-
Omkring i pr 1900 bliver John Redmond leder af det irske parti.
-
Det politiske parti Sinn Fein blev dannet i 1905-06. Det blev dannet af Athur Griffith.
-
Irish volunteers blev dannet i 1913.
-
I 1916 oprettede James Connolly et borgerværn som hedder ICA(Irish citizan army).
-
Påske oprøret begyndte i 1916.
-
Der kom stor efter spørgsel på inflation fra englands side i 1917-18.
-
Nogle af Sinn Feins sympatisøre gik protest fordi Thomas Ashe også en del af Sinn Fein blev fængslet.
-
I 1919 stpd RIC bag en række overgreb på cicil befolkningen.
-
Guerilla krigen varede fra 1919-21.
-
I Edmond De Valera var blevet udvalgt til præsident, men han trak sig fra posten.
-
IRA giver ordre til likvidering af 12 britiske aganter i Dublin.
Samme dag skydder politiet 11 tilskuer til en fodbold kamp. -
I 1920 udviddes guerilla krigen da politi korpset fik hjælp af The Black and Tans.
-
Fra 1919-20 Blev de millitære aktioner bredt ud, hvilket officielt blev kaldt guerilla krigen fra 1920.
-
Kampe og gengælds aktuioner fortsatte fra 1920-21.
-
Opfordrede Collinns og De Valerra befolkningen til at gøre oprør mod de britiske soldater.
-
I 1921 skulle der afholdes valg for 2 irske paralamenter.
-
Kong George havde indsat en selvstændig britisk porivns. I Ulster.
-
Michael Collinns blav udnævnt til forhandlinsgleder i oktober 1921.
-
Blev en aftale underskrevet omkring at oprette den irske fristat.
-
Kom resultatet af afstemingen og at Michael Collinns' synspunkter vandt.
-
Tillod IRA at holde en konforrence i Dublin.
-
Erobrede oprørshæren den gamle retsbygning i Dublin.
-
Blev der udskrevet valg
-
Angreb Collinns od de regulære regeringstyrker, Four Courts.
-
Blev Collinns snigmyrdet
-
Indgik Collinns aftaler med nordirland.
-
Blev den irsk britiske traktat vedtaget.
-
Opfordrede De Valerra at indstille fjendtligheden.
-
Blev spørgsmålet løst i en grænse kommission mellem storbritanien og de 2 partier: Nordirland og den irske fristat.
-
CSJ dukkede op i 1965 for at prostestere mod afslag fra Dungannon byråd vedrørende katolikkers mulighedder for ret til genhusning.
-
Nothern Ireland Civil rights association. Det var en borgerrettigheds organisation, den blev langt vigtere og større end de øvrige protest bevægelser.
-
Det var gade-demonstrationer der var inspireret af af studenter oprøret i Paris.
-
En række sammenstød mellem borgerrettighedsforkæmpere og Paisley-Tilhængere, hvor 160 personer bæev såret og en katolik fra Bogside døde.
-
Britiske tropper ankom til Irland, for at genskabe ro og orden, det var første gang siden deling i 1920 at britiske tropper satte deres føder på irsk jord.
-
I løbet af vinteren 1969-70 var IRA blevet delt op i 2 fraktioner. Efter en afstemning i IRA's militær komité havde man besluttet at opstillet til valgene i London, Dublin og stormont, beslutningen var et historisk brud på det der skete ved delingen af Irland.