-
Sovjetunionen opløses.
1 grund: Reagens hardliner politik
2 grund: Den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov og de omfattende reformprogrammer der blev i gang sat. -
Genopdagelsen fik en afgørende historisk betydning da de oprettede permanente kolonier.
-
John Carbot opdager Newfoundland i det nuværende Canada og det nordamerikanske fastland. Resulterede dog ikke i permenente kolonier eller handelsstationer
-
Det var den første nation der etablerede permenente kolonier der.
-
Englændernes første vellykkede koloniseringsforsøg i USA.
-
-
De overlod kolonierne til England - i bytte for Surinam på den Sydamerikanske nordkyst.
-
Konsekvens af syvårskrigen var at Frankrig måtte afstå alle kolonier øst for Missisipi. Krigen var en stor succes for Storbritanien (det styrkede deres magt i Indien og Afrika). Det var en dyr affære hvilket betød betød at Storbritanien vil have ekstra skatter og toldafgifter, som skulle dække deres krigsgæld.
Amerikanerne satte sig imod og dette førte til uafhængighedskrigens udbrud i 1775. Deres Slogan "No taxation withhout representation" (De vil ikke betale uden representation i London). -
Utilfredse kolonister bordede skiben efter at de lagde havn i Boston. De kastede 342 kasser te i havnen. Begivenheden er sidenhen blevet et historisk ikon for amerikansk frihedskamp og bliver især benyttet i kampen mod centralisering af magten og skattebetaling. Herfor har en konservativ populistisk græsrodsbevægelse, som kræver kræver mindre magt til regeringen og lavere skatter, navnet Tea Party Bevægelsen
-
De samtlige 13 kolonier underskrev Den amerikanske uafhængighedserklæring og blev på den måde selvstændige stater. Dette er i dag den amerikanske nationaldag
-
Mange vil påstå at det vi i dag kender som USA opstod ved vedtagelsen af forfatningen, da Den amerikanske forfatning, altså USA´s grundlov, er modellen for det amerikanske samfund vi kender i dag.
-
Loven blev dog ofte brudt. Men slaverriet som institution fortsatte.
-
Monroedoktrinen fastslog, at USA ikke ville blande sig i interne eurpæiske forhold, men at man betragtede Nord- og Sydamerika som amerikansk interessesfære, og at enhver fremtidig (europæisk) intervention på det amerikanske kontinent ville blive betragtet som en fjendtlighed.
-
Den amerikansk præsident James fremlagde den såkaldte Monroedoktrin i en tale i den amerikanske kongres den 2/12 1823. Den lovede at USA ville holde sig neutral i europæisk politik og respektere etablerede kolonier. Man vendte sig dog skarpt mod fremtidig kolonisering i Amerika. Præsident Monroe formulerede denne udenrigspolitik, da
han er bange for at Europa vil tilbageerobrer stater i Syd- og Mellemamerika. -
Lincoln største udfordring var at holde sammen på nationen og befrie slaverne
-
Konfødererede Stater igangsatte et voldsomt bombardement på Fort Sumter. Lincoln blev valgt som præsident.
Bagvedliggende årsager til borgerkrigen
Uenigheden om slaveriet
→ Syd: gerne have slaver
→ Nord: frigøre slaverne
Hvor langt deres selvstyre skulle række
→ Syd: lovligt at forlade unionen
→ Nord: man må ikke forlade unionen
Hvilke toldregler der skulle gælde.
→ Syd: lav told (fragt af bommuld osv. billigt)
→ Nord: højere told (kunne beskytte og styrke den begyndende industrialisering) -
Lincoln annoncerer, at alle amerikanske slaver vil være frie fra 1/1 1863=emancipationserklæringen
-
I 1890 erklærer man The Frontier lukket, og USA spredte sig officielt fra kyst til kyst.
-
I 1898 annekterede USA øgruppen, og udvidede på den måde sine muligheder for at agere som flådestormagt i Stillehavet.
-
Formålet var i første omgang antiimperialistisk, man ville befri Cuba fra det undertrykkende spanske koloniherredømme.
Sluttede samme år.
Udkom: en traktat blev underskrevet.
- Spaniens tid som koloniimperium var ovre.
- USA's tid som international stormagt var begyndt. Krigen gjorde USA til et imperium med vigtige flådebaser spredt over store dele af Stillehavet og en række lydstater og territorier i det Caribiske Hav. "En pragtfuld lille krig" ifølge den amerikanskeudenrigsminister John Hay. -
Det er en periode af fremgang hvor der blev taget en række opgør med big buisness.
Big buisness var disse monopoler der styrrede produktionen. Monopolerne er usunde for en fri markedsøkonomisk udvikling, først og fremmest fordi de effektivt kan holde nye firmaer væk fra deres markeder. -
-
Den siddende præsident demokrater Woodrow Wilson gik til valg Under sloganet "He kept us out of war"
-
USA erklærer krig mod Tyskland og Østrig Ungarn og brød på den måde med den århundrede lange tradition for ikke at blande sig i interne europæiske stridigheder.
- Denne indtræden udgør altså et brud med Monroe-doktinen.
- USA involverer sig ikke i Første verdenskrig ved krigens udbrud.
-
-
I perioden fra 1919-1929 steg produktiviteten i den amerikanske industri med hele 70%. Der var altså stor fremgang da flere amerikanere flyttede fra landet til byerne.
Der voksede altså en underholdningsindustri i byerne, som også bidrog til den økonomiske udvikling. -
Grunde til krakket på Wall Street: (står i noter)
Den økonomiske situation:
- 9000 af USA's 24000 banker gik konkurs mellem 1929-1934
- BNP faldt fra 203,6 milliarder $ i 1929 til 144,2 milliarder $ i 1932. (prisen faldt også i gennemsnit med 25% i samme periode)
- Landbrugsejendommene kunne i 1932 kun sælges for halvdelen af prisen i 1929.
- Bilsalget faldt fra 4,4 millioner solgte biler i 1929 til 1,1 i 1933.
Arbejdsløsheden steg fra 3,2 i 1929 til hele 25,2% i 1933. -
Han gik ind og aktivt blandede sig i USA's marked (New Deal) De 5 samlede hovedindsatspunkter:
1. Midlertidig ophævelse af guldstandarten
(dollarens værdi faldt)
2. Genopbygning af tilliden til den finansielle sektor.
3. Løsning af landbrugets afsætningskrise
4. Stimulering af industriproduktionen
5. Statsfinansieret understøttelse og boliger til de mange, der
var ramt af krisen. -
Tyskland invaderer Polen
-
USA går ikke med i krigen
- USA opruster dog og udlejer krigsmateriale til England
- Isolationisme eller aktivisme? -
USA går ikke med i krigen.
-
Japan angriber Peral Harbour og USA går med i Anden verdenskrig mod Japan og Japans allierede, Tyskland.
Aktivisme (de blander sig i resten af verden) -
(USA undervurderes igen som de også gjorde i første verdenskrig)
-
(D-dag: den dag hvor man genåbner trofontskrigen, man tilbageerobre Frankrig)
-
-
Truman siger Japan kæmper til sidste man og vi vil ikke miste flere mænd i krigen mod Japan.
-
Japan overgiver sig og Anden verdenskrig er dermed slut.
-
Opstod i kølvandet på Anden Verdenskrig.
Centrale pointe
”Den nye opdeling af Europa og frygten for, at endnu flere lande ville falde i hænderne på de ideologiske ærkefjender fra Sovjetunionen, ledte til, at amerikanerne forlod den isolationisme, som havde præget amerikansk udenrigspolitik siden Monroedoktrinen.” (s. 63)
Under den kolde krig bliver USA for alvor aktivistisk fordi landet påtager sig et globalt ansvar for at forhindre og bekæmpe, at kommunismens sprede sig til flere land -
De to supermagter indgik i et våbenkapløb og udbyggede deres atomarsenaler voldsomt. De var på konstant kollisionskurs, der var praktisk talt ingen forhandlingsvilje, og parterne deltog aktivt i en række krige og konflikter på hele kloden.
-
USA støtter vesteuropæiske lande økonomisk, dog ved at kræve indsigt i nationaløkonomien. Det havde 3 gavnlige effekter for USA:
- Forhindring af kommunismen
- Generel spredning af amerikanskkultur, livsstil, holdninger og værdier i EU
- Bedre afsætningsmarkeder for amerikanske varer. Er politikken udtryk for isolationisme eller aktivisme?
Aktivisme; De går ind og blander sig i andre landes økonomi og har den intention at ændre deres kultur. inddæmningspolitik (står under Afspænding (Détente) -
En række militære alliancer. Et angreb på et NATO land, er et angreb på alle NATO lande. Skulle sikre europæiske lande fra angreb og trusler. Første gang de indgår militær alliance i fredstid. Er politikken udtryk for isolationisme eller aktivisme?
Aktivisme; Øget økonomisk støtte til de allierede og direkte brug af militære styrker. -
Efter anden verdenskrig var Korea blevet delt i to, og under en overraskelseskrig erobrer den kommunistiske side den amerikanske. Dette får amerikanerne til at få FN til at gribe ind, og nu indsættes amerikanske tropper og de kommunistiske tropper trækker sig tilbage. Grænsen ender ved den 38. breddegrad og der indgås våbenhvile i 1953. De to lande har endnu ikke indgået en formel fredsslutning. Aktivisme; USA blander sig i krigen på Sydkoreas side med militære styrker.
-
Aktivt forsøge at ’befri’ eller generobre kommunistisk kontrollerede områder. (Eisenhower valgte at satse på nye militærstrategi)
Aktivisme; Aktivt/militært hjælpe. Grunden til dette kan forklares ud fra dominoteorien: De mente at hvis ét land faldt under kommunistiskstyrer vil dette fører til at nabolandene med tiden også vil blive kommunistiske. Kommunistisk magtovertalelse -> skærpet handel mellem nabolande -> økonomien vil gå i stå -> fattigdom -> Kommunistisk magtovertalelse i nabolande. -
-
I stedet for at bruge Eisenhowers strategi med massiv gengældelse benyttede USA sig af et Fleksibelt modsvar, hvor man besvare angreb med de midler man finder passende, men med samme militære styrke Diskret aktivisme
-
En periode med relativ afspænding hvor supermagterne forsøgte at forhandle sideløbende med deres engagement i forskellige militære og diplomatiske styrkeprøver - som fx vietnamkrigen. Den sidste del af perioden var desuden præget af forsøg på fælles handels,- kultur- og nedrustningsaftaler. Inddæmningspolitik
Indebærer Marshall-planen. Altså at der skulle ydes økonomisk støtte til Vesteuropa og direkte militær indgriben. Aktivisme; Blander sig i andres økonomi og direkte indsætter militær. -
Nordvietnam er kommunistisk og Sydvietnam er dermed under pres. Amerikanerne hjælper Sydvietnam, men kommunisterne vinder denne krig, og USA flygter ud af Sydvietnam. Den dag i dag er det stadig den kommunistiske stat der har magten. Aktivisme: USA blander sig militært i Vietnam, da kommunismen truer.
-
1960'erne og 70'erne var præget af en bølge af forskellige folkelige oprør. (kvindefrigørelsen, den seksuelle frigørelse, hippiebevægelsen, studenteroprør og raceoprør).
Ungdomsoprøret og det nye frisind første til valget af den nye republikanske præsident Richard M. Nixon. (trak sig hurtigt igen d. 8 august. -
Den konservative republikaner Ronald Reagan komm til magten
-
forholdet mellem USA og sovjet blev atter iskoldt, og retorikken skærpedes, da Sovjetunionen invaderede Afghanistan i 1979 og den konservative republikaner Ronald Reagan kom til magten i 1980
-
Det dårlige forhold erstattedes i 1985 af en ny reform og forhandlingskurs , det sluttede med murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991
-
-
Gennemførsel af sanktioner overfor Irak efter, at landets mangeårige diktator Saddam Hussein havde besat det olierige naboland Kuwait.
Det lykkedes Georg Bush sr. at få gennemført en FN-resolution, hvor verdenssamfundet straffede Irak med økonomiske sanktioner og fastslog, at man ville benytte militærmagt, hvis Irak ikke trak sine tropper ud af Kuwait inden årsskiftet. -
USA smider dem ud af Kuwait.
-
Clinton fik for første gang Israel og Palæstinas ledere til at forhandle om en køreplan for løsningen af Israel-Palæstina konflikten. (Forhandlingerne bar ikke frugt.
- anset som et flot diplomatisk arbejde og et vigtigt skridt på vejen mod varig frihed. -
Indsatsen i somalia er en katastrofe for USA.
Amerikansk helikopter bliver skudt ned.
Amerikanere bliver taget til fange og slået ihjel.
Skabte dramaskrig i USA.
USA trak sig til sidst ud af denne konflikt. -
en million mennesker mistede livet i løbet af få måneder.
Her var FN ikke hurtige og effektive nok til at gribe ind. -
USA griber ikke ind, da de lige har haft dårlige erfaringer med Somalia. (dette er de blevet kritiseret meget for
-
ledte til en fredsaftale i den jugoslaviske borgerkrig - noget EU trods gentagende forsøg ikke var lykkedes med.
-
USA griber ind og laver fredsforhandlinger
- de har lært deres lektie fra somalia og bliver nødt til at gribe ind for at undgå kritik
(USA=Verdens politibetjent) -
USA griber ind
De sætter flyvåbnet ind og bomber Serbien
succes for USA. -
- Første og eneste gang NATO artikel 5 er blevet brugt.
- Danmark går med i krigen
- Krigen er støttet af et FN-mandat
-
Georg W. Bush
en svækket præsident træder til i 2001.
- Mere isolationistisk end Clinton og demokraten John Gore
- Vi skal ikke blande os så meget i resten af verden.
- Han lover at være forsigtig og være mere tilbageholdende i at udføre aktivistisk udenrigspolitik.
Demokraterne vil gerne føre aktivistisk udenrigspolitik og Bush er mere isolationistisk end demokraterne. Angrebet den 11 september 2001 tvinger Bush til at blive mere aktivistisk. -
- Kontroversiel krig - argumenterne for krigen vier sig ikke at være korrekte
- Intet FN-mandat - Rusland, Frankrig og Kina var imod krigen.
- Et meget lille flertal i Folketinget stemte for, at Danmark skulle gå med i krigen.