Velfærdsstatens udvikling

  • GRUNDLOVEN

    Med grundlovens indførelse, blev det vedtaget at man kunne modtage offentlige ydelser, hvis man ikke kunne forsørge sig selv.
  • Period: to

    VELFÆRDSTATENS UDVIKLING

  • FATTIGLOVEN OG ALDERDOMSUNDERSTØTTELSE

    I 1891 blev fattigloven revideret, og der blev for første gang givet statslig støtte til lægebesøg, jordemoder og begravelse. Loven om alderdomsunderstøttelse kom i kraft, således at hvis man var ældre end 60, og aldrig havde modtaget fattighjælp, fik du rettigheden til understøttelse uden at miste stemmeret.
  • SYGEKASSELOV

    I 1892 blev der således vedtaget en sygekasselov, hvor borgeren frivilligt kunne melde sig ind og betale kontingent og dermed sikre sig hjælp under sygdom.
  • SEPTEMBERFORLIGET

    Forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdsmodtagere. Arbejderne krævede mere i løn og truede med en strække, mens arbejdsgiverne truede med en lockout.
    Der blev indgået en aftale mellem LO og DA, som afslutning på det hele.
  • ARBEJDSLØSHEDKASSELOVEN

    En anden offentligt støttet forsikringsordning rettet mod arbejdsløshed så dagens lys i 1907 med Arbejdsløshedskasseloven.
  • KRISEN I 1930'ERNE

  • KANSLERGADEFORLIGET

    Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre indgik et forlig, der især handlede om økonomi på baggrund af den verdensomspændende krise. Men også socialpolitikken var i spil, og en socialreform blev vedtaget.
  • FOLKEPENSION

    I 1956 fik alle borgere over 67 år ret til et mindstebeløb uanset formue, tidligere erhvervsaktivitet og indkomst og Danmark fik hermed den første universelle velfærdsydelser.
  • DE GLADE TRESSERE

    I 1960'ern blev den danske velfærdsstat guldalder fordi kvinderne indtog arbejdsmarkedet førte til bygning af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, plejehjem, sygehuse, uddannelsesinstitutter, reallønnen steg og det samme gjorde forbruget. Danmark gik en stor økonomisk fremgang i møde.
  • DANMARK I EFTA

  • Jordskredsvalget