Fælles faglig tema 1 - Velfærdsstat

By facebooker_2283816501838770
  • Period: to

    Skønheds princippet

    Det bærende princip bag den danske velfærdsstat

  • Lov om alderdomsunderstøttelse

    I 1891 blev Fattigloven revideret, ligesom Loven om anerkendte Sygekasser blev vedtaget i 1892. Med disse nye love blev det nu muligt at få statslig støtte til lægebesøg, jordemoder og begravelse. Samtidig blev det muligt for folk at melde sig ind i offentligt støttede sygekasser og dermed sikre sig hjælp under sygdom.

  • arbejdsløshedsforsikring

    Loven var en offentligt støttet forsikringsordning rettet mod arbejdsløshed og dermed udtryk for stigende offentlig hjælp, men det skete ud fra et forsikringsprincip, hvor den enkelte selv skulle bidrage, mens det offentlige ydede tilskud.

  • 1. verdenskrig bryder ud. Opgør med 1800-tallets natvægterstat

    I 1900-tallet, da de liberale demokratiske idéer havde sat sig igennem i de fleste vestlige lande, var liberalismens ideologiske hovedmodstandere fascismen og kommunismen. Den politiske liberalisme var knyttet til den økonomiske liberalisme, der argumenterede for, at der også på det økonomiske område skulle herske størst mulig individuel frihed.
  • Period: to

    Retsprincippet

    Erstatter skønhedsprincippet

  • Lov om aldersrente

    I 1922 ændredes loven, og understøttelsen blev omdøbt til aldersrente. Loven fastsatte understøttelsens størrelse og hævede aldersgrænsen til 65 år. Loven om aldersrente revideredes i 1937 og 1946, men de grundliggende principper var uforandrede fra ændringerne i 1922 frem til folkepensionsreformen i 1956.

  • Vinterarbejdsløsheden rammer omkring 40% af de fagligt organiserede arbejdere

    1920'erne blev præget af høj arbejdsløshed, især 1922-23 og af særdeles omfattende konflikter på arbejdsmarkedet.

  • Socialreformen vedtages som en del af Kanslergadeforliget mellem Stauning-regeringen og Venstre

    Reformen samlede de mange eksisterende love og regler på det sociale område i fire love og forenklede administrationen af offentlige ydelser. Med Socialreformen blev kriterierne for at modtage sociale ydelser mere objektive og ensrettede.
  • Period: to

    Retsprincippet

    Suppleres med princippet om universelle ydelser

  • Folkepensionen vedtages

    Folkepension er en dansk offentlig pensionsydelse, der blev indført ved lov i 1956 og erstattede den tidligere offentlige ydelse, aldersrenten. Folkepensionen er Danmarks første universelle velfærdsydelse, da alle borgere over en vis alder var og er berettiget til at modtage dens mindstebeløb. Siden dens indførelse har folkepensionen udgjort grundstammen i det danske pensionssystem.

  • Fattighjælpen afskaffes

    Udbygningen af velfærdsstaten tog for alvor fart fra 1960'erne, men forskellige love allerede fra slutningen af 1800-tallet og frem var med til at bane vej for, at Danmark fik universelle velfærdsydelser.

  • Oliekrisen

    I 1973 blev Danmark ramt af en international oliekrise, da de arabiske lande som konsekvens af Yom Kippur-krigen i Mellemøsten begrænsede olieproduktionen og satte priserne på olie drastisk i vejret. Den voldsomme fordyrelse satte den i forvejen skrantende betalingsbalance under pres og blev indledningen til en økonomisk recession i Danmark.
  • Period: to

    Velfærdsstatens krise

  • Bistandsloven

    Bistandsloven trådte i kraft i 1976. Her havde den samfundsøkonomiske situation ændret sig markant: 1960'ernes højkonjunktur og økonomisk vækst var blevet afløst af stagnation og stigende arbejdsløshed. Loven kom derfor til at virke under helt andre vilkår, end den var udtænkt på.

  • Efterlønsordningen bliver indført

    Efterlønsordningen var forberedt af den socialdemokratiske arbejdsminister Svend Auken og gav 60-66-årige ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden pensionsalderen, hvis de opfyldte en række krav, bl.a. medlemskab af en statsanerkendt a-kasse. Indførelsen af efterlønnen kan både ses som et socialpolitisk førtidspensionsforslag og som et redskab til at forbedre beskæftigelsen i en tid præget af arbejdsløshed.

  • Arbejdsmarkedsreform

    Da regeringen i 1994 gjorde den passive forsørgelse til en aktiv arbejdsmarkedspolitik med ret og pligt, blev kimen lagt til en arbejdsmarkedsindsats, der alt andet lige har været med til at halvere arbejdsløsheden i Danmark frem til i dag.

  • Stramning af efterlønsreglerne

    I valgkampen forud for folketingsvalget den 1998 var der debat om den fortsatte ret til at gå på efterløn, og statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) følte sig presset til at garantere efterlønnens beståen. Kort tid inden valget lancerede han planerne om at indføre et efterlønsbevis til alle der var fyldt 60.

  • Program for fremtidens danske velfærdsstat fremlægges

    Målet er at få et grundlag for en bred og offentlig debat, og som forberedelse af de nødvendige beslutninger har Velfærdskommissionen til opgave at udarbejde en dybtgående analyse af opgavens omfang og mulige reformforslag samt at sikre grundlaget for social tryghed og balance samt et velfungerende velfærdssystem i fremtiden. Kommissionen var sammensat af en formand og otte medlemmer, som var personligt udpeget af statsministeriet.