-
Period: to
1800-tallet: ulighed blandt folket
Samt fattigvæsnet = den eneste hjælp. -
Grundloven 1849
Grundloven 1849 fastslog, at personer, der ikke kunne forsørge sig selv eller familien, kunne modtage offentlig hjælp under visse betingelser. Det vil sige, at personer, som modtog fattighjælp mistede stemmeret og retten til frit at gifte sig eller flytte rundt i landet. Tanken bag det, var at mennesker, som ikke kunne forsøge sig selv, ikke betragtes som en fri borger i samfundet.
--> Mister sine borgerlige rettigheder; stemme, må ikke flytte, må ikke gifte sig (Spørge) --> fattiggården. -
Period: to
Skønprincippet
Det bærende princip bag den danske velfærdsstat. Værdig eller uværdigt trængende. -
Period: to
Meningsmåling
En meningsmåling, som viser, at over 60% af danskerne mener bistandsklienterne udnytter systemet. -
Alderdomsforsøgelsesloven
file:///C:/Users/Malene/Downloads/Kapitel%202%20-%20Fra%20fattighj%C3%A6lp%20til%20velf%C3%A6rdsstat.pdf -
Socialreform
Aldersunderstøttelse
Man bryder op i fattigvæsnet
Man sætter skat på øl
Velfærdsydeæser betales gennem skat
Sygekassen for støtte og anerkendelse af staten
"Man skal yde noget for at få noget" -
Sygeforsikring
"Sygekasseloven" -
Ulykkesforsikring
-
Storlockout
Afsluttes med septemberforlig
Statens accept for arbejdsløshedskasser -
Radikale Venstres dannelse
En af de førende partier, som i 1913 havde flertal i Folketinget sammen med Socialdemokratiet. -
Arbejdsløshedsforsikring
Arbejdsløshedsforsikringen bliver vedtaget. Som gør, at man får nogle penge, hvis man bliver fyret og er arbejdsløs. Man melder sig bare ind i en kasse, betaler noget il kassen, og så kan man få støtten, hvis man bliver fyret. Det er frivilligt, og man bidrager selv til sin egen sikkerhed. -
Stemmerettighed for kvinder til kommunerne
-
Period: to
1. Verdenskrig
Opgør med 1800-tallets natvægterstat.
Statens rolle ændre sig --> større rolle. -
Stemmerettighed for kvinder til rigsdagen.
-
Period: to
Retsprincippet erstatter skønsprincippet
Under mellemkrigstiden. -
Aldersrenteloven (erstatter alderdomsforsøgelsen)
En af tidens store reformer. Der skete en udvikling, hvor flere ydelser blev frigivet. Årsagen til dette er dels at synet på statens rolle i samfundet ændres.
I 1922 vedtog rigsdagen en lov om aldersrente, der byggede på princippet om faste takster i udmåling af ydelsen. Rettere sagt, at alle borgere over 65 år under en bestemt indtægtsgrænse havde et retskrav på at modtage en såkaldt aldersrente, hvor denne benævnelse signalerede brud med den gamle alderdomunderstøttelses almissepræg. Skatten. -
Arbejdsløsheden kommer i vinterperioden op på omkring 40% af de fagligt organiserede arbejdere
-
K.K. Steinckes socialreform (Socialreformen)
En af tidens store reformer. Den vedtages som en del af "Kanslergadeforliget" mellem Stauning-regeringen og Venstre. Der skete en udvikling, hvor flere ydelser blev frigivet. Årsagen til dette er dels at synet på statens rolle i samfundet ændres.
Retsprincippet erstatter skønsprincippet som det bærende princip i den danske velfærdsstat. Socialreformen fortsatte udviklingen af retsprincippet i socialpolitikken. -
Kanslergadeforliget
https://www.youtube.com/watch?v=pqnVrcYUBL4
Kanslergadeforliget var 1930’ernes største parlamentariske forlig i Danmark. Forliget skulle løse alvorlige problemer i forbindelse med den økonomiske krise, der prægede hele verden på det tidspunkt. Forliget førte til, at der blev lavet statslige indgreb og reformer på landbrugsområdet, arbejdsmarkedsområdet og sociallovgivningsområdet, og reformerne var med til at stabilisere den sociale og økonomiske situation i landet. Mellem S, R og V. -
Period: to
2. verdenskrig
-
Period: to
Retsprincippet suppleres med princippet om universelle ydelser
-
Lov om folkepension
De 4 store partier stemte for - på nær et par enkelte konservative.
Indførsel af det universelle princip: Alle borgere over 67 år har ret til folkepension - uanset om de har brug for hjælp fra velfærdsstaten. -
Period: to
Økonomisk fremgang (vækst) + velfærdsstatens guldalder
Start ved folkepension i 1956.
Stor vækst.
1960'erne
1973: Oliekrise -
Afskaffelse af fattighjælp
Det sociale medborgerskab er en realitet for alle.
De sidste af fattighjælpens retsvirkningen forsvandt --> man mistede ikke længere sine borgerrettigheder, når man modtog hjælp. -
Skønsprincippet afskaffes helt
-
Lov om offentlig sygesikring
Princippet om gratis behandling ved sygdom indføres - skatte finansieret. -
Oliekrisen
Oliekrisen markerede indgangen til en legitimitetskrise for velfærdsstaten. Stigende arbejdsløshed og sociale udgifter.
En krise, som starter, da Israel, Egypten og Syrien går i krig med hinanden og lukker ned for olien. Det gjorde, at prisen på benzin blev meget dyre samt produkter og varer, som afhang af olie steg også. Det gik i høj grad ud over det økonomiske. Derudover blev der også oprettet de såkaldte bil-frie-søndage. -
Period: to
Velfærdsstatens krise
1973: Den Økonomiske Krise starter -
Bistandsloven
Målet var at skabe en så normal tilværelse som muligt for de sociale klienter.
Fattigdom i Danmark skulle afskaffes via høje sociale ydelser.
--> Politiken i dag går ud på at øge indtægten til at arbejde ved at skære i de sociale ydelser. -
Efterlønsordning indføres
-
Period: to
1980'erne: "Fattig-firserne"
Se evt. dokumentar fra DR K: Historien om de fattige. -
150.000 fattige i DK
-
Ny bistandslov
Alle kontanthjælpsmodtagere skal i aktivering - blev indført af den nye socialdemokratiske regering. -
En arbejdsmarkedsreform indfører en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik
-
Poul Nyrup Rasmussen gennemfører en stamning af efterlønsreglerne
-
Velfærdskomissionen fremlægger et program for fremtidens danske velfærdsstat
-
Debatten om Fattig-Carina
https://www.youtube.com/watch?v=KSOkju-FMPg
Özlem Cekic og Joakim B. Olsen diskutere om hvorvidt en kontanthjælpsmodtager er fattig eller ej. Özlem udtaler sig efterfølgende om, at hun havde valgt det forkerte eksempel på fattigdom i Danmark. Fattig-Carina bor både i en halvdyr lejlighed i CPH og ryger. Özlem bruger argumenter som at hun kun har "166 kr" at leve for hver da, altså hun får tingene til at se småt ud - men hvem bruger 166 kr. hver eneste dag? Joakim gør det modsatte. -
Sagen om Dovne-Robert
https://www.youtube.com/watch?v=4L2CUihQ2G8
Robert Nielsen som er kendt fra programmet "Den anden side", er kontakthjælpsmodtager gennem 11 år, grundet at, han hellere vil være på kontakthjælp end at have "et skod job på MCD". Han gør bare det som systemet har bedt ham om - altså tage jobs i korte perioder. Han har selv valgt at være på kontanthjælp. Folk er forarget og beskriver ham blandt andet som "selvfed, nasserøv og asocial fjols".
