Tema 6: Danmark bliver demokratisk

By facebooker_2151766081818551
  • Period: 1237 to 1480

    Rusland blev erobret af mongolerne som opkrævede skatter, men trak sig tilbage igen efter et par hundrede år.

  • Period: to

    Styrelse under ledelse af Frederik 6.

  • Frederik 6. mistede sin dynamik efter statsbankerotten og tabet af Norge og var blot optaget af at administrere systemet.

  • Efter kejser Napoleons nederlag i slaget ved Waterloo, fik de konservative kæfter vind i sejlene.

  • Period: to

    Under den økonomiske krise blev befolkningen optaget af at kunne klare dagen og vejen til ca. 1830

  • Period: to

    Bomuld udkonkurrerede næsten alle andre produkter i syden, som blev mere og mere afhængig af handel med England, som omdanne det til noget brugbart.

  • Dannelse af en helt ny og stærk politisk alliance som var selvskabet "Bondevennerne". Den var ledet af de nationalliberale ideer og indholdte mange bønder som medlemmer.

  • Christian 8. døde i januar og den politiske opmærksomhed blev nu rette mos hans efterfølger Frederik 7.

  • Det blev krævet af den nye konge at afskedige medlemmerne af den gamle statsråd og udnævne et ministerium, der kunne modsætte sig de slesvig-holstenske krav (som gik imod de nationalliberalske ideer) og gennemføre den nationalliberale politik.

  • På det først ministermøde meddelte kongen, at han nu betragtede sig selv som ansvarsfri, og at ministeriet skulle bære det politiske ansvar for ham.

  • Der blev valgt en grundlovgivende forsamling, som skulle udarbejde en ny forfatning

  • Landet var i krig og der blev indført almindelig værnepligt.

  • Grundloven blev vedtaget.

    Demokrati blev ikke helt indført endnu da det kun var de som:
    - Var mænd
    - Ikke var blevet straffet eller anholdt
    - Danske statsborgere (indfødsret)
    - Skal være fyldt 30 år og have egen husstand
    - Må ikke have brugt støtte af fattigvæsnet
    - Skal have boet det samme sted i mindst et helt år
    andre måtte ikke stemme, men der var dog forskel på dem som kunne blive valg ind i folktinget og landstinget.
    - Folketingets skulle mindst være 25 år
    - Landstinget skulle mindst være 40 år

  • Regeringsforhandlingerne mundede ud i en regering af godsejere og nationalliberale.

  • Venstre nægtede at stemme for finansloven, og det endte med Højre-regeringens afgang året efter - i 1874.

  • Period: to

    Forfatningskampen

    Højre efter adskillige år ved magten måtte gå af og parlamentarismen blev indført, således at en regering ikke kunne have et Folketingsflertal imod sig.
  • Period: to

    J. B. S. var statsminister, og i hele denne periode forsøgte Venstre at lægget et massivt pres på regeringen.

  • Period: to

    Estrup var statsminister

    Jacob Brønnum Scavenius Estrup var meget konservativ og var i partiet Højre

  • De povisoriske love starter

    Højre havde sendt andre partier hjem og vedtog disse love som de selv mente var vigtige uden at bekymre sig om modstandere til lovene

  • Der blev affyrede en attentatmand to skud mod Estrup, som dog ikke kom noget til.

  • Ordinær finanslov (provisorietiden slutter)

  • Folketingsvalget

    Højre trådte af og venstre fik lov til at danne en regering, men dog ville kongen ikke have en bonde i spidsen så det blev en professor i stedet som blev statsminister

  • Systemskriftet

    Venstre dannede en regering. Denne begivenhed, der benævnes Systemskiftet, var udtryk for, at Venstres kamp for folketingsparlamentarisme, som var blevet proklameret i 1873, havde båret frugt.

  • Verdenshandlen var i % af den samlede produktion på verdensplan større end i år 2000

  • Ny Grundlov bliver vedtaget

    Kvinder og tjenestefolk får stemmeret. Den privilegerede stemmeret til Landstinget blev afskaffet, som var at rige ikke længere kunne vælge flertallet af medlemmerne af Landstinget. Der blev indført forholdstalvalg, som gjorde at alle partier var lige(matematiske retfærdighed, så 10% af stemmer var 10% af pladser i Folketinget. Valgretsalderen til Folketinget blev sat ned fra 30 til 25 år. Valgretsalderen til Landstinget blev derimod sat op fra 30 til 35 år.