Synet på universt gennem tiden

Grækernes syn på verdensbilledet

484

Det verdensbillede, som blev os overleveret fra grækerne, var geocentrisk, dvs., at Jorden lå i midten af verden. Uden om kredsede vandrestjernerne, planeterne i hver sin kugleskal, sfære. Der var syv "planeter": Sol, Måne, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn. Stjernerne sad fast på deres egen sfære. Alle bevægelser foregik i cirkler.

Nicolaus Copernicus' bog

Apr 19, 1543

I 1543 udgav Nicolaus Copernicus en bog, som kom til at revolutionere verdensopfattelsen. Han skabte det heliocentriske verdensbillede ved at gøre Solen til verdens centrum og lade Jorden kredse om Solen sammen med de andre planeter. Om Jorden kredsede Månen. Copernicus opretholdt den klassiske opfattelse af, at planeterne bevægede sig i cirkler.

Tycho Brahe

Apr 19, 1543

Tycho Brahe kunne ikke forlige sig med tanken om, at en så stor genstand som Jorden skulle kunne bevæge sig, og han skabte sit eget verdensbillede, med Jorden i midten og med Solen kredsende om Jorden med planeterne om sig. Tychos verdensbillede blev en overgang betragtet som det førende, netop fordi det beholdt Jorden i midten. Der var ikke i tiden nogen mulighed for at observere sig til en løsning.

Johannes Kepler

Apr 19, 1609

I 1609 justerede Johannes Kepler, det heliocentriske verdensbillede afgørende, idet han viste at planeterne ikke bevæger sig i cirkelbaner, men i ellipser med Solen i det ene brændpunkt (Keplers første lov)
Kepler viste også, at planeterne ikke bevæger sig lige hurtigt hele tiden. (2. lov). Endelig viste Kepler sammenhængen mellem planeternes afstande til Solen og deres omløbstid (3. lov)

Einsteins relativitetsteori

Apr 19, 1900

I 1900-tallet blev verdensopfattelsen ændret radikalt. Einsteins relativitetsteori, Hubbles erkendelse af verdensrummets udvidelse og skabelsen af Big Bang teorien har gjort verdensrummet ufatteligt stort og ufatteligt gammelt. 15 milliarder år er en ganske pæn alder. Det moderne verdensbillede er mere kompliceret end de ældre var.