-
Period: to
Optakt til krigen i 1864
Mange hændelser var skyld i afskaffelsen af kongeloven, og indførelsen af grundloven, underskreve af Kong Frederik VII, d. 5 juni 1849. Flere af samme hændelser, var skyld i, at en krig om Slesvig brød ud i 1864. -
Julirevolutionen
Udsprang i Paris, Frankrig. Liberale kræfter ønskede et demokrati. Kongen blev tvunget til at gå af, i håbet en fri forfatning (parlamentarisk demokrati)
Det medførte uro i andre europæiske lande. Frederik VI dannede stænderforsamlinger som forberedelse på eventuel dansk uro. -
National bevidsthed
Stort europæisk fokus på national bevidsthed, nationalfølelse og nationalisme. Fælles tilhørsfohold fik øget betydning. Tyskland: Slesvig og Holsten skulle blive en samlet tysk stat, med en demokratisk forfatning og løst tilhørsforhold til Danmark. Frederik VI fængslede ham der foreslog det (Uwe Jens Lornsen), i et år, og blev opsagt sin stilling efterfølgende. -
Slesvig-Holstenismen
Uwe Jens Lornsens tanker: grundlag for den politiske bevægelse Slesvig-Holstenismen, der voksede op gennem 1840'erne.
Danmark regerede stærkt og indledte en kampagne til forsvar for danskhedens interesse i Slesvig. Danmark ville beholde Slesvig under dansk kongedømme og frigøre sig 100 % fra Holsten. -
Bøndernes interagens
Bønderne samlede i 1845, omkring 10.000 underskrifter ind til kongen, i håb om indføre værnepligt for alle sunde, unge mænd, hvor der indtil videre kun havde været værnepligt for bønderne. Bønderne ønskede også lige beskatning. Kongen afslog. 1846: Oprettelsen af bondevennernes selskab. Borgere og bønder gik sammen i kampen mod enevælden. -
Slesvig-Holsten’s krav om en samlet demokratisk forfatning
Kong Frederik VII modtager et brev fra en Slesvig-Holstens deputation der ønsker en samlet demokratisk forfatning for de tyske hertugdømmer og dermed en løsere tilknytning til den danske Helstat.
Ophidset stemning i KBH – krav om ny regering – hvilket der bliver skabt.
De nationalliberale bliver en del af denne og afviser Slesvig-Holstens krav!
Første Slesvigske krig begynder. -
Ånden fra 48
DK vinder 1. Slesvigske krig (pga. stormagternes indblanding – særligt Rusland)
Opblomstring af national bevidsthed og troen egne evner styrkes.
DK får dog ikke lov til at løsrive hertugdømmet Slesvig af stormagterne, hvilket besluttes med Londontraktaten fra 1852, som bevarer DK som en helstat! -
Novemberforfatningen
En fælles løsning kunne ikke findes. Der blev oprettet et rigsråd med to kamre for kongerigets og Slesvigs fælles anligender.
Fra 1864 til 1866 var der derfor et "dobbeltparlament", idet Junigrundlovens Rigsdag med Folketing og Landsting vedblev at fungere for kongerigets indre anliggender ved siden af det nye Rigsråd.
