-
Krigen om Slesvig part 2. Krigen begynder i 1864, da Bismarck erklærer krig mod Danmark, da Danmark jo havde brudt fredsaftalerne fra 1851.
-
Efter tabet af Slesvig er Danmark ikke længere en multinational stat, og mange nationalistiske følelser kom til live.
-
-
Valgretten til Landstinget blev indskrænket. Dette fulgte til at de folkevalgte begyndte at samle sig i egentlige partier. Bøndernes repræsentanter ude til højre og de øverste lags repræsentanter til venstre.
-
Som 19 årig skrev Mathile Fibiger under pseudonymet Clara Raphael romanen "Tolv Breve", som bliver det første feministiske værk i dansk litteratur.
-
Siden tabet til Prøjsen i '64 havde Danmark håbet Prøjsen ville tabe en krig til en anden europæisk stormagt og dermed blive tvunget til en afstemning om grænsedragningen, men efter Prøjsen sejrede over Østrig i 1866 og Frankrig i 1870 opgav DK håbet om at få staterne tilbage.
-
Kornsalgsperioden 1830-1870 slutter.
Værdien af det eksporterede korn var større end værdien af husdyr, selvom produktionen af husdyr var størst.
I 1870 blev det pga. forbedrede transportmuligheder muligt at eksportere korn billigt fra Ukraine og USA til de store vesteuropæiske markeder. -
Septemberforliget: Arbejdsgivernes organisationer anerkender arbejdernes ret til at lade fagforeningerne forhandle deres løn- og -arbejdsvilkår.
-
Forfatningskampen mellem Højre og Venstre slutter med Systemskiftet.
Kongen udnævner en regeringsleder fra Bondepartiet Venstre.
Parlamentarisme indføres. - en regering skal have et flertal bag sig eller ikke må have et flertal imod sig i Folketinget.
