-
Fastslog at personer der ikke kunne forsørge sig selv eller familien, kunne modtage offentlig hjalp under vise betingelser.
-
Skønsprincippet det bærende princip bag den danske velfærdsstat. Vurderinger (skøn) af borgerne i samfundet om de var værdigt eller ikke værdigt trængende.
-
-
-
-
-
-
-
-
Rigsdagen vedtog en række love. der gjorde det muligt af hensyn til landets vareforsyning at regulere det økonomiske liv i et omfang der hidtil var uset.
-
Restprincippet erstatter skønsprincippet.
Faste rammer og love for hvilke rettigheder man har - uafhængigt af personlige, sociale og økonomiske forhold. -
Byggede på princippet om faste takster i udmåling af ydelsen.
Alle danskere over 65 år under en bestemt indtægtsgrænse havde retskrav på at modtage en såkaldt aldersrente, hvor denne benævnelse signalerede brud med den gamle alderdomsunderstøttelses almissepræg. -
1930'erne Social nød og høj arbejdsløshed
Politisk forlig mellem Socialdemokratiet, Det radikale Venstre samt Venstre: Kanslergadeforliget:
Venstre fik hjælp til landbruget i en meget vanskelig situation
- Devaluering af kronens værdi --> Mere eksport
- Hjælp til at mindske landbrugets omkostninger
Socialdemokratiet fik opbakning til mere og en ny type af social hjælp
- Offentlige investeringer --> Flere i arbejde
- Mere hjælp til arbejdsløse -
Retsprincippet suppleres med pricippet om universelle ydelser.
-
Indførelsen af det universelle princip: Alle danskere over 67 år var sikret et mindstebeløb uafhængig af økonomiske forhold. (folkepension)
-
Startede i 1958 og varede indtil oliekrisen i 1973
-
Afskaffede fattighjælp og de sidste rester af fattighjælpens retsvirkninger.
Indtil da kunne man ved f.eks. alkoholisme miste sin stemmeret.
Men med den nye forsorgslov fastslog det princip, at modtagelse af sociale ydelser ikke måtte medføre tab af andre borgerlige rettigheder. -
Princippet om gratis behandling ved sygdom indføres - skattefinansieret.
-
-
-
Målet var at skabe en så normal tilværelse som muligt for de sociale klienter i de laveste samfundslag.
Fattigdommen i Danmark skulle afskaffes via høje sociale ydelser. -
1980'erne blev af folket kaldt "fattig-firserne".
-
1982/83 meningsmåling viser at over 60% af danskerne mener bistandsklienterne udnytter systemet.
-
Alle kontanthjælpsmodtagere skal i aktivering - blev indført af den nye socialdemokratiske regering.
-
Joakim B. Olsen, LA, og Özlem Cekic, SF, havde en debat om, om der er fattigdom i Danmark. Özlem skulle finde et eksempel på en fattig i Danmark. Özlem valgte så Carina, som var på kontanthjælp. De viste sig dog at Fattig-Carina havde indtægter på i alt 15728 kr., hvilket gav hende et rådighedsbeløb på 5000 kr. til mad, tøj, osv. Dette skabte debat da hun brugte 500 kr. på smøger om måneden. Til sidst endte det også med at Özlem måtte stå frem og indrømme, at Fattig-Carina ikke er fattig.
-
Robert stod frem og fortalte, at han fortrak at leve af kontanthjælp frem for lavtlønnet arbejde.
"Som menneske står jeg i et valg på jobcentret; skal jeg tage et lortejob i McDonald's til 100 kroner i timen, eller vil jeg fortsætte på kontanthjælp? Og så er det jeg siger, at det job er så ringe at så vil jeg hellere være på kontanthjælp, ellers må samfundet komme med et tilbud der modsvarer de evner og kræfter jeg har."
Dette startede en debat om, om der var fejl i vores kontanthjælpssystem.
