Det var rigsrådet der holdte Kongen fra at have alt magten, da han skulle underskrive deres håndfæstning først.
Men igennem adelsvælden fik kongen mere og mere magt og perioden slutter jo med at enevælden bliver indført og Kongen dermed får alt magten i landet. -
Aug 15, 1550
Renæssancen starter.
Under renæssancen blev den moderne vestlige tænkemåde født. Man gik fra at tænke kollektivt, traditionsbundet og religiøst til at tænke individuelt, kritisk, og verdsligt.Konger og adelsmænd byggede slotte og herregårde.Man brugte kunst på en ny måde. Gårdejerne fik malere til at male portrætter af dem og i det hele taget var der meget fokus på slot og gårdskunstFolk skulle nu have en højere boglig dannelse.Der opstod en ny naturvidenskabelig interesse som følge af Tycho Brahes opdagelser. -
Den ældre enevælde starter
I 1660 kom enevælden frem i Danmark. Kongerne havde nu fuld magt og kunne egentlig gøre hvad de ville, selvfølgelig uden det blev for ekstremt. Kongerne skabte nu selv deres tronfølge og kongemagten gik bare efter arven, så den førstfødte søn blev konge. På den måde blev magten i den samme familie og de havde dermed kontrollen over landet.
Kongens magt steg og steg til ukendte højder indtil den sindssyge Christian d. 7. skulle have magten og ikke havde hvad der skulle til for at styre landet. -
Den yngre enevælde starter.
Der skete mange store forandringer i Danmark under den yngre enevælde. I starten gik alt fantastisk, økonomien var god og befolkningstallet blev fordoblet. Men efter statsbankerotten i 1813, begyndte det at gå ned strækt ned ad bakke. Vi mistede i 1814 Norge til Sverige og solgte kolonierne i Indien og ved Guldkysten i 1845 og 1850. Perioden blev stoppet af Grundloven, der blev skrevet den 5. juni 1849. -
Den yngre enevælde fortsat.
Magtmæssigt skete der også meget.
Kongen havde stadig enevælde, men fordelte meget af sin magt ud til andre. Fx adelen, rådgivere og hoffet
Borgerne fik lokalmagt og handelsmonopol. Urbaniseringen gjorde at mange flere flyttede ind til byerne og det fremmede også handlen. Borgerne dannede stænderforsamlinger med politisk interessede. De havde en høj valgdeltagelse og fungerede på en måde som kongens rådgivere.
Der blev også dannet flere politiske bevægelser, der kæmpede for en fri forfatning. -
Romantikken. 1800-1870
Hvad udad tabes skal indad vindes! Det var en af de store mottoer under romantikken. I perioden taber Danmark flere krige og lider store nederlag. Vi kommer i økonomisk krise og taber en masse land under perioden. Men i Danmark prøvede man at skjule alle de dårlige ting og dannede i stedet et forkert billede af tingene. Alle littærere ting var idylliske, harmonisøgende og viste en helt ufarlig verden, som på billedet "Et familiestykke" af Emil Bærentzen, hvor det hele er lidt for perfekt og idyl -
Det unge demokrati starter.
Efter danskerne havde tabt de blodige slesvig-krige i 1848-50 og mistet meget land efter 1864, blev Danmark ikke længere regnet som andet end en lille ligegyldig småstat rundt i Europa. Men i selve Danmark gik det ikke dårligt. Befolkningstallet steg med en million og og folks levevilkår blev bedre. Der kom en meget bedre infrastruktur, især præget af jernbanerne. Det var i denne periode at demokratiet startede i Danmark, efter grundloven blev underskrevet d. 5. juni 1849. -
Det unge demokrati fortsat part 1
Pludselig begyndte den helt almindelige dansker også at interessere sig for politik og der blev dannet flere og flere politiske bevægelser, samtidig med at flere og flere begyndte at stemme. Perioden sluttede med systemskiftet, hvor en regering nu ikke længere kunne udnævnes eller vælges, hvis den havde et flertal i mod sig i Folketinget. -
Det unge demokrati fortsat part 2
Magtmæssigt var det unge demokrati nok den vigtigste periode.
Efter grundloven havde kongen ikke længere enevælde, men han havde dog stadig meget magt. Han stod for den udøvende magt sammen med ministrene (Ministre han selv valgte). Og derudover stod han for den lovgivende magt sammen med det folkevalgte rigsting. Folket fik stemmeret, de skulle dog være over 30 år og i starten kunne kun mænd stemme, men på et tidspunkt kunne enker eller ugifte kvinder dog også stemme. -
Det unge demokrati fortsat part 3
Folket havde også magt, ved at de nu kunne strejke igennem arbejderbevægelsen og det gjorde at der blev nødt til at være bedre vilkår for dem. Der blev dannet en rigsdag, der bestod at det demokratiske og folkevalgte folketing (venstre), som var med til at uddele love. Den anden bestanddel af rigsdagen var det privilegerede landsting (højre, overklassen), som ikke blev valgt af folket. -
Det moderne gennembrud.
Det moderne gennembrud startede da Georg Brandes i 1871 begyndte at sætte de tidligere problemer under debat. fx Samfundsindretningen, Kønsroller og Religion. Georg Brandes var præget meget af Darwin. Forfatterne der prægede perioden var Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Amalie Skram og J.P. Jacobsen, der så problemerne og havde meget fokus på de lavest stillede.
Teksterne var ofte meget triste og der blev ikke lagt skjul på de dårlige ting i landet. -
Fra systemskifte til besættelse - starter.
I 1915 fik kvinder og tjenestefolk stemmeret efter en grundlovsændring. Perioden var præget af en økonomisk fremgang på trods af verdenskrisen, der nåede Danmark i 1931. Vi forholdte os neutralt under 1. verdenskrig for ikke at risikere at miste mere land. I 1920, lige efter 1. verdenskrig, blev Danmark så genforenet med Sønderjylland igen. Perioden blev afbrudt af tyskernes besættelse ved 2. verdenskrig. -
Efter den kolde krig.
Perioden startede d. 9. november 1989 med murens fald og varer frem til nutiden. -
Nutidig litteratur.
I den nutidige litteratur er der meget fokus på individet og på at man skal sætte andre før sig selv og dermed ikke være egoistisk. Der er også meget fokus på forskellen mellem overklassen og underklassen og på, at der er for stor forskel mellem dem. -
Rune og Miriam laver tidslinje.
Vi sidder og hygger med at lave en lille lækker tidslinje. I får her også et lille lækkert billede med på vejen for at vise vores kæmpe engagement og vilje. -
Oldtidsperioden slutter.
Alt op til omkring år 800 kalder vi for oldtiden. Den periode ved man ikke så meget om i dag, da der ikke var nogen der kunne skrive dengang. Det eneste man ved om det er de ting man har fundet i jorden og de mundtlige overleveringer der er blevet skrevet ned. Nogle af de mange sagaer stammer oprindeligt fra oldtiden, men de fleste stammer fra vikingetiden. -
Vikingetiden starter.
Vikingetiden var en meget vigtig periode for Danmark. Vikingerne rejste rundt i meget af Verden og kæmpede sig til en masse land. Det gjorde at Danmark havde meget magt i Europa og egentlig også hele Verden. I vikingetiden skete der også en masse i Danmark, mange ting viste hen i mod store ændringer. Fx begyndte kristendommen at sprede sig. Sagaer og folkeviser stammer fra vikingetiden, hvor de dog stadig bare var mundtlige overleveringer. -
Period: to
Dansk - Historie "Magt og mennesker"
