-
Period: to
Dansk udenrigspolitik 1914-1945
Den danske udenrigspolitik i tiden efter 1864 var berørt af det foregående århundredes mange nederlag, der indbefatter tabet af Slesvig-Holsten, statsbankerotten i 1813 og de regulære bombardamenter af København. Dette betød, at man fra Danmarks side organiserede sig i mindre grad indenfor Folkeforbundet. Desuden betød det også, at man i højere grad praktiserede neutralitet og tilpasning i det internationale system. -
Mineudlægning
Danmarks postion som småstat og landets interdependens overfor stormagterne afspejler sig i Danmarks udenrigspolitiske adfærd. Dette kan ses i form af Danmarks tilpasning, da nationen som et led i krigsførelsen mod Storbritannien bliver stillet overfor et vanskeligt valg af Tyskland.
Dette valg består i, at de danske veje til Østersøen skulle spærres med miner. Dermed ville englænderne blive forhindret i at angribe Tyskland på nordflanken. -
Første Verdenskrig slutter
Afslitningen på 1. Verdenskrig betød en forbedring af Danmarks stilling. -
Genforening med Nordslesvig
Det øvrige Danmark genforenes med Nordslesvig som en reaktion på Første Verdenskrigs afslutning i 1918. -
Hitlers magtovertagelse i Tyskland - tilpasningspolitikken i opblomstring i Danmark
Til trods for den agressive udenrigspolitik, der blev udøvet af Tyskland valgte den danske regering under ledelse af den socialdemokratiske Thorvald Stauning at give efter for tyske krav og ønsker. -
Danmark bliver medlem af Folkeforbundsråd
I takt med, at Danmark optages i det øverste organ i Folkeforbundet, nemlig Folkeforbundsrådet, vælger Danmark at bliver ved med at praktisere tilpasningspolitikken. Dette betød, at Danmark som det eneste land ikke stemte for en fordømmelse af den tyske oprustning. Dette kan international politisk siges at være strategisk, idet Danmark herved tilpasser sig rollen som småstat, der bl.a. bunder i at man er afhængig af andre magter og, at man i højere grad skal tilpasse sig sine omgivelser. -
DK indgår i et ikke-angrebstraktat
Danmark imødekommer Hitler-Tyskland i 1930’erne. Den danske regering opfordrer pressen til at vise forsigtighed ved omtalen af Tyskland. Desuden indgår regeringen i et ikke-angrebstraktat med Tyskland i maj 1939 -
Befolkningen sætter deres præg på den førte udenrigspolitik
Til trods for den formindsket tab af menneskeliv og materialismen i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande, var der
fra befolkningens side en udbredt utilfredshed med den førte udenrigspolitik. Regeringens reaktion kom dog i form af yderligere forhandlinger med Tyskland om en vidtgående told- og møntunion mellem Danmark og Tyskland. -
Tyskland udviser hensysnløshed over for Danmarks tilpasningspolitik
Den danske regerings diplomatiske og imødekommende håndtering af den tyske trussel nedbrydes, da tyske soldater uden varsel marcherede over grænsen i Sønderjylland og gik i land ved Langelinje i København. Dermed brydes der med ikke-angrebstrakten fra maj 1939. Den symbolske modstand, der opstod fra dansk side, som følge heraf, harmonerer med billedet af, at en småstat besidder begrænsede ressourcer i det internationale system. -
Tilpasningspolitikkens forkæmpere går af som regering
Efter at modstandsbevægelsen og et folkeligt oprør fik væltet regeringen i August 1943, blev der stillet spørgsmål ved, hvorvidt det grundlag den danske udenrigspolitik havde hvilet på både før og under krigen, havde været rigtigt. -
Danmark optages i NATO
Efter Anden Verdenskrig,Tysklands efterfølgende deling og Den Kolde Krig var forholdet til Tyskland ikke længere det dominerende tema i dansk udenrigspolitik. Det blev derimod strategien i forhold til, hvordan man skulle forholde sig til Øst-Vest konflikten, der blev altdominerende. Endvidere blev Danmark i april 1945 stillet overfor tilbudet om, hvorvidt landet skulle fortsætte med den hidtil førte neutralitetspolitik eller hvorvidt det ville blive medlem af NATO.
