-
-
I 1949 foreslog en amerikansk topdiplomat en inddæmningsstrategi over for Sovjetunionen. Det lykkedes USA at opbygge et net af forsvaralliancer og baser hele vejen rundt om Sovjetunionen
-
Kommunisterne overtager magten i Tjekkoslovakiet ved et kup
-
i 1949 bliver Kina kommunistisk, og verdens folkerigeste stat modtog i 1950'erne massiv støtte fra Sovjetunionen
-
I 1949 var delingen af Tyskland en realitet.
- DDR (Den demokratiske republik)
- Vestlige besættelseszoner (BRD (Forbundsrepublikken Tyskland))
I dag bedre kendt som vest- og østtyskland -
I 1949 bliver NATO dannet til forsvar i mod Sovjetunionen
-
I 1949 skaffer Sovjetunionen atomvåben. Og et oprustningskapløb på atomvåben imellem de to supermagter (USA og Sovjetunionen).
Den atomare terrortrussel begyndte. M.A.D (Mutual Assured Destruction). -
Det nordlige kommunistiske Korea angreb i 1950 det sydlige Korea.
Krigen varede i 3 år fra 1950-1953. Og i dag er de to lande, som to forskellige verdner. -
1950-1953
Kostede i alt 3 mil. dødsofre, heraf langt størsteparten civile -
Nordkorea indleder et storstillet angreb på Sydkorea. I september af året 1950 beherskede nordkoreanske styrker næsten hele den koreanske halvø. Stalin leverede militære rådgivere og krigsmateriale til Nordkorea
-
FN-styrker foretog en landgang ved Inchon. Herefter gik den nordkoreanske hær hurtigt i opløsning. Pga af dette hjælper Kina, Nordkorea ved at sende et massivt troppekontingent af "frivillige" ind i Nordkorea.
-
I foråret generobrer, og i juli gik nordkoreanerne med til at forhandle om våbentilstand. I næsten to år lå fronten stille, men USA foretog intensive bombardementer af Nordkorea.
Efter murens fald i 1989, kom det frem at Kim il Sung fra 1952 havde ønsket våbentilstand. Men Stalin opfordrede nordkoreanerne til at fortsætte krigen. Dette gjorde Stalin bl.a. for at få indblik i den nyeste amerikanske militærteknologi og dræne USA for deres ressourcer. -
Genéve-aftalerne delte Vietnam i Nord- og Sydvietnam, hvilket afsluttede det franske herredømme i landet. 17. breddegrad blev demarkationslinien, der adskilte de to lande.
-
Frankrig ville generobre sin koloni Vietnam, men måtte kæmpe imod den kommunistiske modstandsbevægelse Viet Minh. Frankrig måtte træde ud af Vietnam i 1954, og USA gik ind i krigen, for at bekæmpe at endnu et land blev kommunistisk
-
I 1959 tog Fidel Castro magten på Cuba og blev hurtigt nødsaget til at alliere sig med Sovjetunionen. Fidel Castro ville gøre Cuba kommunistisk. Sovjetunionen stillede i 1962 atomare mellemdistanceraketter på Cuba, men blev tvunget til at trække dem tilbage.
-
J. F. Kennedy (USA) ville ikke opgive Berlin, og ved et besøg sagde "Ich bin ein Berliner"
-
-
I 1964 påstod Lyndon B. Johnson, at nordvietnamesiske torpedobåde to gange havde angrebet den amerikanske destroyer USS Maddox i Tonkinbugten. Efter denne begivenhed gik USA mere direkte ind i Vietnamkrigen. Og man begyndte at bombardere Nordvietnam
-
Amerikanske tropper deltog i 1965 i krigen i Sydvietnam. Her overtog de i højere og højere grad kampen mod FNL.
-
I foråret 1968 var der 548.000 amerikanske soldater indsat i krigen
-
I april 1968 indledte Nordvietnam og USA fredsforhandlinger i Paris
-
I 1970 optrappede krigen i forbindelse med Afkoloniseringens nye fronter i Afrika. Sovjetunionen og Cuba støttede et kommunistisk styre i Etiopen og den kommunistiske front i borgerkrigen i Angola.
-
I 1972 tilbød USA, Kina (Folkerepublikken Kina) en plads i FN's sikkerhedsråd.
-
I 1973 accepterede Nordvietnam et kompromis.
Sydvietnams regering blev siddende, og de nordvietnamesiske soldater blev i deres stillinger i Sydvietnam, og USA trak sine sidste kamptropper hjem -
I april 1975 erobrede Nordvietnam og FNL Saigon i Sydvietnam, fordi USA's kongres nægtede at fortsætte den økonomiske støtte til Sydvietnam. Derefter blev Vietnam genforenet på det kommunistiske Nordvietnams betingelser.
-
I 1979 invaderer Sovjetunionen, Afghanistan for at støtte en kommunistisk styre der. USA støttede de lande og grupper, der kæmpede imod Sovjetunionen og de kommunistiske oprørsbevægelser/regeringer. I Afghanistan udviklede en af disse oprørsbevægelser til det vi i dag kender som Taleban