-
Grundloven
Fastslog at personer der ikke kunne forsørge sig selv eller familien, kunne modtage offentlig hjælp under visse betingelser -
Period: to
Skønsprincippet
Skønspricippet det bærende princip bag den danske velfærdsstat.
Vurderinger (skøn) af borgerne i samfundet om de var værdigt eller ikke værdigt trængende. -
Socialdemokratiet vokser
-
Lov om alderdomsforsørgelse
-
Lov om sygeforsikring
-
Lov om ulykkesforsikring
-
Det radikale Venstre blev dannet
-
Lov om arbjedsløshedsforsikring
-
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre havde flertal i folketinget
-
Staten vedtog en række love - muligt at regulere det økonomiske liv
Varsel om en mere aktivt indgribende statsmagt.
Staten måtte gribe ind under verdenskrigen overfor den stigende arbejdsløshed og tildele ekstraordinær hjælp.
s. 50 -
Period: to
Retsprincippet
Retsprincippet erstatter skønsprincippet.
Faste rammer og love for hvilke rettigheder man har - uafhængigt af personlige, sociale og økonomiske forhold. -
Rigsdagen vedtog lov om aldersrente
Bygger på princippet om faste takster i udmåling af ydelsen.
Alle danske borgere over 65, under en bestemt indtægtsgrænse havde retskrav på at modtage en såkaldt aldersrente. -
Hans Christian Koefod oprettede første aktiveringstilbud - Koefodsskolen
Muligt for fattige at være og aktivere sig selv både fysisk og psykisk.
Personerne på værestedet blev kaldt elever, for at signalere et potentiale.
Sørger for at fattige ikke isolerer sig selv.
Eleverne modtog også undervisning.
HJÆLP TIL SELVHJÆLP - aktiverer elever så de engang kan komme i arbejde.
Idag efter krisen i 80'erne: mange indvandrer, psykisk syge og hjemløse. -
Socialreformen - Kanslergadeforliget
Den socialdemokratisk-radikale regering indgik en politisk aftale med Venstre og De Radikale Venstre - Kanslergadeforliget.
Baggrunden for forliget var økonomisk krise, med voldsom arbejdsløshed.
Forliget forhindrede em truende storkonflikt på arbejdsmarkedet.
Retsprincippet erstatter skønsprincippet som det bærende princip i den danske velfærdsstat. -
Period: to
Universelle ydelser
Retsprincippet suppleres med princippet om universelle ydelser -
Vedtagelsen af folkepension
Indførsel af det universelle princip:
Alle danske borgere over 67 år var sikret et mindstebeløb uafhængigt af økonomiske forhold.
Beløbet var ikke stort, men havde stor principiel betydning for velfærdsstatens udvikling.
Der var tale om socialpolitisk revoulition - kontinuitet tilbage til den første alderdomsforsørgelseslov fra 1891. -
Period: to
Den økonomiske højkonjunktur
Massiv udvidelse af velfærdsstaten fandt sted herunder.
Oliekrisen startede i 1973.
"Velfærdsstatens guldalder" -
Afskaffelse af fattighjælp/ny lov om offentlig forsorg blev vedtaget
Endeligt afskaffet fattighjælp og dermed de sidste rester af fattighjælpens retsvirkninger.
Denne lov slog fast at at modtagelsen af sociale ydelser ikke måtte medføre tab af andre borgerlige rettigheder. -
Der blev indført offentlig sygesikring
Princippet om gratis behandling ved sygdom indføres - skattefinansieret. -
Økonomisk krise starter
Oliekrisen
Stigende arbejdsløshed samtidig med at de store sociale reformer fik det sociale udgiftsniveau til at stige. -
Period: to
Velfærdsstatens krise
-
Bistandsloven
Denne lov sigtede mod at skabe en så normal tilværelse som muligt for sociale klienter i de laveste samfundslag.
Bistandloven lagde op til at fattigdom i Danmark skulle afskaffes. -
"Fattig-firserne"
Præget af demonstrationer mod Schlütter-regeringen og stramningerne af bistandsloven -
Meningsmåling viser at over 60% af danskerne mener bistandsklienterne udnytter systemet
-
Ny bistandslov
Kontanthjælpsmodtagere skal aktiveres - også dem som har andre problemer end ledighed.
Blev indført af den nye socialdemokratiske regering. 150.000 fattige i Danmark -
Debatten om fattig-Carina
Özlem Cekic og Joachim B. Olsen diskuterer problemerne ved manglende fattigdomsgrænse i Danmark.
Özlem fandt en person hun mente var fattig, som Joachim skulle præsenteres for - herunder hendes budget.
Carina havde en indtægt på 15.000 kr. måneden.
Hun bor alene i lejlighed i KBH med sin søn og hund samt hun ryger.
Joachim mener ikke Carina er fattig, men lever et anstændigt liv på statens penge. Özlem undskyldte efterfølgende, da Carina egentlig ikke er fattig, og var et dårligt eksempel. -
Debatten om Dovne Robert
Debatten handler om Robert, der ikke vil have et arbejde. Han har gået arbejdsløs siden 2001 med enkelte jobs. Han vil ikke nøjes med et job hos McDonalds eller pedel.
Han deltog i DR2 programmet "På den 2. side":
"skal jeg tage et lortejob i McDonald's til 100 kroner i timen, eller vil jeg fortsætte på kontanthjælp? Og så er det jeg siger, at det job er så ringe at så vil jeg hellere være på kontanthjælp, ellers må samfundet komme med et tilbud der modsvarer de evner og kræfter jeg har."
