Ideologiernes kamp i det 20. århundrede

  • 1. Verdenskrig starter

    1. Verdenskrig starter efter den østrig-ungarske kronprins Franz Ferdinand besøgte Sarajevo i juni 1914. Her blev han skudt af en ung bosnisk serber som var nationalist. Han var vred over at Østrig-Ungarn havde overtaget Bosnien, fordi han mente at det var en del af Serbien.
  • Period: to

    1. Verdenskrig 1914-1918

    I krigen var der to parter som kæmpede mod hinanden:
    1. Tyskland og Østrig-Ungarn. De blev kaldt centralmagterne. De fik hjælp af Tyrkiet og Bulgarien.
    2. Storbritannien, Frankrig og Rusland. De blev kaldt ententen fordi de støttede hinanden. De fik hjælp af Serbien, Belgien, Italien, USA og andre.
    Tysklandsplan var at overraske Frankring med et hurtigt angreb hvor de gik igennem Belgien. Men de blev stoppet ud for Paris og slået tilbage. Fra 1916 blev krigen en udmattelseskrig.
  • 1. Verdenskrig slutter

    Krigen blev vundet af Frankrig, GBR og Italien primært fordi USA gik ind i krigen 1917. Samtidig faldt Rusland fra p.g.a. revolution, hvor kommunisterne kom til magten
  • Period: to

    Mellemkrigstiden 1918-1939

    Kamp mellem revolutionære socialister og nationalister om magten i mange europæiske lande.
  • Versaillesfreden 1919-20

    Tyskland afgiver landområder (ikke alle ved folkeafstemning).
    Tyskland får skylden for krigen.
    Tyskland skal betale store krigsskadeserstatninger.
    Østrig-Ungarn og Osmannerriget bliver opløst.
    En række nye nationalstater oprettes på grundlag af demokratiske forfatninger, men på svagt folkelig basis.
  • Period: to

    1920erne - 1930erne: Demokratiet bukkede under i mange af de nye europæiske stater

    Demokratiet bukkede under i mange af de nye europæiske stater og blev afløst af facistiske eller autoritære regeringer. En af disse stater var b.la. Spanien hvor det skete efter en blodig borgerkrig i 1936-39. Også Portugal, Polen, De baltiske stater, Østrig, Ungarn, Rumænien og Grækenland bukkede demokratiet under.
    Det var kun i Skandinavien, Holland, Belgien, Storbritanien, Frankrig og Tjekkoslovakiet at demokratiet blev bevaret.
  • Period: to

    En form for økonomisk og politisk stabilitet 1924-1928

    I denne periode fra 1924-1928 var der en vis økonomisk og politisk stabilitet i Tyskland og Weimar-demokratiet fungerede okay. Det var dog ikke alle som var tilfredse med systemet. Blandt andet godsejere, konservative embedsmænd og officerer var utilfredse med det og ønskede derimod en autoritær styreform eller en anden form.
  • 1929: Start på stor økonomisk krise

    Ramte Tyskland særligt hårdt pga. Versailles-traktatens krav om store tyske krigsskadeserstatninger ->
    Meget høj arbejdsløshed i Tyskland ->
    Stor opbakning til Hitlers nazist-parti (og til kommunisterne) ->
  • 1933: Hitler vinder valget og bliver rigskansler i Tyskland

    I løbet af få måneder tog nazisterne hele magten i Tyskland. Nazisternes mål/politik:
    - Tysklands genoprustning
    - Modstand mod Versailles-traktaten
    - Isolering og uddrivelse af jøderne
    - Revanche for Tysklands nederlag i Første Verdenskrig
  • Januar 1933: Højrepolitikere overtalte præsidenten til ny regering

    Januar 1933: Højrepolitikere overtalte præsidenten Paul Von Hindenburg til at acceptere en regering som bestod af nazistpartiet og et nationalistisk højreparti og hvor Hitler var regeringschef.
  • Period: to

    Efter 1933: Politisk strid mellem venstrefløjen og højrefløjen.

    Tiden efter 1933 bar præg af en strid mellem venstrefløjen og højrefløjen. Blandt kritikerne af nazismen fandt men de venstreorienterede også kaldet kulturradikale.
  • 2. verdenskrig slutter med nederlag til Tyskland 1945

    1. verdenskrig slutter med et nederlag til Tyskland og blev besejret af GBR, Frankrig, USA og Sovjet.
  • Period: to

    Afslutning af og status efter 2. verdenskrig

    • USA ny førende stormagt - økonomisk og militært (via A-Våben)
    • Sovjet stormagt - via militær indstats under krigen og militær styrke
    • Tyskland opdelt i 4 besættelseszoner (GBR, FRA, USA, Sovjet)
    • Opgør med nazismen - Nürnbergprocessen, FN´s menneskerettighedserklæring 1948
    • Østeuropa befriet og styret af Sovjet.
  • Period: to

    Østeuropa under Sovjet dominans 1945 -->

    • Sovjet kontrollerer: Polen, Østtyskland, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, de baltiske lande.
    • Kommunisterne kom til magten ved brug af snyd (valgsvindel og hemmeligt politi)
    https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-1/
    • Denne kilde viser hvordan man vil overtage magten i Østtyskland. Der står b.la. At det skal se demokratisk ud men egentlig ikke er. Der står også at alt bare er styret fra oven (Sovjet).
  • Period: to

    Intern modstand mod kommunistisk regime mellem 1945 - 1989

    • Berlin 1953, Ungarn 1956, Tjekkoslovakiet 1968, Polen 1970,1976, 1980-81
    • Slået ned med hård hånd
    • Bresjnev-doktrin 1968: Sovjet vil ikke tillade socialistiske stater at bestemme sig for at vende tilbage til kapitalisme, derfor skal andre socialistiske stater gribe inde og forhindre det.
    • Modtog kun moralsk støtte fra Vest
    Reelt var der en accept af at Europa var delt i et øst og vest og at man ikke blandede sig.
    Sovjet var generelt ikke velkommen i de østeuropæiske lande.
  • Nürnbergprocessen og FN´s mennskerettighedserklæring 1948

    Ved denne erklæring med Nürnbergprocessen og FN´s mennskerettighedserklæring i 1948 blev der gjort op med nazismen.
  • Sammenbruddet i Østeuropa 1989/91

    I slutningen af 1989 opgave kommunistpartierne i alle de socialistiske Østeuropæiske stater at regere videre.
    Det betød at nogle af staterne i stedet tilsluttede sig den liberal-demokratiske model Omvæltningen til de nye styreformer skete med en meget lille brug af millitærmagt. Der var flere forklaringer på sammenbruddet i de socialistiske systemer. En de mest hovedsagelige var at der var en alliance af systemkritikere og en del af befolkning som var klar til at demonstrere for ændringer.
  • Sammenbruddet af Sovjetunionen 1991

    En markant virkning på udviklingen i Sovjetunionen var de østeuropæiske regimers fald. Også Boris Jeltsin som blev valgt til præsident for Rusland i juni 1991 udfordrede Gorbatjov (Sovjet). Der var heller ingen støtte blandt befolkningen til Gorbatjov fordi økonomien blev værre og der kom mangel på forbrugsvarer mange steder. Alt dette var med til at udfordre Sovjetunionens eksistens.