-
Sikrer alle danskere får ret til offentlig hjælp, hvis de ikke kunne forsøge sig selv
-
For første gang givet statslig støtte til lægebesøg, jordemoder og begravelse
-
"Værdigt trængende" +60 år, der aldrig havde fået fattighjælp, fik ret til understøttelse uden at miste deres stemmeret
-
Aftale mellem datidens DA og LO. indgået i 1899 som afslutning på mest omfattende arbejdskamp
Storlockout af over halvdelen af alle danske organiserede arbejdere. Resultat:
- Arbejdsgiverforeningen accepterede arbejdernes ret til at organisere sig, mens fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet -
Offentligt støttet forsikringsordning rettet mod arbejdsløshed
-
Ny grundlovsreform -> Kvinder og tjenestefolk får stemmeret
-
Krise pga. international økonomisk krise
Stor arbejdsløshed
Frygt for fattigdom og social uro
Socialdedomkratiet opbygger en stat, der aktivt deltager i borgernes liv, giver garantier for sundhed, social sikkerhed og uddannelse -
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre indgår et forlig
- Økonomi
- Samlede sociallovgivningen i fire hovedlove -
Alle borgere +67 år får ret til et mindstebeløb uanset formue, tidligere erhvervsaktivitet og indkomst
Danmarks første universelle velfærdsydelse -
International højkonjunktur
Kvinderne på arbejdsmarked -> institutioner + plejehjem + sygehus + uddannelsesinstitutioner Stigning i realløn + forbrug (+75% 1957-1970) Stigende skattetryk pga. velfærdsstatens udbygning -
Kronen på velfærdsstatsværket Hver borger får en sagsbehandler når hjælp fra offentlige søges, ansvaret for borgernes velbefindende blev endnu mere lagt over til staten
-
Skiftende regeringer får nedbragt Danmarks udlandsgæld, alligevel pres på den danske velfærdsmodel pga. færre skatteydere
-
Bistandsloven ændret fra et skønsprincip til retsprincip med faste takster for langt de fleste ydelser
