-
Period: to
30-års krigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland. Som udgangspunkt var krigen en religionskrig mellem katolikker og protestanter inden for det Tysk-romerske rige, repræsenteret ved Den katolske liga og Den Protestantiske Union, selvom intern politik og magtbalance i riget også spillede en stor rolle. Gradvist udviklede krigen sig til en mere generel konflikt, der involverede de fleste europæiske stormagter. -
"Declaration of right" - Parlamentets rettigheder slåes fast
- Kongen måtte ikke blande sig i parlamentsvalgene og måtte ikke opkræve skatter uden parlamentets godkendelse.
-
Period: to
Syvårskrigen
Syvårskrigen, Den Preussiske Syvårskrig, traditionel betegnelse for krigen i Centraleuropa 1756-63 mellem Østrig, Frankrig, Rusland og Sverige på den ene side og Preussen støttet af Storbritannien på den anden. Samtidig dermed udkæmpedes imidlertid kolonikrigen mellem Storbritannien og Frankrig. Denne krig udspillede sig på fire kontinenter, Europa, Amerika, Afrika og Asien. Betegnelsen Syvårskrigen benyttes om dette samlede verdensomspændende opgør, der kunne kaldes en verdenskrig. -
Adam Smith deler sine liberalistiske tanker
Han udgiver bogen "Nationernes velstand", som er den økonomiske liberalismes teoretiske fundament. -
Period: to
Frihedskrigen
Før USA blev til Amerikas Forenede Stater hørte det vidtstrakte område under den engelske konge og var inddelt i 13 kolonier. Frihedskrigen handlede om disse amerikanske koloniers løsrivelse fra Storbritannien og oprettelsen af USA som en føderal republik. Toneangivende lag i de 13 britiske kolonier i Nordamerika modsatte sig øget skatteudskrivning efter Den Fransk-indianske Krig (1755-63), idet de mente, at de ikke kunne pålægges nye skatter uden samtykke. -
USA grundlægges
Forfatningen udtrykte for første gang i verdenshistorien de tanker om folkesuverænitet og frihed og demokrati, som man havde diskuteret i større og større kredse i Europa i nogle århundreder. -
Frankrigs konge indkalder til Stænderforsamling (startskud på den franske revolution)
Startskud på den franske revolution -
Ny fransk forfatning gjorde Frankrig demokratisk og liberalt
Forfatningen gjorde i det store hele Frankrig til et liberalt, borgerligt demokrati på samme måde som USA var blevet få år tildligere. -
Period: to
Napoleon
1799: Napoleon udnævnes til første konsul
1804: Napoleon udnævnes til kejser, hvilket gav ham nærmest diktatorisk magt.
Fram til 1815 kæmpede han en langvarig kamp for revolutionens overlevelse.... Til sidst blev Napoleon slået af Rusland, Preussen, Østrig og England tilsammen. -
Dansk statsbankerot
-
Period: to
Dansk økonomisk krise
-
Grækerne etablerer en selvstændig stat
-
Fire stænderforsamlinger indførtes
To for Kongeriget, en for Slesvig og en for Holsten. De var rådgivende og deres magt stærkt begrænset -
"De Nationalliberale" stiftes
Dansk politisk gruppering, som øvede afgørende indflydelse på udviklingen i Danmark ca. 1840-70, især 1840'ernes agitation mod enevælden, overgangen til konstitutionelt styre 1848
Med Orla Lehmann indgik de en stærk alliance med bønderne
→ Udgjorde opposition til adlen, kongen og enevælden
→ Mål: Fri forfatning, liberale reformer
→ Brugte nationalspørgsmål til at få folkets opbakning
→ Overbeviste bønderne om, at sociale og økonomiske reformer kun kunne ska, hvis Danmark fik en fri forfatning. -
Period: to
1. Slesvigske krig
Krigen, som også kaldes Treårskrigen, var både en borgerkrig inden for rammerne af det danske monarki og en konflikt mellem Danmark og de tyske stater, der deltog som slesvig-holstenernes allierede.
Grundloven blev indført under (og pga.) borgerkrigen 1848-1950 mellem den danske konges danske og tyske undersåtter. -
Kongen overlod sit politiske ansvar til ministeriet
-
Grundloven af 1849
Valgretten indbefattede (14% af befolkningen) mænd over 30, der havde egen husstand og ikke modtog fattighjælp. De fem f'er:
fruentimmer, fjolser, fattige, forbrydere og folkehold havde ikke valgret.
Rigsdagen var et to-kammersystem bestående af landstinget og folketinget med forskellig valgbarhed:
Folketinget: uberygtede mænd over 25 år
Landstinget: uberygtede mænd over 40 år samt med vis indkomst Forfatningen var bygget over magtdelingsprincippet: den lovgivende, dømmende og udøvende magt -
Grundloven af 1866
Grundloven af 1866 var en revision af Grundloven fra 1849. Revisionen indebar bl.a. indførelsen af privilegeret valgret til Landstingets 66 medlemmer, mens Folketinget forblev valgt med almindelig valgret.
Folketingsvælgerne valgte 27, de "rigeste" valgte 27 og kongen valgte 12 for livstid. De konservatives interesser styrkedes, da de kunne blokere forslag fra Folketinget da de havde flertal i Landstinget.
1866-grundloven medførte et Højre domineret Landsting og et Venstre domineret Folketing. -
Period: to
Forfatningskampen
Politisk konflikt og magtkamp i Danmark mellem de liberale flertal (Venstre) i Folketinget og det konservative flertal (Højre) i Landstinget ca. 1870-1901. Venstre krævede parlamentarisme.
Denne periode var præget af Estrups provisoriske (finans)love, men afgjordes til Venstres fordel med jordskredssejren til Venstre (og Socialdemokratiet i 1901. Kongen accepterede at udnævne en Venstre-mand som statsminister og dermed var det parlamentariske princip indført. -
Period: to
Statsminister Estrup
Estrup var statsminister fra 1875-1894. At kongen frit kunne vælge sine ministre var centralt for Estrup, og han havde ikke nogen respekt for "tal-majestæten"(=folketingsflertallet).
Estrup udnyttede Grundlovens nødparagraf, der tillod regeringen at udstede love på egen hånd ved Rigsdagens fravær:
- Gendarmprovisoriet
-Tillæg til straffeloven 1885
→ Indskrænkning af ytrings-/trykkefriheden
- Provisoriske finanslove
Estrup træder modvilligt tilbage fra statsministerposten i 1894. -
De provisoriske love starter
Estrup (Højre) udnyttelse af Grundlovens nødparagraf, der tillod regeringen at udstede love på egen hånd ved Rigsdagens fravær, starter. Estrup hjemsendte Rigsdagen og manipulerede således med nød-paragrafen til at udstede provisoriske love:
- Gendarmprovisoriet
→ Glødende had til gendarmerne blandt befolkningen
- Tillæg til straffeloven 1885
→ Indskrænkning af ytrings-/trykkefriheden
- Provisoriske finanslove: første gang i december 1885. -
Ordinær finanslov
Provisorietiden slutter i dette årstal, da Højre og Venstre indgår en aftale, så den forhadte Estrup modvilligt træder tilbage. -
Systemskiftet - jordskredssejr til Venstre
-
Systemskiftet
Efter jordskredssejr til Venstre (og Socialdemokratiet) i 1901 kunne alle se, at situationen, hvor kongen udnævnte en statsminister fra Højre, var uholdbar - Højre havde kun 8 pladser i Folketinget. Kongen accepterede derfor at udnævne en Venstre-mand som statsminister og dermed var det parlamentariske princip indført.- Systemskiftet i 1901 var et fremskridt for demokratiet → Med parlamentarismen blev det flertallet i Folketinget, der bestemte, hvem der skulle have regeringsmagten i Danmark
-
Grundloven af 1915
- Kvinder og tjenestefolk fik valgret
- Afskaffelse af den privilegerede valgret til Landstinget
- Valgretsalderen blev nedsat til 25 år i Folketinget, men opsat til 35 år i Landstinget (konservativ garanti/nødbremse)
- Indføres forholdstalsvalg - Partierne blev dermed mere ligeligt repræsenteret. → Modsat fx i USA.
- Det blev gjort vanskeligere at ændre Grundloven
-
Påskekrisen
Kongen var uenig i statsminister Zahles løsning med udelukkende at lade folkeafstemningen fastlægge grænsen mellem Danmark og Tyskland. Kongen mente i stedet at Flensborg på en eller anden måde skulle tilhøre Danmark på trods af afstemningens resultat.
Danskerne reagerede på kongens fyring af statsministeren med demonstrationer og en generalstrejke frygtedes.
Påskekrisens løsning: Den kongeligt indsatte regering afsættes og en ny midlertidig upolitisk regering indsættes til at udskrive nyvalg. -
Folkeafstemning i Slesvig
Foråret 1920
Skulle afgøre hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle trækkes efter 1. Verdenskrig => baggrund for påskekrisen (se event) -
1953-Grundloven
- Landstinget afskaffedes
- Parlamentarismen blev endelig udtrykkeligt fastslået
- Valgretten skulle fremover bestemmes af valgloven, der er nemmere at ændre end Grundloven. Og valgretsalderen sænkedes til 23.
- Folketingets ombudsmand indføres
- Mulighed for flere folkeafstemninger --> Ex. ved suverænitetsafgivelse til internationale organisationer (ex EU) skulle 5/6 af folketingets medlemmer vedtage. Hvis ikke denne opbakning var der, skulle spørgsmålet sendes til folkeafstemning
