-
i 1800-tallet var dansk politik baseret på fattighjælp. De aller fattigste og mest trængende fik penge hjælp, men mistede stemmeret og måtte ikke gifte sig.
-
Da grundloven kom fik alle danskere ret til hjælp hvis de ikke kunne forsørge sig selv.
-
Der blev nu givet støtte til lægebesøg, jordmoder og begravelse.
Værdigt trængende over 60 år, der aldrig havde fået fattighjælp, fik ret til understøttelse uden at miste stemmeretten. -
Der kom en sygekasselov, som gjorde at man frivilligt kunne melde sig og betale kontigent, så man sikrede sig hjælp under sygdom.
-
oprettet
-
der blev lavet en socialreform, som forenklede de eksisterende love fra 1890-1930. Man samlede sociallovene i fire hovedlove:
folkeforsikring, arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring og offenlig forsog.
borgerens rettighedder skulle ikke indskrænkes selvom han/hun havde økonomiske problemer. -
alle over 67 år fik ret til et mindste beløb uanset formue, tidligere erhvervsaktivitet og indkomst.
-
reallønnen og forbruget steg med 75%
-
Med loven fik hver borger en sagsbehandler, når man søgte hjælp fra det offentlige, og ansvaret for borgernes velbefindende blev i endnu højere grad lagt over til staten. Der var i første omgang tale om et skønsprincip, der i 1987 blev ændret til et retsprincip med faste takster for langt de fleste ydelser.