-
-
Act of Supremacy - En lov blev vedtaget, denne lov gjorde kongen til overhovede for kirken i England. Den engelske kirke var nu oprettet og ifølge kongen skulle det være en katolsk kirke. På billedet ses Elisabeth dronning af England og Irland
-
Det irske parlament valgte kongen som overhoved for den irske kirke baggrund af Act of Supremacy. På billedet ses Englands kong Henry VIII
-
Henrik den VIII. Lod som den første sig kåre til konge af Irland. Dette var en understregning af, at man ønskede at knytte den irske befolkning nærmere til kronen. På billedet ser vi igen kongen af Irland Henry VIII
-
-
Der blev igangsat en stor fordrivelse af de katolske jordbesiddere til fordel for importerede protestanter fra England.
-
Katolikkerne ejede 60 % af Irlands jord
-
Den katolske del af befolkningen besad ca. 20 % af jorden, 100 år senere var tallet reduceret til ca. 5 %. På billedet ses noget af den katolske kirke.
-
Nedkæmpelsen af opstanden i 1691. Dette blev indledningen til Irlands underkuelse under det engelsk-anglikanske styre. 70 % af befolkningen var katolske - de blev udelukket fra embeder og fik frataget deres valgret lokalt og til parlamentet. Den katolske kirke og undervisning blev undertrykt.
-
Straffelovene reducere katolikkernes rettigheder På billedet ses et kort over Irland med dets provinser og grevskaber.
-
Grunden blev lagt til en positiv forskelsbehandling af og en differentieret social og økonomisk udvikling i den protestantiske Ulsterprovins. Presbyterianerne fik ligestilling, Parlamentet i Dublin fik øget magt og i 1790’erne blev de resterende Penal Laws ophævet. På billedet ses et irsk parlament i Dublin
-
Royal Dublin Society oprettes for at fremme landbrug, kunst og håndværk På billedet ses forkortelsen samt et symbol for partiet.
-
1791 dannedes Society of United Irishmen med krav om katolikkernes emancipation og senere fuld irsk selvstændighed På billedet ses symbolet for Society of United Irishmen
-
De irske katolikker opnår en begrænset frihed. På billedet ses en parodi af paven, der for et par år siden blev anklaget for en antipædofil tidevandsbølge af moralsk panik. Anklagerne omfattede kendte irske katolske ledere og store institutioner. I sit brev til sine irske trosfæller gjorde paven meget ud af kirkens ansvar over for ofrene og lovede dem kompensation.
-
Oprøret mod det britiske kolonistyre knuses. Dublin mister mange privilegier i de følgende år. På billedet ser vi Blue Coat Hospital i Dublin, 1798
-
Unionsloven. Irland bliver styret fra London På billedet ses Irlands nationalvåben
-
Unionen mellem Irland og England trådte i kraft. Irene fik sæde i Westminister, men katolikkerne havde stadig ingen politiske rettigheder. På billedet ses medlemmer af Unionen
-
Et nyt oprørsforsøg fra Society of United Irishmen mislykkedes. På billedet ser vi et af de mange oprør og krige.
-
Daniel O’Connell rejste krav om at katolikkerne skulle have valgret. På billedet ser vi Daniel O'Connell (1775-1847)
-
Whiregeringerne indskrænkede i Westminster den anglikanske statskirkes magt. Sluttede i 1841 På billedet ses Canterburykatedralen, London, sæde for Den anglikanske kirkes overhoved.(vi kunne ikke finde noget billede af en anglikansk kirke i Irland)
-
O’Connell krævede, at fra 1833 skulle unionen med England ophæves. På billedet ses Daniel O'Connell
-
Hele Europa blev ramt af kartoffelpesten, især Irland blev ramt da store dele af befolkningen på 8 millioner var afhængige af kartofler som føde. Ca. 1 million døde af sult eller andre følgesygedomme. En irsk-katolsk udvandring fandt nu sted, især til USA. Det medførte at befolkningen nu kun var 5 millioner tilbage. På billedet ses fattige irske børn under kartoffelpesten.
-
Nationalistisk opstand, iværksat af foreningen Young Ireland, blev slået ned. men kravet om irsk selvstændighed blev videreført af Irish Republican Brotherhood (IRB) og af eksilorganisationen i USA, Fenian Brotherhood. På billedet ses Michael Collins, leder af foreningen.
-
Gladstone ophævede den anglikanske statskirke. På billedet ses William Gladstone.
-
Gladstone styrkede fæsternes retstilling over for godsejerne. På billedet ses en karikatur af William Gladstone.
-
Der blev rejst krav om selvstyre, Home Rule, der i Parlamentet blev fremført af C.S. Parnell. På billedet ses Charles Stewart Parnell
-
Der begyndte en ændring af besiddelsforholdene, de første til at 35 % af Irlands bønder ejede deres jord.
-
Organisationen ‘Land League’ blev oprettet, formålet med organisationen var at kæmpe for at landet blev i Irske hænder. Dette medførte kamp mod engelske godsejere og forpagtere. På billedet ses Charles Stuart Parnell som var president for Land League.
-
Gladstone blev væltet af Parnell pga. utilfredshed med hans moderate irske reformer. Gladstone accepterede nu Home Rule.
-
Der indført nye love, som forbedrede de irske fæsteres stilling.
-
Der indført nye love, som forbedrede de irske fæsteres stilling.
-
Der indført nye love, som forbedrede de irske fæsteres stilling.
-
Sinn Féin dannes.
-
Der indført nye love, som forbedrede de irske fæsteres stilling.
-
De irske stemmer i Parlamentet blev afgørende. På billedet ses det nye irske parlament, the Dáil, fra 14. december 1921 til 7. januar.
-
Der blev vedtaget at give Irland Home Rule, som Overhuset nu kunne forsinke i to år, men ikke standse.
-
Protestanterne i Ulster vendte sig mod denne udvikling(se 1912). Derfor dannede de en provisorisk regering og en illegal hær på 100.000 mand, Ulster Volunteers, under ledelse af Edward Carson. Billedet - det irske flag.
-
Første Verdenskrig begyndte. Det katolske flertal reagerede ved at oprette Irish Volunteers på 180.000 mand, og en irsk borgerkrig truede. På billedet ses en badget fra Irish Volunteers
-
Påskeoprøret startede i Dublin 2. påskedag. Oprøret skete på baggrund af et forsøg fra militante irske republikanere på at opnå uafhængighed fra Storbritannien. Deres oprindelige plan var at indlede en landsdækkende opstand mod det britiske styre. Oprøret blev ledet af Patrick Pearse. Der var ikke mødt lige så mange op som forventet, da de ikke troede på ordren. På billedet ses en gruppe af oprører der slås mod englænderne i Dublin
-
Der var ingen strategi i oprøret, udover at de ville besætte nogle tilfældige bygninger(som ikke havde del i det britiske styre i Irland) i centrum af Dublin - dette ville de gøre for at få opmærksomhed. Efter at Pearse havde læst uafhængighedserklæringen op, sendte den britiske hær engelske soldater og et krigsskib til Dublin. De skød i Dublin de næste 6 dage og herefter overgav oprørene sig.
Efter påskeoprøret blev nogle af lederne henrettet i Kilmainham Gaol. På billedet ses Patrick Pearse -
Antallet af selvejerbønderne blev øget til at omfatte omkring ⅔ af bondeklassen. På billedet ses en selvejende bonde.
-
Det lykkedes Sinn Fein at fremtvinge forhandlinger med den britiske regering. Disse medførte indgåelsen af en anglo-irsk traktat. På billedet ses underskrifterne for den anglo-irsk traktat.
-
De Valera måtte i valget i juni 1922 se sit ønske om forkastelse af traktaten afvist. Dette udløste en kort men blodig borgerkrig, som blandt andet kostede Collins livet.
Irland bliver delt. Den irske fristat indvies - dens leder, Michael Collins, myrdes. På billedet ses den myrdede Michael Colliins -
Tilhængerne af den anglo-irske traktat under parti Cumann næsten halvdelen af 128 pladser i det nye parlament. På billedet ses parlamentet i Nordirland
-
Fiana Fail bliver dannet
-
Sinn Fein valgte ikke at indtage sine egne 44 pladser, så nu kunne den nye regering under W.T. Cosgrave regere uden opposition indtil 1927. På billedet ses W.T. Cosgrave
-
Ny forfatning udråbte Irland til en uafhængig stat På billedet ses det irske landskab.
-
Irland omdannes til republik
-
Irland bliver medlem af FN
-
Blodig konflikt mellem katolikker og protestanter i Nordirland. Det startede med en demostration, der skulle sikre flere rettigheder til borgerne.
-
Irland bliver medlem af EU
-
Aftalen var det mest ambitiøse forsøg siden l92O på at lave en samlet irsk fredsløsning og indebar fælles ministermøder mellem Storbritannien og Irland. Malet var at diskutere fælles anliggender vedrørende politik, lovgivning og sikkerhed i Nordirland. Det var et forsøg på at vise det katolske mindretal, at en ændring af det konstitutionelle grundlag i Nordidand var mulig. Aftalen betød også en anerkendelse af Republikkens status og rolle i løsningen af "TheTroubles"
-
Borgerne i Nordirland var træt af den terror, som medførte mere terror. De lagde pres på IRA, og i 1994 erklærede de: “Vi ophører med al terror”. I 1996 gik IRA imod befolkningen og sprang en bombe i London, året efter erklærede de igen våbenhvile. Tony Blair inviterede Sinn Féin, som den første siden 1922, til fredsforhandlinger. Bill Clintion og George Bush havde også gjort meget for at stoppe konflikten.
-
Den 22. maj i 1998 stemte befolkningen i Nordirland og Replublikken Irland om den samlede fredsaftale. 71 % af Nordirerne stemte for fredsaftalen, men et stort mindretal af protestanterne i Nordirland stemte imod fredsaftalen. 94 % af Irland stemte for aftalen. 26 september 2005 meddelte IRA, at de havde ødelagt alle deres våbenlagre. Dette var et stort skridt imod fred i Nordirland; det er det engelske og det irske parlament enige om.
-
Euro afløser det irske punt
