-
- Underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7.
- Personer der ikke kunne forsørge sig selv eller sin familie, under visse betingelser, kunne modtage offentlig hjælp (fattighjælp).
- Man mistede: stemmeretten, retten til frit at gifte sig og flytte rundt i landet --> de mistede deres borgerlige rettigheder. (Fra verdenskrig til velfærd, s. 48 l. 16 - 28 og spalte 2 l. 1-3)
-
-
- I slutningen af 1800-tallet blev ledende politikere og økonomiske eksperter klar over at man ikke nødvendigvis selv var skyld i det hvis man kom i social nød.
- Spørgsmålet var om samfundet kunne gøre noget aktivt for at hjælpe de gode, retskafne borgere til at blive væk fra fattigvæsenet. (Fra verdenskrig til velfærd, s. 48, spalte 2, l. 4 - 19)
-
- Regeringen indførte en række love som skylle fungere som hjælp til selvhjælp.
- Arbejderne skulle ikke give op og "opgive sig selv", men skulle tage vare på sit eget liv. (Fra verdenskrig til velfærd, s. 49 l. 6-19)
-
- Denne er blevet fremhævet til grundstenen af en særlig dansk velfærdsmodel.
- Her grundlægges principperne om skattefinansiering og medborgerskab.
- Retten frafaldt dog hvis man: hvis man var fundet skylding i en vanærende handling, havde bragt sig i nød ved "uordentligt og ødselt levned", var blevet taget i "løsgængeri eller betleri" eller havde modtaget fattighjælp indenfor de sidste 10 år.
- Blev tildelt efter VÆRDIG trang. (Fra verdenskrig til velfærd, s. 49, spalte 2, l. 6 - 24)
-
-
-
-
Kilde der handler om Jakob Knudsens holdning om at hjælpen som borgerne modtager gør dem dovne så de ikke arbejder for at komme på fødderne igen.
(Fra verdenskrig til velfærd, s. 63 - 65). -
Handlede om hvor meget man kunne få udleveret i stedet for at de lokale myndigheder frit kunne bestemme hvor meget en person der søgte om tilskud skulle have.
-
- Rigsdagen vedtager at der skal være faste takster for hvad de ældre fik udbetalt.
- Dette var et brud med alderdomsunderstøttelsens almissepræg. (Fra verdenskrig til velfærd, s. 51 l. 21 - 41).
-
- Handlede om hvor meget man kunne få udleveret i stedet for at de lokale myndigheder frit kunne bestemme hvor meget en person der søgte om tilskud skulle have.
-
Denne blev et vendepunkt for udviklingen af velfærdsstaten.
-
- Her voksede tanken om at socialpolitikken ikke kun skulle reparere sociale ulykker men OGSÅ forebygge dem så de ikke opstod.
- Det gik ud fra tanken om et socialt borgerskab der indebar ydelser til alle borgere. (Fra verdenskrig til velfærd, s. 54, spalte 2, l. 7 - 15)
-
- Billedet er fra 1950'erne.
- Billedet viser overgangen fra det gamle til det nye, børnene står og holder om hinanden imens de ser på det store, nye (husene).
-
- Dette var gennembrudet for det velfærdsstatslige program.
- Her blev alle borgere over 67 år sikret et mindstebeløb uanset ens økonomiske forhold. (Fra verdenskrig til velfærd, s. 55 l. 9 - 17)
-
- medlemmet af folketinger Poul Møller taler i denne kilde om hvordan mennesker lægger ansvaret over på samfundet, siger "det er samfundets skyld" og at de problemer de har er pga. arv og miljø.
-
I 1960'erne var der en del kritik af velfærdsstaten også fra kirkens side, men den økonomiske højkunjunktur fik kritikken til at forstumme i den periode.
(Fra verdenskrig til velfærd, s. 56 l. 12 -20). -
- Kilden er Ernst Hansens fortælling om sine oplevelser af at være arbejdsløs i 1930øerne.
- Kilden er skrevet cirka 30 år efter de reelle oplevelser og da hukommelse er en drilsk størrelse så kan læseren ikke helt regne med at hvad Ernst fortæller i sin tekst ikke er blevet overdrevet lidt eller husket forkert. (Fra verdenskrig til velfærd, s. 65 - 66).
-
-
(Fra verdenskrig til velfærd, s. 67 - 68).
-
Den offentlige sygesikring indføres.
-
-
-
- Et slagord for den borgerlige regering i den periode var "økonomisk genoprettelse".
- Der skulle rettes op på den usikre økonomsike politik fra 1970'erne. (Fra verdenskrig til velfærd, s. 58 l. 18 - 22).
-
I 1990'erne omhandlede debatten hvorvidt borgernes velfærd er statens eller individets ansvar.
(Fra verdenskrig til velfærd, s. 59 l. 6 - 10). -
Denne kilde tager stilling til den voldsomme debat der var om Socialdemokratiets udlicitering af velfærdsopgaver.
(Fra verdenskrig til velfærd, s. 69) -
- For det første accepterede partiet at velfærdsopgaver blev udliciteret ( flyttet fra offentlig til privat virksomheder).
- Den klassiske pasive forsøgelsesmodel blev afløst af en 'aktiv' arbejdsmarkedspolitik. (Fra verdenskrig til velfærd, s. 59 l. 10 -19).
-
I denne kilde taler tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen om hvor mange flere muligheder danskere har fået i hans levetid, at man har muligheden for at bryde sociale mønstre og/el. tage en uddannelse.
-
Velfærdskommisionen fremlægger et program for fremtidens danske velfærdsstat.
