-
Vigtige årstal i forhold til at få demokrati i DK
-
Grundloven bliver vedtaget og underskrevet af Frederik den 7.
-
Den gennemsete Grundlov” blev underskrevet 28. juli 1866. Grundloven sagde dog ikke noget om magtbalancen imellem Folke- og Landstinget, og da den heller ikke gav nogle værktøjer til at løse konflikter imellem de to
-
Venstre nægter at stemme for finansloven
-
En attentatsmand affyrede skud mod Danmakrs statsminister, Estrup, men der skete ingenting
-
Rigsdagen kunne ikke blive enig om en finaslov, så de blev sendt hjem og der kom en provisorisk finanslov
-
Estrup går modfrivilligt af som statsminister efter pres fra landstinget og folketinget, et skridt tættere på demokrati
-
I 1901 vandt Venstre og Socialdemokratiet en jordskredssejr mod højre. Kongen skulle rette sig efter princippet om parlamentarisme, kongen mister magt
-
Landstinget blev afskaffet, kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Valgretsalder til folketinget blev sat ned til 25 år. Grundloven sagde at partierne skulle være ligeligt repræsenteret. Der kom en ny grundlov
-
Påskekrisen 1920, dansk politisk krise, der opstod i slutningen af marts 1920. Krisen udløstes af uenighed om det sønderjyske grænsespørgsmål mellem den socialdemokratisk støttede radikale regering på den ene side og den borgerlige opposition i Folketinget og kongen, Christian 10., på den anden.