-
Alle danskere fik givet retten til offentlig hjælp. selvom det dog betød fratagelse af mange af ens borgerrettigheder.
-
Man anser den som en af de vigtigste love i dansk velfærds historie, da det slog det fast i loven, nemlig at man kunne modtage hjælp fra det offentlige, som en ret når man var nået de 60. med få undtagelser
-
-
-
-
Den danske stat valgte at tage en mere aktiv rolle i samfundet, da den vælger at regulere og rationere bla. fødevare, for at sikre mod hamstring og prisstigninger.
-
Retsprincippet blev først slået fast i loven, da man antog at alle over 65, og under en vis indtægtsgrænse, havde et lovligt krav til alderdomsrenten.
-
Forliget var en aftale som skulle sikre Danmarks velfærd, arbejdsmarked og generel økonomi, ved at indføre en række love som udbyggede statens rolle i samfundet. og på den måde undgå et økonomisk mareridt.
- Større offentlige sociale udgifter
- øget statslig kontrol med forvaltning af love -
Socialdemokratiet var instrumental i udbygningen af velfærdsstaten i efterkrigstiden. med et fokus på beskæftigelse og vækst.
-
De borgelige partiers tilslutning gjorde en massiv udvidelse af velfærdsprogrammer, og gav højkonjuktur indtil oliekrisen i 73.
-
I 82 måtte Anker jørgensen vidregive hans stilling til de borgerlige partier som dannede "Firekløverregeringen". De ville sænke skatterne og slanke den offentlige sektor, men lykkedes ikke med at nedbringe arbejdløsheden. I 93 blev Pul Nyrup Rasmussen statsminister, og under ham skiftede debatten, og man blev mere intereseret i decentrialisering, privatisering, og brugerbetaling.
-
På grund af den økonomiske krise blev der rettet skyld mod den store offentlige sektor, af de nyliberale. De ville have en mindre offentlig sektor, og dermed begrænse inflationen.
-
