-
Period: to
Samfundsopdeling i Frankrig, slut 1700-tallet
3 stænder.
1: Gejstligheden. Ejede omkring 10% af jorden, ikke forpligtede til at betale skat. Landsbypræster ringere stillet end fx biskopper.
2: Adelige. Ejede omkring 20% af jorden. Heller ikke forpligtede til skat. Adelighed arves, kunne også købes.
3: Resten. Skulle betale tiende til kirken, skat til kongen, afgifter til godsejere. Bedst stillet: købmænd og fabrikanter. Værst: bønderne (ca. 80% af befolkningen), besad ca. 40% af jorden, mange fæstebønder, måtte give ca. 50% af indtægt væk. -
Period: to
Frankrigs samfundstilstand i 1780'erne
Borger og bønder trætte af adelens og kirkens magt og privilegier, og der herskede generelt fattigdom. Revolutionen blev startet af de velstillede borgere, der gik ind for liberalisme og mente, at magten burde ligge hos folket. de mente at det var bedst, hvis man selv kunne sætte priserne på de varer man solgte. Bønderne var enige med borgerskabet. Derudover var borgerne også drevet af oplysningstankerne og ideen om menneskerettigheder. -
Frankrig i gæld
Efter krigene med England (1755-1763 og 1778-1783) stod den franske konge i gled, samtidigmed, at landet var i underskud. Kongen turde ikke fratage adelen og de gejstlige deres skattefri privilegier, men turde samtidig ikke opkræve mere skat fra borgerne og bønderne. Han indkaldte derfor til en stenderforsamling, der skulle finde en løsning på skatteproblemet, og dermed ophævede han enevælden. -
Nationalforsamlingen
På stenderforsamlingen krævede den borgerlige stand (hovedsageligt jurister var valgt til denne, trods bøndernes stemmeret), at alle 3 stænder skulle stemme samlet, så gejsten og adelen ikke kunne rotte sig sammen, men de to andre stænder nægtede. på samme måde nægtede borgerne at gå med til andet. den borgerlige stand udnævnte d 17. juni sig selv til Nationalforsamling, og efter oprør i byer rundt i landet måtte Ludvig d. 16. bukke under og beordre, at de to andre stænder tilsluttede sig denne. -
Den franske menneskerettighedserklæring
-
Østrig og Preussen erklærer krig mod Frankrig på kongens side
-
Kongen afsættes og republikken oprettes
-
Period: to
Republik til kejserdømme
Frankrig var meget isoleret i Europa, idet de var den eneste republik, og de andre lande, som England, Spanien, Nederlandene og Østrig bekrigede dem.
Den franske regering lovede imidlertid, i 1792, våbentilskud til alle der rejste sig i forsøget på, at sprede revolutionen til de andre lande. -
Paris' arbejdere og småborgere stormer kongeslottet
-
Ludvig d. 16 dømmes til døden for landsforederi
Han dømmes fordi han holdt med Østrig og Preussen. Han havde tidligere forsøgt at flygte, men forgæves. -
Dronning Marie Antoinette henrettes
-
Period: to
Rædselsherredømmet
Lederskikkelsen her var Robespierre. han styrrede med hård hånd, og formodentligt blev 50.000 til 60.000 henrettet under hans styre, herunder folk fra alle samfundslag, reaktionære eller kontrareaktionære.
Robespierre indførte også almindelig vernepligt, så den franske her, med >1 mio., blev den største Europa havde set.
Derudover nedlagde han kirken og den kristne tro, eller undertrykte den i hvert fald groft, og indførte i stedet troen på den menneskelige fornuft som erstatning. -
Ludvig d. 16 henrettes
-
Dekret om almindelig mobilisering
-
Period: to
Direktorieperioden
Det velstående borgerskab stod ved magten. -
Napoleon overtager magten ved et militærkup
Der er her tale om Napoleon Bonaparte, som var en succesrig hærfører. -
Napoleon krones
Napoleon udnævner sig selv til kejser, dette med stort flertal ved folkeafstemning, og kroner sig selv i pavens nærvær.
Et arveherredømme bliver dermed indført igen, men man beholder alt det, som man tilkæmpede sig gennem revolutionen, fx et samfund, der ikke er delt i klasser på samme måde, og man går derfor ikke tilbage til styret, som det var under enevælden.