Oplysningstiden og enevælden

  • 1600-tallets samfund

    • De hierarkiske samfundsforhold var accepteret.
    • Da var også kirkens lære, om at mennesket er syndigt og dets lykke skal realiseres i Guds rige.
    • Borgerskabet vinder frem, og storkøbmænd, advokater og embedsmænd bliver rige og vil have mere magt.
    • Borgerskabet har et ambivalent forhold til enevælden, de er glad for den, men hader samtidig den merkantilistiske økonomi
  • Period: to

    Merkantilisme

    • Økonomisk politik der blev brugt af europæiske stater for at styrke de nationalstater, der var kommet ud af middelalderens stændersamfund.
    • Det betød øgede offentlige udgifter for hof, militær og administration
    • Alt dette skulle finansieres gennem beskatning og monopol- og toldindtægter
    • Ergo formindskede det handelsmænds (og borgerskabets) mulighed for at stige i rigdom
  • Period: to

    John Locke

  • Thomas Hobbes og Leviathan

    Thomas Hobbes og Leviathan
    Engelsk filosof der skrev bogen Leviathan, der argumenterede for at en samfundspagt, hvor handlefriheden overdrages til én person, var det bedste for samfundet. Den ene person var ifølge Hobbes enevælden.
  • Enevælden indføres i Danmark

  • Danmark får Kongeloven

    En forfatningslov for den danske enevælde, der satte visse begrænsninger for ham. Dog var der kun små indskrænkninger af monarkens magt.
  • Prinicipia Mathematica

    Prinicipia Mathematica
    Isaac Newtons 3 bevægelseslove og tyngdekraften
  • Period: to

    Montesquieu

  • Period: to

    Oplysningstidens tidsrum

  • Period: to

    Voltaire

  • 1700-tallets samfund

    • Mennesket og samfundet kan forandres til det bedre
    • Tanken om at samfundet kan ændres til borgernes retfærdighed og nytte kommer frem
    • Deraf også menneskerettigheder og borgerrettigheder
    • Forstanden og viden skal ændre samfundet
    • Jordisk lykke kan opnås af mennesker
    • Tvivlen om kirken og religion tager fat
  • Period: to

    Oplysningstidens tanker

    • Angreb på al traditionsbaseret vanetænkning, overtro og ortodoksi
    • Religion må stå til side for fornuften
    • Deismen opstår (Gud har kreeret verden, men har trukket sig tilbage for at lade mennesket regere)
    • Verden fungerer efter naturlovene, som kan begribes med fornuft og undersøges empirisk og videnskabeligt
    • Ateisme opstår til dels
    • Dog er der tolerance for religion selvom folk ikke er enige
    • Verden er foranderlig, består af stof og individer i bevægelse, aber og mennesker fælles
  • Period: to

    Jean-Jacques Rousseau

  • Period: to

    Adam Smith

  • Naturens System

    Carl von Linnés klassifikation af planter
  • Period: to

    Naturhistorie

    36 bind af naturhistorie udgivet af den franske naturalist Georges-Louis Leclerc, Comte de Buffon
  • Period: to

    Den store franske Encyklopædi

    Skrevet af bl.a. Denis Diderot (filosof) og Jean Le Rond d'Alembert (matematiker), samt 200 forfattere og specialister.
    Formålet var at samle al menneskelig viden i ét værk.