-
Christian 3 sætter sig på tronen efter at have vundet borgerkrigen.
-
I Norge blev rigsrådet ophørt i 1536, og deres statsretlige status blev sat ind under Danmark - det skabte dermed en fælles autoritet.
Førhen havde der været en tredelt statsretlig status - den danske, den norske og den slesvig-holstenske -
Her diskuteres det meget om sverige skal være i union med Danmark og norge eller ej.
-
Adelsvælden var en periode hvor adelen havde stor politisk og økonomisk magt. Der var ikke andre væsentlige politiske magtgrupper end adelen og kongen. Perioden var i mindst lige så høj grad præget en stærkere kongemagt og perioden slutter med at adelen mistede sin magt ved enevældens indførelse.
-
Her sikrer Christian d. 3 sig også kontrol over Norge
-
Skatten i 1500-tallet hed domænestat. Det var det overskud lenene gav, når lensmændende havde fået deres andel. Derudover bestod det i toldindtægter, hvor alle skibe som passerede Helsingør skulle betale. Indtægterne fra Øresundstolden gik udelukkende til kongen. Rigsrådet kunne derudover også kræve skatter fra fæstebønder, hvis der skulle opstå krig.
-
Levevilkårene i adelsværden var ringe. Sygdomme kunne ramme når som helst, og børnedødeligheden var høj - også blandt de velstillede.
-
Efter Christian d. 3's død overtager hans ældste søn Frederik d. 2 som tronfølger.
-
Efter Frederik 2 afløser Christian 3 ved magten, skete der samtidig et tronskift i Sverige, hvor Erik 14 afløste Gustav Vasa. De nye tronfølgere, var ikke interesserede i at opretholde det “gode” forhold de tidligere konger avde til hinanden.
-
-
Frederik d. 2 dør i 1588 og hans ældste søn, Christian 4, som kun var 10 år dengang overtager tronen. Derfor indsatte man en midlertidig regering bestående af 4 adelsmænd, som var der helt frem til 1596, hvor Christian 4 selv overtog magten.
-
Christian d.4 oprettede hær i fredstid, fordi det eneste den danske hær bestod af var lejetropper, men de var kun midlertidige, de var for dyre og hvis krigen kom hurtigt, var de der ikke. Hæren blev til en bondehær på 4000 mænd, der skulle være hjemme på gårderne til hverdag, men skulle være klar, hvis der udbrød krig.
-
I første omgang var trediveårskrigen mest en borgerkrig i de områder kejseren styrede direkte. Med tiden bredte krigen sig imidlertid til flere dele af Tyskland og blev til en krig mellem kejsermagt og katolikker på den ene side og protestantiske fyrster på den anden side.
-
I 1620 og 1621 blev flere produktioner oprettet. Herunder, Tugthuset som senere blev til børnehuset, hvor tiggere og forældreløse børn producerede tekstiler i store mængder. Der blev også oprettet Klædekompaniet og Silkekompaniet, som skulle stå for tekstilproduktion. Alle disse produktioner havde dog svært ved at konkurrere med udlandet.
-
Antallet af udskrevne bondesoldater blev omtrent fordoblet i 1624 og igen stærkt øget i årene 1638-43.
-
Der var store faste militærudgifter, som kun kunne dækkes ved at opkræve skat hvert år. i 1500 tallet havde en fastebonde skullet betale ca 1/2 rigsdaler om året, skulle nu betale mellem 2-3 rigsdaler om året.
-
Det nye forslag om en mere aggressive udenrigspolitik som Christian d.4 ønskede og oprustning gav anledning til de indre politiske stridigheder.
Christian d.4 ville i krig. Han brugte mange af sine egne penge til krigen og af den kongelige kasse, men efter kejserkrigen var den tom, så han tog til at sætte skatten op. De gjorder beboerne sure, og de ville have en stor reform der ville forudsagde at adelsmændene ikke havde en stor magt mere. -
I 1642 omfattede de samlede militære styrker i Danmark, Norge og hertugdømmerne omkring 35.000 mand, hvoraf en stor del dog kun var dårligt uddannede bondesoldater.
-
i 1648 dør Christian 4, men hans ældste søn som stod som tronfølger, døde kort forinden. Det vil altså sige at der ikke var nogen tronfølger.
-
Levevilkårene i adelsværden var ringe. Sygdomme kunne ramme når som helst, og børnedødeligheden var høj - også blandt de velstillede.
Epidemier brød ud, men befolkningen blev ikke rigtig ramt før en uhyggelig epidemi ramte Sjælland hårdt i 1650’erne, og endnu værre da det ramte det sydlige Jylland, hvor dødeligheden lå mellem en femtedel og tredjedel af befolkningen.