-
Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget med solidt flertal i Den Grundlovgivende Forsamling den 25. maj 1849 og underskrevet af Frederik 7. den 5. juni samme år. Ved grundlovens indførelse fik cirka 15 % af befolkningen stemmeret, hvilket i datidens verden var yderst demokratisk.
-
skønsprincip, inden for det sociale område tildeling og udmåling af sociale ydelser baseret på et skøn.
er folk værdige eller ej. -
De voksede støt frem ad og fik flere og flere mandater til de i 1913 havde flertallet i folketinget
-
Til de værdig trængende. loven er fremhævet som en grundsten i den danske velfærdmodel Fra starten af 1890'erne og frem til 1. verdenskrig gennemførte skiftende borgerlige regeringer en række love på de klassiske socialpolitiske områder.
-
Fra starten af 1890'erne og frem til 1. verdenskrig gennemførte skiftende borgerlige regeringer en række love på de klassiske socialpolitiske områder.
-
Fra starten af 1890'erne og frem til 1. verdenskrig gennemførte skiftende borgerlige regeringer en række love på de klassiske socialpolitiske områder.
-
-
-
sammen med det radikale venstre
-
der gjorde det muligt af hensyn til landetsvareforsyning at regulere det økonomiske liv i et omfang der hidtil var uset.
-
-
-
skønsprincip, inden for det sociale område tildeling og udmåling af sociale ydelser baseret på et skøn
-
-
-
præsenteret som en stor sejr for arbejderbevægelsen, hvilket utvilsomt har medvirket til at reformen for eftertiden er kommet til at stå som en hjørnesten i velfærdsstatens udvikling. sociallove blev samlet i 4 hovedlove. statens rolle blev større i form af større offentlige sociale udgifter og øget statslig kontrol med forvaltningen af lovene. større grad af sustematik og ensartethed.
-
-
gennembruddet for det velfærdstatslige program blev vedtagelsen af folkepension. alle borgere over 67 år var sikret et mindstebeløb uafhængig af økonomiske forhold. beløbet var ikke særligt stort, men havde stor pricipiel betydning for velfærdsstatens udvikling fremover
-
De borgerlige partiers tilslutning lagde grunden til den massive udvidelse af velfærdsstaten under den økonomiske højkonjunktur fra 1958 til oliekrisen i 1973
-
, der endeligt afskaffede fattighjælp og dermed de sidste rester af fattighjælpens retsvirkninger.
-
-
Stigende arbejdsløshed og sociale udgifter. bilfire søndage blev indført
-
-
Vedfælstatens store ekspansion blev afsluttet med bistonslaven fra 1976, der sigtede mod at skabe en så normal tilværelse som muligt for sociale klienter i de laveste samfundslag.
-
-
-
-
-
Diskussionen mellem på den ene side SF’s Özlem Cekic og på den anden Joachim B. Olsen (LA) der omhandler hvorvidt Carina med et rådighedsbeløb på 5000 kr. om måneden er fattig eller ej.
I et forsøg på at overbevise Joachim B. Olsen om, at fattigdom i Danmark skal tages seriøst, havde SF-politikeren mandag inviteret LA-politikeren på besøg hos den 36-årige kontanthjælps modtager Carina, der er enlig og har to børn, hvoraf det ene bor hjemme. Hun får udbetalt 15.728 kr. om måneden. -
Han skabte en stor offentlig debat, da han fortalte, at han foretrak at leve af kontanthjælp frem for at tage et lavtlønnet arbejde. Robert Nielsen erklærede bl.a., at han kun gad at tage meningsfulde jobs, hvorfor han afviste en stilling hos McDonald's.[3] Det satte en debat i gang om det danske skatte- og kontanthjælps-system, der blandt andet omhandlede, hvorvidt der var et tilstrækkeligt incitament til at tage et arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse i Danmark.
