-
Grundloven af 1849 fastslog, at personer, som ikke var i stand til at forsørge sig selv eller familie, kunne modtage offentlige ydelser. Modtagere af fattighjælpen mistede dog deres borgerlige rettigheder.
-
-
Det gik efterhånden op for politikere og økonomiske ledere, at mennesker ikke alid selv var skyld i deres sociale nød.
Undersøgelser viste desuden, at arbejderlønningerne
var så lave, at det for mange arbejdere var umuligt at 'lægge
til side' til alderdommen eller perioder
med sygdom eller arbejdsløshed. Kunne samfundet gøre noget for at holde de ellers flitte arbejdere udenfor fattigvæsnet? -
skiftende borgerlige regeringer gennemførte en række
love på de klassiske socialpolitiske områder som et led i et borgerligt moralsk oplysningsprojekt.
Princippet om hjælp
til selvhjælp skulle fordre især arbejderne til at tage vare på eget liv -
-
-
-
-
-
I mellemkrigstiden skete der en udvikling. Før var ydelserne tildelt på baggrund af skøn: hvem var de værdigt trængende? Nu blev ydelserne efterhånden anset som en social rettighed. Man skulle ikke længere vurdere den enkelte persons situation - det stod nu fast i lovgivningen hvor meget man kunne få.
-
Det første skridt mod indførelse af
retsprincip skete under Niels Neergaards
venstreregering i starten af 1920'erne. -
rigsdagen vedtog i 1922 en lov om aldersrente, der byggede på
princippet om faste takster i udmåling af ydelsen. -
Socialreformen i 1933 fortsatte udviklingen
af retsprincippet i socialpolitikken.
Den socialdemokratisk-radikale
regering indgik i januar 1933 en politisk
aftale med Venstre - det såkaldte
Kanslergadeforlig. -
Baggrunden for forliget var den økonomiske krise med en
voldsom arbejdsløshed og dårlige vilkår for Danmarks landbrug.Med forliget fik landbruget en række økonomiske lettelser. Med den nye sociale reform blev statens rolle udbygget og man sørgede for mere systematik og ensartethed. -
socialdemokratiet var en central aktør. I denne periode blev ydelser vi kender i dag (f.eks. folkepension , offentlig sygesikring) opbygget. Man ville ikke gå tilbage til den økonomiske uro som havde plaget mellemkrigstiden. Alle borgere i samfundet skulle nu løftes op på et alment acceptabelt niveau, dvs. ydelser til alle borgere uanset værdighed/trang.
-
-
det begynder i stedet så småt at ligne universelle ydelser
-
-